Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 15. Højlyngen :: 212. Kullebakken
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
Kort
200. Bodilsker Højlyng
201. Døvredal
202. Troldestenen
203. Amaliekilde
204. Sævepilt
205. Stavlebakker
206. Poulsker Plantage
207. Grønnevad
208. Kragesten
209. Hvidedynder
210. Kregsten
211. Anhøj Myr
212. Kullebakken
213. Hellig Hågen
214. Lille Mikkel
215. Klokkerpilten
216. Varperne
217. Pedersker Plantage
218. Ølene
219. Østermarie Plantage
220. Aaker Plantage
221. Knægten
222. Højlyngens Klippe
223. Højlyngsvejen
224. Aakirkeby Plantage
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Kullebakken ved Oelenevej
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Kolla Bakke 1825-26
 
Slagtermyren
 
Slagtermyren - omgivet af Hoejlyngens vegetation
 
Tranebaer i blomst
 
Tranebaer i Slagtermyren
 
Slagtermyren for foden af Kolla Bakke
 
Femradet Ulvefod over grøft gennem Slagtermyren

Kullebakken - Slagtermyren

UTM 0500348 / 6104001
 
Kullebakken er første gang nævnt på daværende Skovrider Hans Rømers private kort over Almindingen og Højlyngen. Den gang hed den Kolla Bakken.
 
Kortet var tegnet af skovriderens brodersøn Anders Christian Rømer, og i dag kan man se det i Hendes Majestæt Dronning Margrethes private bibliotek. Læs mere om kortet ved at trykke her.

Kullebakker i 1930erne

Det er ikke fordi, at der er fundet kul i denne del af højlyngen, men den ganske enkle forklaring, at det drejer sig om en "kulle", der på bornholmsk angiver den afrundede klippetop, folk skulle passere på deres tur ad hulvejen genem Højlyngen fra nord til syd - med nærmeste vejviser i Varperne, 300 meter længere inde i Lyngen.
 
Stedet ligger højt, 113 meter over havets overflade, og der har været en vid udsigt over det omgivende landskab før opdyrkning og skovtilplantning midt i 1800-tallet.
 
Midt i dette højdedrag ligger en "sid", fugtig, strækning som en gryde i det underliggende grundfjeld og domineret af Tørvemos, Sphagnum, kaldet Kullebakkemyren.
 
På Rømers kort er det ved sin signatur angivet, at denne myr allerede dengang i begyndelsen af 1800-tallet var udnyttet, hvad angår dens indhold af brændbart tørv.
 
Idet stedet efterfølgende ved skovtilplantningen i slutningen af 1800-tallet har været vanskeligt at tørlægge med datidens "maskiner", har vi her fortsat en hilsen fra fortidens Højlyngen med en af øens få voksepladser for f.eks. Tranebær.
 
Grundfjeldet ligger højt og jordlaget er tyndt. Bl.a. er dette udnyttet i form af stenbrydning, og et mindre stenbrud ses nu næsten tilgroet umiddelbart vest for Ølenevej.
 
På sydsiden af denne opragende Kolla Bakke ligger Slagtermyren, "en sid strækning med vand", som det betegnes i Stednavnebogen, 1951.
 
Navnet til dette i sin tid ret så omfattende engareal fortaber sig i glemslen, men skulle skyldes en person, som boede i området og som gjorde sig bemærket ved at "slagte geder" i dette engareal.
 
Stormfald januar 2014
 
Det højtliggende grundfjeld øverst på Kullebakken har været den indirekte årsag i, at et større antal rødgraner væltede under stormene vinteren 2013-2014.
 
I nyere tid er også granerne vest for Ølenevej fældet, og bakken manifesterer sig i foråret 2016 særdeles flot i landskabet.
 

Siderne er bygget i en WEB123