Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 16. Alm. Gammelskov :: 226. Christianshøj
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
Kort
225. Middelalderskoven
226. Christianshøj
227. Jomfrubjerget
228. Klemmekuld
229. Hallebakken
230. Gamleborg
231. Skovriderminder
232. Rømers landevej
233. Lysthuset
234. Græssøen
235. Lilleborg
236. Borresø
237. Chr.høj Trinbrædt
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Prinsestoetten

tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)

Kristianshoej i efteraarsfarver
 
Gammel eg ved Kristianshoejkroen
 
Kristianshoej en stille vinterdag
 
Stimarkering i stenbrud for foden af Christianshøj
 
Skovrider Stens maerker
 
Genforeningssteen en vinterdag på Christianshoej

Christianshøj - Kristianshøj

UTM 0494026 / 6108307
Under sit besøg på Bornholm i 1824 havde Prins Christian Frederik, den senere Kong Christian den 8., inviteret bornholmerne til folkefest den 21. juli på det Søndre Jomfrubjerg.
 
Det blev en stor begivenhed, for det var første gang siden 1687, at en kongelig person besøgte øen. Dengang havde Christian den 5. været en smut på Bornholm i forbindelse med indvielsen af den nyanlagte fæstning Christiansø.
 
Skovrider Rømer havde ladet bygge en interimistisk overdækket træpavillon på dette Søndre Jomfrubjerg, men den var langtfra stor nok til at kunne rumme alle fremmødte.
 
Det halve Bornholm, mere end 10.000 mennesker, mødte nemlig frem og fejrede prinsen med taler, sang og fyrværkeri samt dans til den lyse morgen!
 
På det sted, hvor festen blev holdt, rejstes året efter den 6,3 meter høje "Prinsestøtten" efter tegning af Toldinspektør Lohmannn.
 
Stenhugger Peter Andreas Løppelmann stod for tilhugningen af granitblokke, sprængt ud af Jomfrubjergets grundfjeld og med Rektor P.G.Bohrs svulmende kongetro indskrift mod alle fire verdenshjørner:

Mod vest: For Christian Frederik Prinds af Danmark Kongens og Folkets Ven indviede Almeen Borgeraand dette Kjærligheds Minde og Hædrede stedet Med navnet Christianshöj.

Mod syd: Aar 1824 Den 21de Juli samlede Prinds Christian her Bornholmerne til en folkesfest Og deeltog med Mildhed og Naade i Folkets Jubel.

Mod øst: Under Folkets Fryderaab og Enighed i Aand Udtaledes her Dannerfolkets Ønsker for Landets Fader Frederik den VI af Kongens Frænde Danmarks Christian.

Mod nord: Prinds Christian glædede Landets Indvaanere med sin Höie Nærværelse fra 12te til 25de Juli 1824. Naar Fyrsten Glæde finder I Folkets Kjærlighed I Hjerterne Han vinder Et varigt Mindested.

Illustreret Tidende
 
Samme sted og til erstatning for pavillonen byggede Rømer for egen regning et grundmuret skovhus med tegltag.
 
Både Prinsestøtten og "Christians Minde", som prinsen havde givet Rømer lov til at kalde sin pavillon, blev indviet på Prins Christians fødselsdag den 18. september 1825 under en stor fest med kanondundren og en times kimen fra alle øens kirkeklokker.
 
Siden den dag har det Søndre Jomfrubjerg båret navnet Christianshøj og med den senere tilbygning, Christianshøjkroen, været et yndet udflugtsmål for bornholmerne i arbejde og fest sommer og vinter.
 
Adolf Sten var Skovrider fra 1892-1900, og med udgangspunkt i det nybyggede Hotel Jomfrubjerget lagde han fire stier ud i skoven til de vigtigste seværdigheder. Fire forskellige vejvisermærker blev benyttet til at lede folk på vej: Dannebrogsflag, Dansk Cocarde, Dannebrogsbånd og Hvidt Kors i Dansk Cocarde.
 
Her for foden af Hallebakken kan man fortsat opleve 2, Dansk Cocarde og Dannebrogsbånd. Tryk her og se de fire ruter.
 
Nordslesvigs genforening med moderlandet fremkaldte også på Bornholm ønsket om et synligt minde for denne store begivenhed. En indsamling kom i gang, og 1921 rejstes i kanten af Christianshøj en anselig vandreblok med indskriften:
Sten skal staa og Slægter melde:
Magt ei mer for Ret skal gælde.
Reist til Ære for de Sønderjyder,
der i 1920 stemte: "Hjem til Danmark!"
 

Siderne er bygget i en WEB123