Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 15. Højlyngen :: 218. Ølene
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
Kort
200. Bodilsker Højlyng
201. Døvredal
202. Troldestenen
203. Amaliekilde
204. Sævepilt
205. Stavlebakker
206. Poulsker Plantage
207. Grønnevad
208. Kragesten
209. Hvidedynder
210. Kregsten
211. Anhøj Myr
212. Kullebakken
213. Hellig Hågen
214. Lille Mikkel
215. Klokkerpilten
216. Varperne
217. Pedersker Plantage
218. Ølene
219. Østermarie Plantage
220. Aaker Plantage
221. Knægten
222. Højlyngens Klippe
223. Højlyngsvejen
224. Aakirkeby Plantage
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Oelene-Kaeruld
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Melet Kodriver
 
Soepryd
 
Oelene udmatrikuleret i 1860erne
 
Rimfrost i Oelene
 
Foraar i Oelene
 
Oeleaaen sommer
 
Koedfarvet Goegeurt i Oelene
 
Blaa himmel over Oelene
 
Staere under indflyvning til nattesaede i Oelene
 
Leverurt
 
Slangetunge har overlevet i Oelenes enge
 
Avneknippe i Oelene
 
 
 
Hoest af Avneknippe
 
Fugletaarnet i Oelene er handicapvenligt
 
Traneyngel i Oelene

Ølene - Ekstremrigkær - Traner

UTM 0500900 / 6105788
 
Navnet "Ølene" er den bestemte flertalsform for "Øl", der betyder "kilde" eller "vandløb", og sådan har området været benævnt helt tilbage i 1500-tallet.
 

Oelene med Skovrider Tom Nielsen

En professor med forstand på den danske naturs tilstand, Peder Agger, udtalte ved et møde i København i november 2007, at
"...natur i dag kun er til stede på landmandens præmisser.
Siden grundlovens bestemmelser om ejendomsrettens ukrænkelighed i 1849 blev indført i dansk lovgivning, har alt, hvad der har med natur at gøre, været underkastet ejerens skalten og valten med naturværdierne..."
Ølene blev for et par menneskealdre siden beskyttet ved statens opkøb til jagtreservat, og siden har naturen kunnet udvikle sig på naturens præmisser.
 
Ølene har fortsat en flora, der fra andre lignende eng- og mosearealer kun forekommer i skriftlige beretninger fra 1800-tallet.

Melet Kodriver - Aengastjaerna - i Oelene

Men, det var tæt på, at hele arealet var blevet drænet ud og udstykket til landbrugsjord som mange andre vådområder på Bornholm.
 
Ølene er en såkaldt "sig", en vandfyldt lavning midt i et højere liggende landskab. Et dødishul, om man vil. Men, et specielt hul, idet kalkholdigheden i vand og substrat er relativt højt.
 
Man antager, at der engang med isen er ført et større stykke kalksten til området og "tabt" her i området.
 
En kalksten, der siden har haft indvirkning på jordvandets elektrolyt-indhold og fremmet en plantevækst, der normalt forekommer i kalkrige jorder og ikke i en hedelyngsdomineret Højlyngsflade.

Oen i Oelene

Melet kodriver er en af de plantearter, der fortsat trives i Ølene, omend i kummerformer på grund af den høje vandstand, men den er her, og bestanden har af og til været underkastet registreringer.
 
Netop melet kodriver er en af flagskibene i dansk naturforvaltning. Den er udpeget som en såkaldt skilleart for den naturtype, der benævnes ekstremrigkær, men den er yderst sjælden i dagens gennemkultiverede danske landskab.
 
På Sjælland finder man den på tre voksepladser, der alle plejes intensivt med afgræsning, trærydning og jordafskrælning.
 
Her på øen er den fortsat tilbage på to statsejede og to privatejede enge inde i landet samt på 25 lokaliteter langs kysten.
 
