Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 11. Østkysten i fiskjed :: 136. Malkværnskansen
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
Kort
124. Hammerslet
125. Svaneke
126. Frenne
127. Grisby
128. Sylten
129. Aarsdale
130. Bavnehøj
131. Skåret
132. Gavlhalds Batteri
133. Svenske Havn
134. Prøjserværket
135. Pærahavn
136. Malkværnskansen
137. Sjølla
138. Halleklipperne
139. Frederiks Stenbrud
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Malkvaernen som skaer på Hammers kort 1746-50
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Boelger bryder over paa Malkvaernen
 
Bølger bryder på Malkvaernen
 
Madvigen syd for Malkvaernen
 
Is på kystklipperne indenfor Malkvaernen
 
Malkvaernskansen i kystlandskabet nord for Nexoe - Noerremark.
 
Mindesten for Albret Wolfsen
 
Skrueaks - tidligere forekomst i kystarealet
 
Skruen i Skrueaks
 
Sekskantede fontaenebroend på Nexoe Torv
 
Kore Hoy i Strandmarken 1746-50
 
Korrehoej
 
Mansas kort fra 1851 med navnet Kurehøi

Malkværnen - 9.6.1645 - Kurrehøj

UTM 0509902 / 6103827
 
Malkværnen er et skær ude i havet, 100 meter fra land.
 
Malkvaernen fra luften.
 
I Bornholms Stednavne fra 1951 har man samlet alle de navne, der gennem tiden er brugt om denne lokalitet:
Malquer, Maalquærn, Malquæren, Malquærn,
Mallquærren, Malquernen, Maltquærn, Malquern,
Malt-Qværn, Maltqværnen, Malquærn, Malqværn,
Malqværnen,Malkværn, Malkværnen.
Videre hedder det, at "det ikke kan afgøres med sikkerhed, hvilken af udtaleformerne, der er den ældste.
 
Mest sandsynligt er det, at navnet er en parallel til navneordet malstrøm, hvis forled hører til udsagnsordet "at male" - at male korn - og navnet kan være afledt af den lyd der kom herfra.
 
Det lød som en kværn, der malede malt, eller var det en særdeles hæftig havsbrusen som kan høres "en mil op i landet"!
 
To gange i nyere tid er Malkværnen blevet "påsejlet" af større skibe. Olaf Hansen har i en artikel i Jul på Bornholm 1986 skrevet, at en engelsk damper i foråret 1890 strandede på skæret. Den blev slået til vrag og efterfølgende solgt ved auktion.
 
For helt at kunne fjerne vraget, skal man have foretaget nogle sprængninger, og man mener, at disse også har fjernet nogle af klipperne i skæret.
 
I januar 1912 strandede den københavnske damper, Skakkeborg, og den stod hårdt på skæret. Alligevel blev den efter tre uger trukket flot efter at man også denne gang havde bortsprængt et klippestykke under skibets bund.
 
Efter disse sprængninger skulle Malkværnen efter Olaf Hansens opfattelse ikke mere kunne male!
 
Indenfor Malkværnen udbyggede man under englænderkrigene i 1803 Malkværn Batteri eller blot Malkværnskansen i forbindelse med frygten for fjendtlig landgang.
 
Om batteriet hed det, at det: "beskyder den dybe, for svære skibe passable rende mellem stranden og en klippe i søen og tjener til forsvar mod landgang".
 
 
Boern fra Nylars spiser madpakker i Malkvaernskansen
 
Her var det, at Albret Wolfsen den 9. juni 1645 satte livet til sammen med sine kammerater i kampen mod svenskerne.
 
De gavde fundet et godt sted på kysten at gå i land, nemlig Madvigen lige syd for skansen, og først kommet i land var de bornholmerne overlegne.

"Han stred for Konge og Land og måtte ærligen dø" står der med historikeren M K Zahrtmanns pietetsfulde tanker på "bautastenen", der sammen med to mindre sten blev rejst i 1901, da batteriet blev fredet.

Vi var i tiden med de evindelige krige mod Sverige, og Nexø undgik ikke sin skæbne.
 
Byen blev angrebet af den svenske flåde under ledelse af admiral Carl Gustav Wrangel, der ville hævne, at Nexø-boerne året før havde opbragt et skib, der tilhørte admiralen.
 
Byen blev brændt af og datoen er sammen med andre vigtige datoer prentet ind i fontænebrønden på Nexø Torv.
 
I dag ligger skansen hengemt i en overgroet klippehede. Enebær forekommer nærmest fladedækkende, og det har haft en mindre heldig indflydelse på den tidligere særdeles artsrige vegetation.
 
Blandt stedets særdeles sjældne planter er Skrueaks, som imidlertid ikke er genfundet i nyere tid.
 
Sker det, at man en dag finder et eksemplar af planten vil man have Skandinaviens eneste forekomst!
 
Men, det sker nok først, når arealet igen er frilagt for sin altdækkende bevoksning af Enebær og græssende dyr i form af kreaturer, heste og får sat ud til "kulturpleje" af landskabet.
 
Ved Strandvejen mellem Nexø og Aarsdale ligger den i dag særdeles markante bronzealderhøj, kaldet Kurehøj, der navnemæssigt leder hen til, at den skulle være opkaldt efter en person med efternavnet Kure.
 
Men, historien er nok en helt anden, thi i middelalderen, da højen lå endnu mere markant ude på Strandmarken, nutidens Nørremark, hed den Kore Hoy.
 
I Stednavnebogen kan man se navnets udvikling, og det er Mansa, der på sit kort fra 1851, tryk her, første gang nævner Kurehøi!
 
Peter Thorsen, øens lærde bonde, har i en publikation: Langs Østkysten fra 1939 diskuteret navnets oprindelse og betydning og henvist til det svenske korra, der betyder en:
"större dyig vattenpuss, som saknar aflopp", eller
"pöl i närheten af en gödselhög".
I såfald skulle det oprindelige navn have henvist til de lavninger, der forekommer mellem højen og havet og som netop er vandsamlinger uden afløb!
 
Vandsamlinger, der om sommeren er vigtige levesteder for stedets paddefauna og om vinteren fortrinlige skøjtebaner.
 
Dog, man må tage hensyn til, at de ligger på privat grund, og at man først må spørge ejeren om lov, inden man spænder skøjterne på fødderne.
 

Siderne er bygget i en WEB123