Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 15. Højlyngen :: 210. Kregsten
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
Kort
200. Bodilsker Højlyng
201. Døvredal
202. Troldestenen
203. Amaliekilde
204. Sævepilt
205. Stavlebakker
206. Poulsker Plantage
207. Grønnevad
208. Kragesten
209. Hvidedynder
210. Kregsten
211. Anhøj Myr
212. Kullebakken
213. Hellig Hågen
214. Lille Mikkel
215. Klokkerpilten
216. Varperne
217. Pedersker Plantage
218. Ølene
219. Østermarie Plantage
220. Aaker Plantage
221. Knægten
222. Højlyngens Klippe
223. Højlyngsvejen
224. Aakirkeby Plantage
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Kregsten - en bautasten
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Kregsten - et studie i laver
 
Skoven konverteres til at være en græsningsskov
 
Skovgraesning
 
Anhoejmyr - graesset af daadyr

Kregsten - Skovgræsning

UTM 0501863 / 6104214
 
Kregsten er en bautasten, der står midt i en i en omfattende røse i den tidligere Bodilsker Plantage.
 
Betydningen af navnet "Kreg" fortoner sig i den dunkle middelalder, ikke engang Stednavnebogen har beskæftiget sig med det, men skyldes nok ligesom Kragesten, at man tit har set krager sidde på denne sten.

Kregsten paa en fredet roese

 
Hedelyngen er fortsat dominerende, og i nyere tid er skoven solgt til en privat, der har hegnet området ind og udsat dådyr.
 

Daadyr i Oelene - taet paa Poulsker Plantage

Tankerne ved den nye form for skovdrift er et forsøg på at få genindført skovgræsning.
 
På en informationstavle ved det nybyggede fugletårn kan man læse, at man ønsker at fremme en mere lysåben skov ved at have både hjorte og kvæg til at græsse skoven af.
 
Foreløbige resultater viser, at der er en stor sæsonvariation i dådyrenes fødevalg. Lysesiv og Mosebunke indgår i dådyrenes fødevalg sammen med blomster af Kærtidsel.
 
Der har allerede efter få år vist sig en mærkbar effekt af græsningen, idet der forekommer mindre vissent græs på skovenge, og en reduceret tilgroning trods et forholdsvis ringe antal hjorte.
 

Siderne er bygget i en WEB123