Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 12. I Pelles fodspor :: 158. Gryet
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
Kort
140. Klint -Paradisbakkerne
141. Helletsbakkerne
142. Fjældstauan
143. Rokkestenen
144. Grydesø
145. Slingesten
146. Linkisten
147. Gamleborg
148. Ellesmyr
149. Midterpilt
150. Majdal
151. Ravnedal og Tamperdal
152. Dybedal
153. Gamledam
154. Oksemyr
155. Kodal
156. Østre Pilt
157. Aarsdale Ret
158. Gryet
159. Bodils Kirke
160. Slamrebjerg
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Bautasten i Gryet
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Stengaerde gennem Gryet - et ejendomsskel
 
Gryet - bautasten i stengaerde
 
Bautasten
 
Oeleaa slynger sig omkring Gryet
 
Skoveng med Iris i Gryet
 
Roese i Gryet UDEN bautasten
 
Bautasten fra Gryet paa Nexoe Kirkegaard
 
Kulturstyrelsens infoskilt ved indgang til Gryet
 
Gryet - lysåben avnboegeskov med tusindvis af anemoner

Gryet - Bautastene - Menirer

UTM 0504397 / 6102733
 
Bautasten er aflange indskriftsløse sten, der er rejst på højkant. Internationalt går de under betegnelsen "menirer".
 
I den lille skov Gryet syd for Paradisbakkerne har stået mere end 100 bautasten, i dag er der kun 67. Navnet "Gryet" kommer af det oldnordiske "griut", og betyder en "samling af sten".

Gryetskilt

 
For at sikre området til vore efterkommere har Danmarks Naturfond købt stedet, og der er foretaget en gennemgribende pleje af stedet. Bl.a. er alle nåletræer fjernet således, at man i dag kan opleve stenene lysåbent mellem eg og avnbøg.
 
En fortælling om, hvorfor Naturfonden har købt denne skov, kan læses ved at trykke her.

Bautasten kan stå på små stenhøje (røser) eller på steder, hvor rester af ligbrændingsbål er gravet ned i jorden (brandpletgrave).

Indholdet i disse grave viser, at det var almindeligt at rejse bautasten oven på sådanne gravsteder i den yngre del af bronzealderen og den ældre del af jernalderen (1100 f. Kr - 0).

Mange bautasten er imidlertid bare rejst. De står enkeltvis eller sammen i grupper. Sådanne grupper er gerne placeret på i øjnefaldende steder i terrænet, f.eks. på små næs ved kysten, på toppen af højdedrag eller ved vadesteder.
 
Netop her ved Gryet har Øleå sit oprindelige forløb og bautastenene står let forhøjet i forhold til det omgivende landskab.

Bornholm er det sted i landet, hvorfra man kender flest bautasten, henved 1000.

Mange er i tidens løb ødelagt eller anvendt som byggematerialer i fundamenter, i broer og lignende. Man antager, at der har været flere end 1000 bautasten på Bornholm. I dag er der kun bevaret omkring 250.

Mange af bautaerne er natursten med let hvælvet, isskuret bredside, svarende til de sten, der blev benyttet i de ældre dysser og jættestuer.

I den sydlige del af skoven ligger en stor røse. Her stod i sin tid den største af bautastenene i Gryet. Den blev fjernet i forrige århundrede og anvendt som gravsten på Nexø kirkegård.
 
I dag er den rejst på de ukendtes gravsted på Nexø Nye Kirkegård i Nexø Lystskov.
 

Bautasten i Gryet

Man har aldrig foretaget gennemgribende arkæologiske undersøgelser i Gryet, så man ved derfor ikke, hvorfor stenene er rejst, og hvor gamle de er.

 

Siderne er bygget i en WEB123