Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 15. Højlyngen :: 207. Grønnevad
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
Kort
200. Bodilsker Højlyng
201. Døvredal
202. Troldestenen
203. Amaliekilde
204. Sævepilt
205. Stavlebakker
206. Poulsker Plantage
207. Grønnevad
208. Kragesten
209. Hvidedynder
210. Kregsten
211. Anhøj Myr
212. Kullebakken
213. Hellig Hågen
214. Lille Mikkel
215. Klokkerpilten
216. Varperne
217. Pedersker Plantage
218. Ølene
219. Østermarie Plantage
220. Aaker Plantage
221. Knægten
222. Højlyngens Klippe
223. Højlyngsvejen
224. Aakirkeby Plantage
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Groennevad - i dag med cykelvej-afviserskilte
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Oeleaastien skaerer Groennevad
 
Savvaerk i 1950erne ved Groennevad
 
Povlsker Plantage savvaerk fra luften i 1946. Sylvest Jensen
 
Oleaasti foelger Oeleaa med spang paa saerligt fugtige steder
 
Toerst vokser i Groennevad paa den tidligere Hoejlyngen
 
Renovering af landskabet langs Oeleaa
 
Ekskursion med Foreningen Bornholm

Grønnevad - Tørst

UTM 0501922 / 6105105
 
Grønnevad er et tidligere vad over Øleåen i den del af Højlyngen, der blev tildelt Poulsker Sogn.
 
Her samledes hulvejene over Lyngen for at man på letteste måde kunne komme over det tit ret så våde element.
 
Groennevad med cykelvej over Oeleaa
 
 
Her er i middelalderen skåret store mængder "bredtørv", der er store firkantede stykker planterødder.
 
Tørven blev tørret og transporteret hjem til lyngpikkerlodderne og benyttet som opvarmning i husene.
 
Da første generations nåletræstømmer var hugtsmodent i den tidligere Højlyngen midt i 1930'erne og skulle skæres op til gavnstræ, byggede en lokal husmand, Carl Kofoed fra Korreslot i Poulsker,  sammen med sin bror et skæreri oppe i "Lyngen".
 
Bl.a. leverede man træ til bygningen af Halleklippen nord for Nexø. Men arbejdet blev for meget for Kofoed, der på et tidspunkt havde 18 mand i arbejde, og han solgte skæreriet til Skæreri- og Emballagefabriksejer Carl Nielsen i Nexø.
 
Der blev herefter skåret kassetræ i den helt store stil, og der blev fremstillet fiskekasser i træ til fiskerne på Nexø Havn.
 
Uheldigvis skete der det, at et lyn natten til den 19. september 1949 satte ild til skæreriet, og det brændte næsten ned til grunden. Kun fundamentet står tilbage i dag.
 
På den noget "anderledes" vegetation kan man se, at der her har været stor menneskelig aktivitet: Stor Nælde, Agertidsel, Kvik, Vild Kørvel og Gråbynke er arter, man normalt ikke har kunnet finde i Højlyngens plantesammensætning.
 
Senest er der plantet fuglekirsebær på grunden, en tanke om at skaffe tømmer til kommende slægters behov for træ til møbelindustrien!
 
Efter store omfattende stormfald i 1967 og 1981 har større arealer ligget åbne med chancer for at kunne høre fuglearter som Hedelærke og Natravn i tidlige nattetimer.
 
I Højlyngstiden som i dag voksede der Tørst i fugtige lavninger. Planten har haft en stor betydning i folkemedicinen og blev samlet til brug derhjemme.
 
V J Brøndegaard har i Dansk etnobotanik samlet oplysninger om plantens anvendelsesmuligheder rundt om i Danmark. Således vil et afkog af den inderste gule bark, især på rødderne, have en stærkt afførende virkning!
 
Trækul af dette træ regnes for bedst til jagtkrudt, og der er solgt grene og stammer til Hærens Krudtværk i Frederiksværk.
 
Inderbarken farver gult ligesom safran. Bærrene bruges til grønfarvning. Barken farver uld gult og bærrene grøn. Tørret bark opblødt i bøge-askelud giver uld en kraprød farve.
 
Den nye ejer af Povlsker og Bodilsker Plantager har inviteret Københavns Universitet til at forestå en undersøgelse af dyre- og plantelivet i Øle Å.
 
Der er i de senere år ryddet rødgraner i en bræmme på begge sider af åen fra Grønnevad til Vippebakke således, at man om muligt kan genskabe tidligere tiders miljø med løvtræer og et naturligt planteliv langs åen i den tidligere Højlyngen.
 
Denne undersøgelse indebærer et samarbejde med de lokale grønne organisationer i et såkaldt Grønt Partnerskab, og for at orientere om dette arbejde havde Foreningen Bornholm inviteret til ekskursion langs åen søndag den 4. oktober 2015.
 
Lederen af undersøgelserne, Landskabsforvalter Jonas Morsing Thomasen, indviede på denne ekskursion mere end 60 lokale bornholmere i dette arbejde. 
 
 

Siderne er bygget i en WEB123