Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 12. I Pelles fodspor :: 141. Helletsbakkerne
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
Kort
140. Klint -Paradisbakkerne
141. Helletsbakkerne
142. Fjældstauan
143. Rokkestenen
144. Grydesø
145. Slingesten
146. Linkisten
147. Gamleborg
148. Ellesmyr
149. Midterpilt
150. Majdal
151. Ravnedal og Tamperdal
152. Dybedal
153. Gamledam
154. Oksemyr
155. Kodal
156. Østre Pilt
157. Aarsdale Ret
158. Gryet
159. Bodils Kirke
160. Slamrebjerg
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Helletsgaards stenbrud med udsigt mod oest
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Helettsgaards stenbrud fra luften
 
Helletsgaards stenbrud i Svaneke-granit
 
Ekskursion til Helletsgaards stenbrud
 
Telegrafhytte
 
Optisk telegraf - som den kan have set ud i Helletsbakkerne
 
Bornholmske optiske stationer 1813
 
Aeldre vejviserskilt paa Klint med anvisning af Helledsbakkerne

Helletsbakkerne - Helvedesbakkerne

 
UTM 0507270 / 6104673
 
I middelalderen var der så langt tilbage, der findes skriftlige kilder, et område nord for bakkerne med tre gårde, der må have ligget i paradislignende tilstand, heraf navnet Paradisbakkerne.
 
Som modvægt til dette var der i den østlige kant af bakkerne en gård, kaldet "Helluide-gård", på godt dansk Helvedesgård! Bakkerne umiddelbart vest for gården fik derfor betegnelsen Helvedesbakkerne!

Hammers Kort 1746-50

 
Senere gårdejere har åbenbart følt navnet belastende og ændret det til Helvetsgård og Helletsgård og dermed Helvetsbakkerne og Helletsbakkerne.
 
Højdepunktet i disse bakker blev i 1700-tallet benævnt Rytter Kull, 109 meter over havets overflade. Efter tilplantningen af det tidligere lyngområde er stedet i dag sløret og betydning for almenheden mindsket.
 
Geologisk er området særdeles spændende, idet undergrunden består af den røde grovkornede Svanekegranit, og der har været brudt sten både ved Rabækkegård og Helletsgård.

Indeslutning af aeldre granit i svanekegranit

I nyere tid er der anlagt en ny sti, og med udgangspunkt i Oxemyre-P-plads fører den ind gennem disse Helvedesbakker, og man møder hurtigt en kampestenshytte, der er resterne efter den optiske telegraf, der var i funktion frem til 1868.

Som et supplement til bavnerne og for at få en hurtig og sikker kommunikation rundt på øen og mellem Bornholm og Christiansø indførtes i 1811 den optiske telegraf.
 
Sådan en optisk telegraf eller semafor blev udviklet af en franskmand, Claude Chappe, i 1792.
 
Ved hjælp af en høj mast med 10 vinger, der skiftevis kunne åbnes og lukkes, kunne man meddele sig over store afstande til hinanden i op til 1024 forskellige kombinationer med hver deres betydning.
 
Der blev oprettet syv stationer: Hammeren, Ruts Kirke, Rønne, Knudsker, Rytterknægten, Helvedesbakkerne, Højager i Østerlars og Christiansø, alle beliggende på høje punkter, således, at det var muligt at se fra den ene station til den anden.
 
Stien fører videre ud til stenbruddet med en fantastisk flot udsigt over østkysten. Helletsgård Stenbrud er det eneste igangværende i Svaneke-granittens udbredelsesområde.
 
Midtvejs mellem P-plads og stenhytte bemærker man et her i landet usædvaligt skovtræ, en "Ægte kastanje", der sammen med en eksotisk Eg må være plantet for år tilbage - ihvertfald hører de ligesom ikke hjemme sammen med skovens øvrige rødgraner.

Aegte kastanje ved sporet i landskabet

 
Der går også et spor gennem skoven til Klint i Paradisbakkerne, men det er sjældent brugt og er vanskeligt at se i skovbunden i dag.
 

Siderne er bygget i en WEB123