Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 15. Højlyngen :: 222. Højlyngens Klippe
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
Kort
200. Bodilsker Højlyng
201. Døvredal
202. Troldestenen
203. Amaliekilde
204. Sævepilt
205. Stavlebakker
206. Poulsker Plantage
207. Grønnevad
208. Kragesten
209. Hvidedynder
210. Kregsten
211. Anhøj Myr
212. Kullebakken
213. Hellig Hågen
214. Lille Mikkel
215. Klokkerpilten
216. Varperne
217. Pedersker Plantage
218. Ølene
219. Østermarie Plantage
220. Aaker Plantage
221. Knægten
222. Højlyngens Klippe
223. Højlyngsvejen
224. Aakirkeby Plantage
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Hoejlyngens Klippe i dag
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Hoejlyngens Klippe fra matrikel 196bi
 
Folketaelling i 1890
 
Hoejlyngens Klippe - soe, gravet af Bornholms Amt i 1980erne
 
Bauta over familien Marker
 
Flad Ulvefod, som har vokset på Sortebjerg
 
Troldegen paa Sortebjerg

Højlyngens Klippe - Sortebjerg

UTM 0499761 / 6103582
 
Højlyngens Klippe, Udmarkslodden 196 bn, en lod i den tidligere Kongens Mark, blev som arvefæsteejendom solgt den 15. februar 1875 af Aaker Sogneraad til "rydningsmanden" Hans Morten Ipsen.
 
Denne påbegyndte opførelsen af et beboelseshus, men magtede ikke at få lyngjorden til at give "føde til bordet", hvorfor han hurtigt fik overdraget den til familien Marker.
 
Ved folketællingen i 1880 havde Andreas Peter Marker som 26 årig og ungkarl overtaget stedet og boede der sammen med sin moder og dennes søster.
 
10 år senere ved folketællingen i 1890 var Andreas Peter Marker blevet gift med Karoline Vilhelmine og de havde fået deres førstefødte barn Engeline. Andreas Peters mor og moster boede der stadigvæk.
 
Siden har familien Marker haft ejendomsret over denne tidligere lynglod, om end den i dag mere er at regne for at være et fritidslandbrug end et sted, hvor arbejdet med jorden skal skaffe en familie et udkomme til livets ophold.
 
Sortebjerg og matrikel nr. 196 bn
 
I 1916 overtog sønnen Janus Vilhelm Marker stedet, der igen overdrog det til sønnen Thor Marker i 1960.
 
I et interview til Bornholms Tidende engang i 1950erne fortalte man, at den større sten, der er rejst vestligst på grunden skulle have været en væltet bautasten, som man havde slæbt bort fra marken og fået redningskorpset Zonen til at rejse her som en mindesten for "Lyngens" opdyrkere.
 
At det var en tidligere bautasten tyder de forhold, at man omkring stenen på dens oprindelige plads ude på marken havde fundet spor efter menneskelig aktivitet.
 
I nyere tid er der i forsøget på at fremme dyrelivet i området blevet gravet en større dam på den tidligere lyngjord, og bl.a. øens større bestand af Latterfrøer har fået sig et godt levested her.
 
Som en sydlig forpost mod syd og højt i landskabet, 101 meter over havet, har Sortebjerg i al middelalder været et landemærke i Højlyngen.
 
Botanisk har den skrevet sig ind i historien, idet Blomstersmeden Lars Ibsen bl.a. her havde registreret de to ulvefodarter: Cypres-Ulvefod og Flad Ulvefod, der begge må anses for at have været ofre for opdyrkningen og tilplantningen af Højlyngen.
 
Læs mere om Lars Ipsen ved at trykke her.
 
I en artikel i Jul på Bornholm 1948 har Ellen Hansen blandt andre egetræer skrevet om Troldeegen på Sortebjerg.
 
Den lever her, år 2013, stadigvæk, men da det er i en privatejet skov, kan man ikke uden videre skaffe sig adgang for et besøg uden at have spurgt ejeren først.
 
Læs mere om denne og andre egetræer ved at trykke her.
 

Siderne er bygget i en WEB123