Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 15. Højlyngen :: 206. Poulsker Plantage
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
Kort
200. Bodilsker Højlyng
201. Døvredal
202. Troldestenen
203. Amaliekilde
204. Sævepilt
205. Stavlebakker
206. Poulsker Plantage
207. Grønnevad
208. Kragesten
209. Hvidedynder
210. Kregsten
211. Anhøj Myr
212. Kullebakken
213. Hellig Hågen
214. Lille Mikkel
215. Klokkerpilten
216. Varperne
217. Pedersker Plantage
218. Ølene
219. Østermarie Plantage
220. Aaker Plantage
221. Knægten
222. Højlyngens Klippe
223. Højlyngsvejen
224. Aakirkeby Plantage
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Skilt ved Roemersvej viser til Povlsker Hoejlyng
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Lokaliteter ved Mosbakke i Poulsker Hoejlyng
 
Opstemmet soe i Dynne Dal
 
Middelalderens hulvej foerer op til Oeleaaen
 
Middelalderens stenbro foerte hulvejen over Oeleaa
 
Poulskirke Sogns andel af Hoejlyngen
 
Fredet begravelsesplads i form af roeser i Poulsker Hoejlyng
 
Poulsker Jagtforenings hus i Poulsker Hoejlyng
 
Koebenhavns Universitet maaler miljoet i Poulsker Plantage
 
Ekskursion med forskere fra KU til afgraesset omraaede - Rita Buttenschoen fortaeller
 
Oeleaa igen fritlagt fra skyggegivende roedgranbevoksning
 
Maalestationer for vandkemi langs Oeleaa
 
Hasledalspilten på sit eget højdepunkt ude i det åbne areal
 
Hasledalspilten taet omgivet af traestoed efter de flankhuggede roedgraner

 

 
 
 

Poulsker Plantage - Enklaven i Lyngen

Fritlægning af Øleåens mæandrer, Afgræsning af tidligere rødgranskov med dådyr og kreaturer samt Måling af de forskellige initiativers indvirkning på skov- og vandmiljøet 

UTM 0501661 / 6104352
 
I 1825-26 foretog Skovrider Hans Rømers nevø, Andreas Christian Rømer, en opmåling af den østlige del af Højlyngen i tilfældet, at den skulle lægges ind under farbroderens Almindingen. Læs mere her.
 
På hans "Kort over Den Kongelige Almindings Skov samt Endeel af Stor Lyngen paa Bornholm" bemærker man lokaliteterne Mos Bakken for den senere Mosebakke og Dynne Dahlen som den langstrakte dalsænkning mellem Kragesten og Mos Bakken.
 
På kortets signatur kan man se, at der allerede var gravet tørv i længere tid. Tryk her og se nærmere.
 
Endelig kan man følge en vej gennem denne del af den tids StorLyngen til en bro, der krydsede Øleåen. Denne bro findes stadigvæk, og vejen fremstår fortsat som en hulvej frem til broen.
 
Bro over Oeleaaen i 1825
Bro over Øleå på A C Rømers kort fra 1825-26
 
Poulsker Plantage.
Men, Almindingen kom ikke til at omslutte denne del af Stor Lyngen, for Poulsker Plantage blev resultatet af delingen af Højlyngen.
 
Den blev foretaget af en kommission under daværende Amtmand Vedels ledelse efter "Loven af 9. februar 1866 angaaende Behandlingen af den i Landsognene paa Bornholm tillagte Andel i Udmarksjorderne". Læs mere om denne deling ved at trykke her.
 
Alle sognets tildelte 690 Tdr. Land, svarende til godt 380 ha., blev udlagt til Skovplantning.
 
Arealet kom til at lige som en enklave midt i Højlyngen omgivet af Bodilsker, Pedersker og Østermarie sogneplantager samt nogle private gårdskove fra Ibsker sogn. Tryk her og se det udstykkede areal.
 
Som andre sogneskove kom Poulsker Plantage i 1950'erne til at tjene Poulsker Sogn med tømmer af høj værdi. I flere af øens sogne kom overskud fra skovene til at finansiere nybyggede centralskoler.
 
Den voldsomme storm i januar 1956 gjorde imidlertid også stor skade på plantagen, og store arealer skulle gentilplantes.
 
Det var næsten udelukkende Rødgran, man plantede, og disse store i dag godt 60 år gamle rødgranplantninger, er nu tjenlige til hugst.
 
