Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 12. I Pelles fodspor :: 146. Linkisten
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
Kort
140. Klint -Paradisbakkerne
141. Helletsbakkerne
142. Fjældstauan
143. Rokkestenen
144. Grydesø
145. Slingesten
146. Linkisten
147. Gamleborg
148. Ellesmyr
149. Midterpilt
150. Majdal
151. Ravnedal og Tamperdal
152. Dybedal
153. Gamledam
154. Oksemyr
155. Kodal
156. Østre Pilt
157. Aarsdale Ret
158. Gryet
159. Bodils Kirke
160. Slamrebjerg
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Vejviser ind til Linkisten
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Linkisten - en revne i klippen
 
Lynggaerdet, trukket op med groen farve, ved Puggegaard og Kaasegaard
 
Broeddegrav - et levn fra fortidens selvforsyning
 
Linkisten med nedfalden klippeblok

Linkisten - Hør - Brøddegrave

UTM 0505379 / 6104209
 
Følger man "Blå firkant"-stien fra Grydesø gennem bakkerne mod Gamleborg går det nærmest over stok og sten.

Snart er man højt oppe med en fantastisk flot udsigt mod syd til Slamrabjerg og videre til Dueodde, snart er man dybt nede i en særdeles frodig dal med et mindre vandløb og en skov, der er helt anderledes end den øvrige mere tørre plantage.

Sådan er oplevelsen, når man skal "over" Skottedal. Både dalen, Skotteklint og Skottedam hedder sådan, fordi gården nede bag Klinteby, under hvilken bakkerne hører, i sin tid hed Skottegård - nutidens Knarregård.

Hoer

Man følger i det store og hele et lavt stengærde, "lynggjâred" som i Højlyngstiden var afgrænsningen mellem gårdene, her Puggegård, 7. Vornedegård i Ibsker Sogn og den fælles Højlyngen, der dengang tilhørte Kongen.
 
Og så står man pludseligt foran et skilt med den makabre information "Linkisten".
 
Følger man sporet mod denne lokalitet, åbenbarer der sig pludseligt en dybere klippespalte med lodrette sider og lukket i begge ender af klippeblokke.

Dybden er næsten fire meter, bredden godt en meter, og så er den godt fem meter lang.

Et sagn fortæller, at en svensk kvinde med navnet Lin med et barn på armen engang skulle være faldet i denne klippesprække og omkommet her! Det er formodentlig dette sagn, der har givet anledning til, at navnet er omdannet til "Ligkisten".

Også en omdannelse til Lindkisten er let forståelig, idet der for år tilbage har stået en stor Lind tæt op ad spalten.

Men, så er der endnu en mulig forklaring på navnets oprindelse, og det har med "lin" som i ordet linned har med tøj, udvirket af planten Almindelig Hør at gøre.

Rundt omkring i landskabet ved de større gårde havde man bygget egne "brøddegrave", hvor man lagde den høstede hør for at man ved en fermentering kunne få frigjort taverne i plantens stængler.

Her i kanten af Paradisbakkerne nord for Puggegård havde naturen bygget sin egen brøddegrav, og selv om kilderne ikke siger noget om det, så har den helt sikkert fungeret som en sådan!

Formodningen styrkes ved, at der ikke så langt herfra i østlig retning ved Klinteby forekommer nogle markarealer, der i sin tid netop gik under betegnelsen "linstælene".

 

Siderne er bygget i en WEB123