Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 13. Den baltiske Issø :: 182. Bønnestenene
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
Kort
161. Nexø
162. Nexø Myr
163. Nexø Sydstrand
164. Balke Lyng
165. Balke Strand
166. Hundsemyre
167. Salthammer
168. Broens Odde
169. Stavnsgårdsmosen
170. Skrokkegård
171. Dueoddefyr
172. Dueodde
173. Strandlaguner
174. Tangplads
175. Issø-grusgrav
176. Kanonstillinger
177. Sommerodde
178. Sogneskellet
179. Dammegård
180. Sand-diget i Myrene
181. Kjøllergårds-kæret
182. Bønnestenene
183. Ringborgen
184. Strandmarken
185. Slusegård
186. Østre Sømark
187. Vestre Sømark
188. Raghammer
189. Pedersker
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Boennestenene
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Jaettestuer paa Sydbornholm
 
Skitse af Jaettestue
 
Jaettestue-Nord
 
Stenseby i 1930erne
 
Stensebygaard
 
Bodilsker Mejeri
 
Stenseby Brugsforening

Bønnestenene - Stenseby

UTM 0503483 / 6098885
 
Bønnestenene er en af Bornholms mægtigste jættestuer.
 
Navnet virker ejendommeligt, men skulle efter kyndiges udsagn stamme fra en tid, da man ofrede til stenene, og i dette tilfælde med frugten bønne!
 

Stenseby Boennestenene - en akvarel af

 
Ialt er der i dag kendskab til 14 jættestuer, og de fleste findes langs øens sydkyst og højst 2,5 km. fra kysten.
 
De er opført omkring 3.300 år før vor tidsregning, og de vidner om en overlegen teknisk kunnen.
 
Med enkle hjælpemidler - ruller, slæder og løftestænger er sten på mere end 10 tons bragt på plads! Man troede derfor tidligere, at jættestuerne var byggede af kæmper med overnaturlige kræfter.
 
Tæt på jættestuen Bønnestenene ligger de tre Stensebygårde, og da de i Landebogen fra 1569 havde betegnelsen "Stednissebye" er det nærliggende at mene, at navnet er opstået som en omskrivning af "Stendysse-by" - altså byen ved stendysserne, eller rettere jættestuerne.
 
Øst for Stensebygårdene og i den laveste del af Kjøllergårdskæret er engarealet udstykket i en del lodder, der har fungeret som udlodder for sognets gårde.
 
Disse englodder ligger for højt til at have kunnet være en del af den senglaciale issøs kystområder, men er "bunden" af det mose- og engdrag, der har udviklet sig syd for Kjøllergård og Gadegård.
 
Som sådan har det ligget hen som natur indtil midt i 1850'erne, da tørlægning og opdyrkning af enge samt bosætning på udmatrikuleret udmark for alvor tog fat.
 
Da andelsbevægelsen rullede ind over øen i anden halvdel af 1800-tallet besluttede Bodilskers mælkeproducenter sig for i 1887 at etablere et mejeri i det flade landskab lige nord for Stenesebygårdene.
 
Jernbanen mellem Rønne og Nexø fik i år 1900 en station ved siden af mejeriet og i 1913 blev der ligeledes bygget en brugs.
 
Som i alle andre mindre bornholmske stationsbyer er udviklingen imidlertid vendt efter jernbanens ophør i 1968.
 
Mejeriet blev omdannet til et savværk allerede i 1961, og det er igen nedlagt og senest overtaget af et vognmandsfirma.
 
Brugsen blev nedlagt i 1970 og for en kortere periode omdannet til købmandshandel.
 
Den lukkede efter få års drift, og senest har bygningerne været centrum for mjødbrygning!
 
Men, også dette initiativ er slut.
 

Siderne er bygget i en WEB123