Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 15. Højlyngen :: 214. Lille Mikkel
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
Kort
200. Bodilsker Højlyng
201. Døvredal
202. Troldestenen
203. Amaliekilde
204. Sævepilt
205. Stavlebakker
206. Poulsker Plantage
207. Grønnevad
208. Kragesten
209. Hvidedynder
210. Kregsten
211. Anhøj Myr
212. Kullebakken
213. Hellig Hågen
214. Lille Mikkel
215. Klokkerpilten
216. Varperne
217. Pedersker Plantage
218. Ølene
219. Østermarie Plantage
220. Aaker Plantage
221. Knægten
222. Højlyngens Klippe
223. Højlyngsvejen
224. Aakirkeby Plantage
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Lille Mikkel - godt hengemt i moerk granskov
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Tornepilt i roedgraner
 
Bodilsker Jagthus blev bygget i 1952
 
Spiselig Roerhat, Karl Johan ved Lille Mikkel
 
Roed Fluesvamp
 
Tragt-Kantarel

Lille Mikkel - Tornepilt 

UTM 0502152 / 6103825
 
Lille Mikkel er en stenvarde godt gemt væk i unge rødgraner, plantet efter den kraftige storm i oktober 1967.
 
Når man har en Lille Mikkel, må der også være en Store Mikkel, og det har der rigtignok også været. Den har ifølge Stednavnebogen ligget nordvest for Døvredal, men eksisterer ikke på noget kort. Måske har det været et andet navn for Døvrepilt? Tryk her og læs mere.

Lille Mikkel og Tornepilt

Stenvarder eller Pilte, som de benævnes efter deres lighed med en "lille dreng", som på oldnordisk netop hedder "piltr", var i middelalderen vigtige vejviservarder, der ledte de vejfarende sikkert over lyngen.
 
De nærmeste to varder til Lille Mikkel på fortidens hovedvej over Storlyngen er Tornepilt, 200 meter mod øst og Anhøjpilt 300 meter mod vest.
 
Lokalhistorikeren Olaf Hansen har i Jul på Bornholm fra 1992 netop skrevet om vejviservarderne i denne del af fortidens Højlyngen og nævner, at Tornepilt også i sin tid skulle være benævnt Tørvepilt.
 
Navnet skulle hidrøre fra den nord for liggende "Mourits Hansens eng", hvor der engang er gravet tørv. Læs mere om pilte ved at trykke her.
 
Lokaliteten er den samme, som det område, hvor der senere er gravet karpedamme, tryk her og læs mere. 
 
Lille Mikkel ligger i den del af Højlyngen, der ved udskiftningen midt i 1800-tallet blev lagt til Bodilsker Sogn som Bodilsker Plantage.
 
Ved kommunalreformen i 1970 indgik Bodilsker sogn med Bodilsker Plantage i Nexø Kommune, og da Kommunens likviditet strammede til, fandt flertallet i Kommunalbestyrelsen sit snit til at sælge kommunens skove i 1991 til det private selskab Skovsam.
 
Skovsam solgte skoven videre til Holdingselskabet Poulsker ApS i 2005, og senest er det overtaget af Wilhjelm A/S.
 
I egenskab af at være et privat skovområde, gælder der andre regler for de besøgende end hidtil, da det var sognets og dermed folkets ejendom. Også sognets jægere har måttet finde andre jagtmarker!
 
Nu er det ikke mere lovligt at komme ind i skoven og lytte til fuglekoret i det tidlige forår før klokken 7! og områdets Natravne skal man lytte sig frem til fra Dalevej syd for Plantagen.
 
Svampe må man heller ikke plukke til andre end sig selv, selvom skoven i "gode år" både bugner af Karl Johan'er og Kantareller.
 
En opslagstavle ved det ny opførte fugletårn i Poulsker Plantage fortæller generelt om områdets svampeflor. Tryk her og læs mere.
 

Siderne er bygget i en WEB123