Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 15. Højlyngen :: 223. Højlyngsvejen
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
Kort
200. Bodilsker Højlyng
201. Døvredal
202. Troldestenen
203. Amaliekilde
204. Sævepilt
205. Stavlebakker
206. Poulsker Plantage
207. Grønnevad
208. Kragesten
209. Hvidedynder
210. Kregsten
211. Anhøj Myr
212. Kullebakken
213. Hellig Hågen
214. Lille Mikkel
215. Klokkerpilten
216. Varperne
217. Pedersker Plantage
218. Ølene
219. Østermarie Plantage
220. Aaker Plantage
221. Knægten
222. Højlyngens Klippe
223. Højlyngsvejen
224. Aakirkeby Plantage
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Hoejlyngsvejen midt i 1970erne
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Udmarkshoej - Peter Jensens livsvaerk
 
Myregaardsmyren - stoerre engareal i midten af 1700-tallet
 
Myregaardsmyren for foden af forkastningen
 
Myregaardsmyren set oppe fra Hoejlyngen
 
Myregaardsmyren i den tidlige vinter inden sneens ankomst
 
Myregaardsmyren med fugle set fra A38
 
Myregaardsmyren fra SydVest - frafoerende groeft
 
Myregaardsmyren ved monsterregn

Højlyngsvejen - Myregårdsmyren

UTM 0498765 / 6103963
 
Højlyngsvejen ligger højt langs Aaker Plantage med en enestående udsigt over Sydbornholm.
 
Udsigt over Aakirkeby fra Hoejlyngsvejen
 
Her blev den i anden halvdel af 1800-tallet afsat som en afgrænsning på Aaker Plantage mod syd og som en forbindelsesvej mellem de veje, der i middelalderen fungerede som drivgader op i Højlyngen.
 
I en artikel i Jul på Bornholm fra 1950 beretter rydningsmanden Peter Jensen om et liv på Aaker Højlyng, Udmarkshoej, og fortæller om drivgaderne, ad hvilke kvæget blev ledet til græsning på Lyngen.
Siegårdsgaden overgik til Sigårdsvej.
 
"Harluegaden" førte fra Ravnsgård, og er senere overgået til Ravnsgårdsvej.
 
"Sortegårdsgaden" blev omkring 1900-tallet ryddet af en Mads Johan Næstved og tillagt hans lynglod.
 
"Store Myregårdsgaden" skulle også omkring 1900-tallet forlængst være under kultur.
Langs med Højlyngsvejen mod nord havde man ladet et stykke lyng ligge urørt for at sognets folk kunne have muligheden for at rive lyng og skære tørv, men som tiden gik, gik også denne tradition i sig selv, idet man havde fået bedre brændsel i den opvoksende skovs brænde.
 
Myregårdsmyren
Fra Højlyngsvejen falder landskabet markant mod syd for at ende i et stort fladt område - Myregaardsmyren. Det er en forkastning, der manifesterer sig i landskabet og undergrunden i myren er nexøsandsten.

Myregaardsmyren med Aakirkeby i baggrunden

Inden den omsiggribende tørlægning af øens engarealer i anden halvdel af 1800-tallet har stedet helt sikkert været et veritabelt naturområde med stor biodiversitet.
 
Et forsøg på at genskabe dette naturområde først i 1990erne strandede på, at repræsentanter for Dansk Ornitologisk Forenings Fugleværnsfond anså det som et særdeles vanskeligt område at "renaturere".

Ligeledes blev det vanskeliggjort af, at en af øens større landmænd så en interesse i at erhverve en af de gårde, der var i spil. Han ønskede harmonijord og var ikke interesseret i at noget af øens tidligere natur blev tilbageført.
 
Indtil andet foretages må man som naturinteresseret nøjes med at opleve stedet i de situationer, hvor vandtilstrømningen overgår frastrømningen gennem de gravede grøfter til Grødbyåen.
 
Fuglelivet er i de situationer ganske overvældende med iagttagelser af svaner, gæs og ænder samt havørn og vandrefalk. Fugleinteresserede lægger deres iagttagelser ind i DOFbasen, og man kan kigge med ved at trykke her.
 
Og så kan man på Regionskommunens kortværk få et indblik i områdets risiko for oversvømmelse i tilfælde af, at en forventelig kommende "monsterregn" falder over øen.
 

Siderne er bygget i en WEB123