Så Melet Kodriver kan være en af de planter, der kan bruges i brandingen af Bornholm som et sted, hvor naturen fortsat kan opleves. Og det i en sådan grad, at den agressive, omend sjældne plante Hvas Avneknippe bør holdes i skak ved menneskelig aktivitet i form af en gammeldags mejning med "sajs".
 
Ølenes engarealer bliver afgræsset af Mønstergårds flotte Limousinekøer og det giver plads til en flora, der altid har forekommet i lysåbne, ikke-kunstgødede græsarealer, men som i dagens Bornholm er blevet så sjælden.
 
Almen adgang er ikke åben for publikum, men i plantelister over de registreringer, der gøres, kan man bl.a. også læse, at bregnen Slangetunge fortsat har et refugium i Ølene.  
 
En plante, der i Arne Larsens Flora fra 1956 blev karakteriseret som "voksende Hist og Her på den sydlige del af øen". Her 60 år senere tælles de kendte voksesteder med fingre på bare en hånd!
 
Ølene er med i det nye Natura2000-netværk, og flora og fauna registreres regelmæssigt for at følge en eventuel forringelse af vilkårene. Tryk her og læs nærmere.

Oelene om morgenen - staerene vaagner

Inden Statens overdragelse af Højlyngen til de bornholmske sogne blev der i 1588 foretaget en sogneskelsdragning og udmatrikulering af 15 lodder i den sydlige del af Ølene: matr. 126, 127, 128a, 128b, 128c, 129, 130, 139, 140, 141, 142a, 142b, 143, 144 og 145.
 
Efter fordelingen af Højlyngen blev der udmatrikuleret yderligere 24 lynglodder i Ølene, således, at der nu var basis for en tørlægning og opdyrkning af arealet.
 
I 1850'erne var der en kongelig kommission på øen for at besigtige Ølene med henblik på tørvegravning. Men, en af lodsejerne, der havde fået til opgave at vise delegationen vej, førte de høje herrer ud midt på øen i Ølene, hvor der ikke var skygge af tørv - og forehavendet blev opgivet.
 
En ny Øleå blev af Østermarie Sogneråd udgravet og sprængt igennem en højtliggende granitforhindring. Udgrøftningen skulle ses i lyset af, at man ønskede bedre forhold til at bjerge hø i Ølene. Men, mange af lodsejerne var imod!
 
I 1926 var Det danske Hedeselskab langt fremme med planer om at opdyrke Ølene helt, men både Sognerådet og flere lodsejere var i mod. Alligevel blev der prøvet igen efter Jordbforbedringsloven af 1933, men forgæves!
 
Og så sker der det, at Ibsker, Bodilsker, Poulsker og Pedersker sognekommuner sammen med Nexø by i 1938 købte en stor del af Ølene for igen i 1939 at sælge den til Reservatrådet, der i 1942 oprettede et Statens Vildtreservat.
 
Siden har dyr og planter levet på naturens betingelser, og bl.a. tæller fuglefaunaen flere par Traner, Rørhøge, Grågæs og flere arter ænder.
 
Fuglelivet kan fint overskues fra tre fugletårne, hvoraf det SV'ligste ved Rømersvej er kørestolsbrugervenligt. Tryk her og se de seneste iagttagelser af fugle.
 
Blandt andet er stedet søgt på sensommeren, hvor flokke af stære og svaler søger nattesæde, tit under spektakulære flyveopvisninger - det Martin Iversen i Sønderjylland benævner "Sort sol".
 
 
Og så var det Dagbladet Bornholmeren, der den 30. januar 1991 i en forsideartikel kunne berette om:
 
"Bornholmsk natursensation: Trane-yngel i Ølene":
"Det har været holdt hemmeligt siden efteråret. Men nu skal det frem: Et tranepar udrugede sidste sommer unger i naturreservatet Ølene syd for Østermarie - og to unger blev bragt på vingerne", skrev avisen videre.
 
Altså en ny art som ynglefugl på Bornholm i 1990, og siden er bestanden vokset til mere end 25 par i 2012.
 

Siderne er bygget i en WEB123