Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 12. I Pelles fodspor :: 157. Aarsdale Ret
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
Kort
140. Klint -Paradisbakkerne
141. Helletsbakkerne
142. Fjældstauan
143. Rokkestenen
144. Grydesø
145. Slingesten
146. Linkisten
147. Gamleborg
148. Ellesmyr
149. Midterpilt
150. Majdal
151. Ravnedal og Tamperdal
152. Dybedal
153. Gamledam
154. Oksemyr
155. Kodal
156. Østre Pilt
157. Aarsdale Ret
158. Gryet
159. Bodils Kirke
160. Slamrebjerg
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Aarsdale Ret - en vejviservarde i Hoejlyngen
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Skilt til Aarsdale Ret ved misligholdt sti
 
Trigonometriske Station ved Aarsdale Ret
 
Gaasemyr
 
Skelsten til afmærkning af fredningsgraense
 
'Nordre
 
'Nordre
 
Vestre Pilt udenfor fredningen
 
Indhegning og afgraesning af fredet omraade
 
Klipper og Hedelyng indenfor fredningen

Aarsdale Ret - Pilt - Fredninger

UTM 0505236 / 6105413
 
Pilten på Aarsdale Ret samt Nordre Pilt længere mod nord og Vestre Pilt er vejviservarder. Læs mere om pilte ved at trykke her.
 
Navnet Aarsdale Ret skal stamme fra, at det var her, at beboerne i Aarsdale fiskerleje havde "ret til at rive lyng".
Lyngen blev brugt til tagdækning, til kreaturfoder i nødstilfælde, til brændsel og til underlag i senge.

Aarsdake Ret højt i lyngen, 120 meter over havets overflade

Umiddelbart vest for pilten finder man en trigonometrisk station. Historien om de trigonometriske stationer på Bornholm kan hentes ved at trykke her.
 
Og noget nord for denne træffer man på områdets største vandområde, Gåsemyr, der blev renset op midt i 1980'erne for at jægerne bedre kunne skyde deres ænder.
 
Historien om dette område er lang og spændende læsning, men kort fortalt blev det i 1868 besluttet, at Ibsker Husmandsplantages 500 tønder land skulle plantes til med fem tønder land om året.
 
Efter nogle års arbejde blev man imidlertid i naturfredningskredse noget betænkelige over, at de flotte geologiske lokaliteter helt skulle sløres af rødgraner og skovfyr!
 
Derfor blev der i 1932 mellem bestyrelsen for Ibsker Husmandsplantage på den ene side og formanden for Foreningen Bornholm, formanden for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening og Statens tilsynsførende med de private skove indgået følgende overenskomst:

Man erkender fra begge sider, at det er ønskeligt, at en del af Ibsker Højlyng bevares for eftertiden i en sådan tilstand, at kommende slægter kan få et indtryk af Højlyngens oprindelige udseende og således, at billedet af dens geologiske ejendommeligheder, de karakteristiske sprækkedale, ikke udviskes.
 
Læs mere om disse overvejelser ved at trykke her, og der blev fredet seks naturskønne delarealer i husmandsplantagen.
 
Se disse arealer indtegnet på et kort ved at trykke her:
 
a. Det ikke tilplantede stykke af Husmandsplantagen, begrænset i nord af Plantagens nordgrænse, i øst af et lille dalstrøg lige vest for Stendalen, i Syd af en linie fra den gamle plantnings nordgrænse syd for Midterpilten til et punkt ca. 20 m syd for Pelten Aarsdale Ret, i vest af en brudt linie fra dette punkt til et punkt ved Ormedalen vest for Gaasemyren og videre langs Ormedalens østre væg til plantagens nordgrænse, samt
b. Kodalen
c. Partiet om Lille Gryde
d. Grydedal fra Store Gryde til Dybedal
e. Dybedal og
f. Stendal.
Til at overvåge fredningsbestemmelsernes overholdelse blev nedsat et kontroludvalg bestående af Amtmanden, formanden for Naturfredningsnævnet, formanden for Foreningen Bornholm, formanden for Nationalforeningen "Bornholm" i København, formanden for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening samt statens tilsynsførende med de private skove for Bornholm.
 
Faeldning af opvækst indenfor fredningen
 
Fredningsdeklarationens stykke 6 lægger op til, at de fredede arealer ikke må beplantes, og når kontroludvalget skønner, at der bør foretages hugst i de bestående og senere opkommende bevoksninger, foretages sådan hugst på Foreningen Bornholms bekostning. Foreningen er da berettiget til at råde over de ved hugsten fremkomne skoveffekter.

Nu er det sådan, at en deklaration, der er indgået i depressionens 30'ere ikke har taget højde for den ødsel af gødningsstoffer, der hersker i nutidens samfund.

Deklarationens stykke 8 forbyder "skæring af tørv, græsslet eller græsning af kreaturer indenfor de fredede områder", og det må med den erfaring der høstes i disse år være dødsstødet for de forhold, deklarationen ønsker at bevare:

".. at kommende Slægter kan faa et indtryk af Højlyngens oprindelige Udseende.."

Hvis deklarationens tekst ikke ændres, må hedelyngens dage i bakkerne og den tidligere Højlyngen med nutidens erfaring i luftbåne gødningsstoffer anses for at være talte!

 

Siderne er bygget i en WEB123