Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 15. Højlyngen :: 205. Stavlebakker
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
Kort
200. Bodilsker Højlyng
201. Døvredal
202. Troldestenen
203. Amaliekilde
204. Sævepilt
205. Stavlebakker
206. Poulsker Plantage
207. Grønnevad
208. Kragesten
209. Hvidedynder
210. Kregsten
211. Anhøj Myr
212. Kullebakken
213. Hellig Hågen
214. Lille Mikkel
215. Klokkerpilten
216. Varperne
217. Pedersker Plantage
218. Ølene
219. Østermarie Plantage
220. Aaker Plantage
221. Knægten
222. Højlyngens Klippe
223. Højlyngsvejen
224. Aakirkeby Plantage
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Stavlemose i Stavlebakker
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)

Stavlepilt
 
En af Stavlebakke-moserne
 
Sphanum
 
Sphagnum bygger hoejlyngsmoserne op og danner hængetæpper
 
Bukkeblad i Stavlemose
 
Maalestation ved Vibebakke

Stavlebakker - Vibebakken

UTM 0503185 / 6105038
Stavlebakker er den småkuperede del af Højlyngen, der blev indlemmet i Poulskers del af lyngen, og som i dag er dækket af hovedsagelig Rødgran.
 
På det højeste punkt i disse bakker har der fra højlyngstiden været en pilt, Stavlepilt, der viste folk på vej.
 
Den har godt nok i mange år været både gemt og glemt på kortværk, men en dag i foråret 2015 blev den sammensunkne stenhob genfundet, og stenene lagt lidt på plads!
 
Læs mere om øens vejviservarder, piltene ved at trykke her.
 
 
Vibebakke i 1930erne
 
 
Der er skåret tørv i de mange fugtige lavninger, og i dag er det muligt at opleve de tidligere tørvemoser som klartvandede søer med Nøkkerose, Kragefod og Bukkeblad.
 
Den etymologiske forklaring på navnet "stavle" er uklar.
 
Men, hvis man lukker øjnene og lader sig hensætte til områdets udseende, da man for måske 200 år siden stavrede sig op i bakkerne for at skære tørv eller rive lyng, ville man møde en småkuperet lyngflade med tørre toppe og vandfyldte sænkninger.
 
I det bornholmske sprog kender man til det gammelnodiske ord "staula", der netop henviser til, at man stavrer sig afsted eller går vaklende og besværligt.
 
Og i tidens løb har det lille bogstav u som i andre bornholmske geografiske stedbetegnelser let kunnet blive til et v.
 
Går man sig i dag en tur fra cykelvejen ind mellem rødgranerne, vil man let kunne fornemme denne følelse af at stavre sig frem - men!
 
Vær opmærksom på, i mange af områdets tørvemoser er der et kraftigt udviklet dække af tørvemos, Sphagnum, som man let kan komme til at træde igennem, med våde fødder til resultat.
 
Og så har Tranen i nyere tid fundet sig tilrette i området ved at etablere sig med et eller flere territorier i de gamle lyngbakker.
 
Vibebakken er et af stedets højdepunkter, og navnet refererer til fortidens Højlyng, hvor Hjejlen, "forklædt som vibe", har haft sit tilholdssted på netop denne bakketop.
 
Kommunens gennemgående cykelvej mellem Paradisbakkerne og Almindingen går lige igennem området, og i den sydlige udkant af bakkerne løber Øleåen i sit næsten helt naturlige løb fra Højlyngstiden.
 
Øleåstien slutter her ved Vibebakke, hvor kommunen har haft en målestation i Øleå siden midt i 1980erne.
 

Siderne er bygget i en WEB123