Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 14. Smålyngen :: 193. Tauerne
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
Kort
190. Lynggårdsskoven
191. Smålyngsbruddet
192. Smålyngen
193. Tauerne
194. Egeby - røser
195. Egeby-forkastning
196. Graneli
197. Egeby Stubmølle
198. Hjortebakken
199. Hallebakken
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Aks Aerenpris i Tauerne
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Tauerne - fritliggende grundfjeld
 
Tauerne - gror til naturligt med Hvidtjoerne
 
Tauerne med Orkidé-vinterstandere i kant af Hvidgran
 
Faeldet hvidgran-plantning i et forsøg paa at genskabe en afgraesset sandstenshede
 
Granfaeldning

Tauerne - Sandstenshede

UTM 0498254 / 6099889
 
Tauerne er et lokalt navn, der ikke forekommer i noget officielt stedregister.
 
Arne Larsen henviser i sin Bornholms Flora fra 1956 til lokaliteten som en sandstenshede nord for Langemyregård i Aaker.
 
Og navnet ligger ikke fjernt, idet der her har været særdeles meget engvegetation, der i en afgræsset tilstand kan fremstå "tuet", med mange "tauer" af især lyse- og knopsiv.

Tauerna

 
Sandstensheden har været vokseplads for øens i dag særdeles sjældne orkidé Salep-Gøgeurt, hvis antal har været i frit fald efter at stedet ophørte med at være græsset af kreaturer.
 
Helt galt blev det, da ejeren i slutningen af 1980erne plantede sandstensheden til med hvidgran. I et par år kunne man opleve Gøgeliljer og små graner i skøn forening, men.
 
Fra år til år som granerne voksede sig store faldt antallet af de blomstrende orkideer for til sidst kun at friste en skyggetilværelse i randen af denne granplantning.
 
Tryk her og se Salep-Gøgeurt vokse på et andet af øens sandstensområder, der fortsat græsses af.
 
Kommunen har de seneste år taget initiativ til en fornyet kreaturafgræsning af heden. Arealet er blevet hegnet ind, granerne er fældet og fliset, og der er gravet en vandingsdam.
 
Rundløkkevejen er ført lige gennem sandstensheden, og da det har været særdeles vanskeligt at "grave grøfter" langs vejen, finder man her en vejkantvegetation, der klart afviger fra vegetationen på andre af øens vejkanter, bl.a. med en flot bestand af Aks-Ærenpris.
 
Det særdeles hyppigt forekommende navn "Rundløkke" synes at være et gammelt beskrivende navneord, der både forekommer i oldnordisk og gammeldansk sprogbrug i betydningen:
"et i Udmarken frit beliggende lille indhegnet stykke agerjord af uregelmæssig ofte rundagtig form".
Og sådanne løkker har der i sin tid været langs den vej, der bærer dette navn og som i sin tid blev lagt gennem Tauerne nord for det lavtliggende moseområde Langemyre.
 

Siderne er bygget i en WEB123