Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 15. Højlyngen :: 201. Døvredal
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
Kort
200. Bodilsker Højlyng
201. Døvredal
202. Troldestenen
203. Amaliekilde
204. Sævepilt
205. Stavlebakker
206. Poulsker Plantage
207. Grønnevad
208. Kragesten
209. Hvidedynder
210. Kregsten
211. Anhøj Myr
212. Kullebakken
213. Hellig Hågen
214. Lille Mikkel
215. Klokkerpilten
216. Varperne
217. Pedersker Plantage
218. Ølene
219. Østermarie Plantage
220. Aaker Plantage
221. Knægten
222. Højlyngens Klippe
223. Højlyngsvejen
224. Aakirkeby Plantage
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Kattesletsbakke
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Vandtappergaard
 
Doevredal i Hoejlyngen i 1750erne
 
Doevredalshoejdekurver
 
Daevredalen i Hoejlyngen 1805
 
Doevrepilt foer skovning
 
Doevrepilt efter skovning - og delvis omsat
 
Smed Lars Ipsens have

Døvredal

UTM 0503355 / 6102938
 
Som en langstrakt sprækkedal og i direkte forlængelse af Gule Hald-diabasgangen ved Listed markerer Døvredal sig i landskabet umiddelbart syd for Bodilsker Plantage.
 
Man kan følge dalens SV-NØ-gåedne forløb over et godt tre kilometer lange forløb fra Vandtappergård i NØ til Kattesletsgård med Katteslets Bakke i SV.
 
Døvre-dal er navnemæssigt forklaret som dalen med Døvre eller Dævra. Det er en plante, Dodder, der tidligere har optrådt i større mængder som ukrudt i datidens Hør-marker.
 
Dalen har imidlertid ikke været anvendt til dyrkning af hør, idet den i hele sin længde var en integreret del i Højlyngen og udmatrikuleret efter 1866-loven som sådan, og dog grænsende tæt op til bl.a. Døvre-gårdene syd herfor.
 
Doevredal i 1860erne
 
Døvredal markerer sig ikke i dag som et markant dalstrøg gennem landskabet, idet dalen er delt op i mange små matrikler, der for størsteparten er plantet med skov.
 
Men, fortsat kan man brudstykkevis i skovens kant ud mod dyrket mark og i skovbryn finde det tidligere lynggærde, der manifisterer sig som en række store sten med nogle enkelte mindre stablet ovenpå eller liggende ved siden af.
 
Det ligger som et minde om hine tiders fælles græsgang og vidner om et umenneskeligt slid for at aftvinge den karrige lyngflade et økonomisk overskud til datidens småkårsfolk ved Lyngen.

Faarebrovejens krydsning af "Daevredalen" 1805 vest for Vestre Doevregaard, 10. Slg.

Midt i dalen og allersmukkest umiddelbart øst for Fårebrovejens krydsning af dalen har man fortsat spor efter datidens samfærdsel i form af hulveje.
 
Videre op over den nordlige kant af dalen har disse veje haft retning mod Døvredals Pilt, der som andre pilte i datidens Højlyngen har markeret vejenes forløb.  Tryk her og læs mere om piltene i Højlyngen.
 
Indtil for få år siden lå pilten mørkt i en tæt skov af nåletræer, der blev fældet og pilten overkørt af de store skovningsmaskiner.
 
I den sydlige ende af dalen markerer lokaliteten Sladdermark sig. Navnet figurerer på kort allerede i 1816, men skal opfattes som et øgenavn for den sammenfaldende lokalitet Fælled.
 
Det var også her, Smed Lars Ipsen midt i 1800-tallet indrettede sig med en botanisk have - på datidens kort kaldet Smedehaven.
 
Læs mere om dette fantastiske menneske, der bl.a. kortlagde vegetationen i Bodilsker sogn og omegn. En registrering, der i dag er et fantastisk vidnesbyrd om datidens frodighed og mangfoldighed i denne del af det bornholmske landskab. Tryk her.
 

Siderne er bygget i en WEB123