Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 13. Den baltiske Issø :: 188. Raghammer
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
Kort
161. Nexø
162. Nexø Myr
163. Nexø Sydstrand
164. Balke Lyng
165. Balke Strand
166. Hundsemyre
167. Salthammer
168. Broens Odde
169. Stavnsgårdsmosen
170. Skrokkegård
171. Dueoddefyr
172. Dueodde
173. Strandlaguner
174. Tangplads
175. Issø-grusgrav
176. Kanonstillinger
177. Sommerodde
178. Sogneskellet
179. Dammegård
180. Sand-diget i Myrene
181. Kjøllergårds-kæret
182. Bønnestenene
183. Ringborgen
184. Strandmarken
185. Slusegård
186. Østre Sømark
187. Vestre Sømark
188. Raghammer
189. Pedersker
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Raghammer fra syd
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Raghammer Rev
 
Raghammer - plantet til med Skovfyr
 
Bavnehøj - graenseskel mellem Aaker og Pedersker sogne
 
Sogneskellet i 1860erne
 
Baunehoej i 1740erne
 
Vaadomraader paa Raghammer-pynten
 
Raghammer - vaadomraade svest for Tyskegaard
 
Raghammer Pynt under nedbrydning ved hoejvande
 
Matrikel 143 g paa Raghammer i 1860erne
 
Bruno Brandt Pardos beboelse i 1930erne
 
Oerkengraeshoppe

Raghammer - Sprængfarlig natur

UTM 0495768 /6097419
 
Raghammer har navnemæssigt sin oprindelse i, at det er en "râger hammer", altså en lige, ret eller rank "hammer"!
 
Videre kan man i Stednavnebogen læse, at en "hammer" er et oldnordisk navn for sten, og at det her på øen bruges til at beskrive en høj stejl granitodde som på Hammeren.
 
Ligeledes bruges udtrykket om lave sandstensodder som Salthammer, naturlige eller kunstige bådebrygger af sten som Ladhammer og Hammer samt lave ler- eller sandodder med store rullesten som Aalhammer og her Raghammer.

Raghammer Odde ved hoejvande

Den geologiske undergrund består af mesozoiske ler og sandaflejringer, hvorfor odden og dens fortsættelse som "Raghammer Riff" må skyldes nogle hændelser i den senglaciale periode.
 
Man kan tænke sig, at der er tale om en temporær, men endnu ikke nærmere undersøgt stilstandslinie, som er yngre end "Rø-linien".
 
Aakirke Havn lå på østsiden af Raghammer Odde. Her havde Aakirkeby i gamle dage sin havn.
 
Mellem stenene i stranden har der langt op i 1900-tallet været spor af et par render, som man har renset for sten, så små fladbundede skibe har kunnet hales ind for at losse deres last.
 
Sogneskellet mellem Pedersker og Aaker er trukket i en lige linie fra en Baunehøj mellem Sandegård og Tyskegård og flugtende med spidsen af odden.
 
Om der nogensinde har været en skelsten med sigtelinie på toppen af højen som ved andre af øens sogneskel vides ikke.
 
Raghammer
 
Kigger man nøjere på vedstående kort fra 1860'erne med de enkelte matrikler angivet ses, at "Esgesgård" som proprietærgård har matrikel nr. 1 i Pedersker sogn.
 
Til denne gård er der lagt endnu en gård, 9. vornedegård Lillegård, matrikel nr. 43, og som efter reglerne for sådanne sager ligger vest for vornedegård nr. 8, Vassegård, matrikel nr. 42 længere mod øst.
 
Allerede i 1687 var Lillegård et stæl og underlagt "Esgesgård". Men så sker der noget mærkeligt i nummereringen af de næste to gårde op til skellet mod Aaker sogn.
 
Den gård, som i dag hedder Vestergård, hed dengang Lille Esgesgård eller Lille Skræddergård som 11. Vornedegård og med matrikel 45. Den endnu vestligere gård, Tydskegård var 10. Vornedegård med matrikel 44!
 
Her er der altså fra øst mod vest en gårdrække bestående af i rækkefølge 9., 11. og 10. Vornedegård med tilhørende hovedmatrikler: 43, 45 og 44! Det rene vingevænge!
 
Pedersker sogns eneste proprietærgård har gennem tiderne haft forskellige navne: Eskesgård, Esche Gård, Eskiss Gård, Eschesgård, Eskild Gård og Eskildsgård, alle navne, der kan have noget med mandsnavnet Eske, Esger eller Eskild at gøre.
 
En anden mulig forklaring kunne være, at navnet skyldes trænavnet Eske, og at gården har været kendt for sin askelund!
 
Ihvertfald var der endnu midt i 1750'erne masser af vand i Eskessø, det som i dag ligger hen som den udtørrede Eskesmyre, hvor der både er el og ask!
 
Tryk her og se søens størrelse midt i 1700-tallet.
 
Langt op i 1800-tallet har der været kraftig sandflugt med klitdannelse på Raghammer, alligevel har en familie forsøgt sig at bryde lyngen ved Hullebæk og skaffe sig et udkomme af jorden.
 
Ligeledes finder man i begyndelsen af dette århundrede en nybygger på det yderste af Raghammer Odde, en ejendom som i årtier tilhørte den kendte spanske maler Bruno Brandt Pardo, der døde den 1. juli 1962 i en alder af 70 år.
 
Både ved Hullebæk og yderst på Odden finder man i dag en anderledes vegetation, der tyder på disse beboelser.
 
Iøvrigt blev der også på Raghammer plantet skov i slutningen af 1800-tallet for at få dæmpet sandflugten.
 
På den måde fik man introduceret en ny skovtype, Skovfyr på sand, hvilket igen gav eksistensbetingelser for orkideerne Knærod og Hjertebladet Fliglæbe samt flere af de ikke særligt almindelige arter Vintergrøn.
 
Hovedparten af Raghammer er de seneste godt 50 år overtaget af militæret til øvelsesbrug og store dele af den centrale odde holdes som lynghede med fugtige lavninger.
 
Det giver levebetingelser for både Strandtudser i de vandfyldte lavninger samt nogle varmeelskende dyre- og plantearter oppe på lyngtuerne. Bl.a. den Blåvingede Ørkengræshoppe, som her har landets eneste registrerede forekomst.
 
Skov- og Naturstyrelsen, der administrerer arealet hvad angår de naturhistoriske kvaliteter, har udarbejdet en plejeplan for arealet i perioden 2005-2020. Tryk her og få planen serveret som en PDF.
 
En plan efter hvilken både områdets padder, fugle, insekter og planter vil kunne leve side om side med militærets aktiviteter.
 
Fuglefolkets observationer kan følges ved at trykke her.
 

Siderne er bygget i en WEB123