Poulsker Plantage solgt.
I 1970 blev Poulsker Plantage sammen med sognet indlemmet i Nexø Kommune, og i 1991 solgte kommunen både Poulsker Plantage og den syd for liggende 278 ha. store Bodilsker Plantage til et privat selskab Skovsam, bestående af Hedeselskabet og Pensionskassen Pensam.
 
En 125 årig epoke i Højlyngen var slut.
 
Efter således at have været en del af de to sogns beboeres ejendom i flere generationer er den 660 ha. store skov af Kommunalbestyrelsen "med et pennestrøg" blevet overdraget til "fremmede"!
 
Så længe man som almindelig bornholmer under besøg i skoven ikke bliver bortvist, kan man uden videre leve med disse ændrede forhold, men noget helt andet er forholdet mellem de bornholmske sognejagtforeninger og de nye ejere.
 
Poulsker Jagtforening.
I Poulsker sogn har der ligesom i alle andre bornholmske sogne været dannet jagtforeninger, der pr. tradition har stået for jagtplejen i sognets plantager.
 
Poulsker Jagtforening, der blev dannet i begyndelsen af 1900-tallet, byggede af egne midler et hus midt i Plantagen, hvor man kunne samles under årets jagter. Tryk her for at se huset.
 
Jagthusets vedligehold blev varetaget på frivillig basis, og der er ofret i hundredevis af frivillige timer i skoven - men også denne herlighed er ved salget gledet sogneboerne af hænde.
 
I dag er et nyt firma, Skovselskabet Poulsker ApS, gået ind i ejerskabet af bornholmernes gamle fælles højlyng.
 
Skovselskabet Poulsker ApS.
Man har fra det nye ejerskab dannet et såkaldt Grønt Partnerskab med bornholmske naturorganisationer, og formålet har været, at "fremme det naturvenlige friluftsliv gennem at udvide adgangs- og oplevelsesmulighederne i et større skovområde mellem Almindingen og Paradisbakkerne".
 
Mange initiativer er "sat i søen" med støtte fra forskellige fonde, og et af de mere omfattende er en økologiske restaurering af det øvre løb af Øleå. Tryk her og læs nærmere om disse særdeles spændende arbejdsopgaver i øens gamle højlyngsområde. 
 
En del af skoven er hegnet ind, og man har måttet spærre den gennemgående skovvej af således, at sognebo ikke mere i bil kan køre gennem "Lyngen" og nyde deres "Kongens Gave". Det har der lokalt været en del modstand af.
 
Hensigten med denne afspærring har været at genskabe en mere intensiv afgræsning af skoven, og der blev fra starten udsat 20 dådyr i den 50 ha. store indhegning. 
 
Videnskabsfolk fra Københavns Universitet har fulgt disse græsningsforsøg. Læs mere om projektet ved at trykke her.
 
Efteråret 2016 er hegnet igen blevet fjernet, og de nu små hundrede dådyr har fået lov til at "bevæge sig frit" i og udenfor Povlsker Plantage. Vejen gennem "Lyngen" er dog fortsat spærret af ved bomme.
 
En del af det tidligere vådområde Anhøj Myr, tryk ligger indenfor denne indhegning, men man har indtil videre ingen planer om at genskabe vådområdet. Læs mere om myren ved at trykke her.
 
Langs Øleåen, der fortsat slynger sig i sine mæandrer gennem Poulsker Højlyng har man ryddet de skyggegivende rødgranplantninger fra Grønnevad til Vibebakke, og man følger de fysisk-kemiske ændringer, der sker i jordvandet samt vegetationen langs åen. 
 
Usædvanlige fugle som Vandstær og Bjergvipstjert er allerede noteret på dette stræk i vinter- og træktiderne.
 
Det nye ejerskab har ikke været sen med at høste store arealer med den altdominerende rødgran i plantagen, og i den kommende tid vil området med de initiativer, der er påbegyndt, helt sikkert udvikle sig til en skov med stor biodiversitet. Tryk her og se nærmere.
 
Også langs cykelvejen på Rømersvej er rødgranerne fældet, og et åbent areal nord for Hasledal er således genopstået som i Højlyngstiden.
 
På den måde er en af de hidtil skjulte pilte, Hasledalpilt, kommet frem i dagens lys. Tryk her og læs mere om øens pilte. 
 

Siderne er bygget i en WEB123