Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 15. Højlyngen
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
Kort
200. Bodilsker Højlyng
201. Døvredal
202. Troldestenen
203. Amaliekilde
204. Sævepilt
205. Stavlebakker
206. Poulsker Plantage
207. Grønnevad
208. Kragesten
209. Hvidedynder
210. Kregsten
211. Anhøj Myr
212. Kullebakken
213. Hellig Hågen
214. Lille Mikkel
215. Klokkerpilten
216. Varperne
217. Pedersker Plantage
218. Ølene
219. Østermarie Plantage
220. Aaker Plantage
221. Knægten
222. Højlyngens Klippe
223. Højlyngsvejen
224. Aakirkeby Plantage
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Hoejlyngen med Enebær og Hedelyng
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Oestre Pilt
 
Sphagnum i Stavlebakker
 
Skorzoner - en typisk Hoejlyngsplante
 
Skovstjerne
 
Islandsk Mos
 
Anhoejpilt
 
Pyramidelaebeloes

Højlyngen - Den Store Lyng

- opdyrket og tilplantet
 
Fra gammel tid lå store strækninger af øen udyrket hen, nemlig Almindingen, Højlyngen, indmarkerne mellem gårdene samt udmarkerne og strandmarkerne langs med kysten.
 
 
Bodilsker Hoejlyng i 1860erne
 
 
Jorden var enten stenet eller sandet og ufrugtbar.
 
I Højlyngen voksede der mest Hedelyng og Enebær, og det var ofte besværlig jord at opdyrke. Læs mere om Højlyngens planteverden ved at trykke her.
 
Man lod i vid udstrækning kreaturer, svin, heste og får skaffe sig føden, og man rev lyng eller hentede tørv i moserne.
 
Og selv om en eller anden tog et mindre stykke jord under dyrkning, skete der ikke mere ved det.
 
Det hed sig nemlig, at det var Kongens ejendom, medens bornholmerne havde brugsretten.
 
Men, omkring 1700, da tiderne for landbruget blev bedre, og folketallet efter en pestepidemi i sidste halvdel af 1600-tallet igen var på vej opad, blev anmodningerne om tilladelse til opdyrkning af udmarksjord så talrige, at øens amtmand anså det for rigtigst, at landets regering tog sig af spørgsmålet og fik en afgørelse på det.
 
Ved en kongelig bestemmelse i 1832 blev ordningen om bornholmernes brugsret ophævet for at man kunne finde frem til en for det bornholmske erhverv mere lønnende udnyttelse.
 
Man havde fået målt øens udmarksjorder op til 11.590 ha., hvilket reelt svarede til 20 % af øens samlede areal.
 
I 1842 blev Kongens Mark herefter ved en ny lov delt mellem Staten og øens sognekommuner.
 
Af 11.590 ha. udmarksjord skulle 2.375 ha. plantes til for Kongens regning, 220 ha. udlægges til udbyggersteder øst for Almindingen og endelig 8.995 ha. fordeles til landsognene efter deres hartkorn.
 
Denne deling var tilendebragt i 1848, og sognene kunne gå i gang med den lokale udskiftning.
 
Ejerne af øens selvejer- og vornedegårde mente, at udmarksjorden alene skulle tilfalde dem, og de begyndte straks at dele den mellem sig.
 
Men husmændene, der også havde haft brugsret til jorden protesterede voldsomt, og det lykkedes dem at få denne udskiftning erklæret for ugyldig ved Højesteret.
 
Man begyndte helt forfra, og i en ny:
Lov af 9. februar 1866 angaaende Behandlingen af den Landsognene på Bornholm tillagte Andel i Udmarksjorderne
blev det gjort klart, at gårdejerne med deres gårdes hartkorn ikke havde nogen fortrinsret til Udmarken frem for husmændene:
 
Udmarksjorderne skulle overgå til sognene og enten anvendes til til skovtilplantning eller bortarvefæstes.
 
Som et levn fra højlyngstiden finder man endnu og for det meste lidt skjult og mørkt inde i rødgranplantninger de såkaldte pilte.
 
Det er små kegleformede stendynger, der ligger højt på det blottede grundfjeld, og man må antage, at de har tjent som kendingsmærker, varder, i den i sin tid vidtstrakte lyngflade.
 
Tryk her og læs mere om disse varder.
 
Et kort, der angiver lokaliteter i Højlyngen, findes ved at trykke her.
 

Siderne er bygget i en WEB123