Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 11. Østkysten i fiskjed :: 128. Sylten
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
Kort
124. Hammerslet
125. Svaneke
126. Frenne
127. Grisby
128. Sylten
129. Aarsdale
130. Bavnehøj
131. Skåret
132. Gavlhalds Batteri
133. Svenske Havn
134. Prøjserværket
135. Pærahavn
136. Malkværnskansen
137. Sjølla
138. Halleklipperne
139. Frederiks Stenbrud
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Issøler graves til fremstilling af teglsten og drænrør
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Issøler er stenfrit
 
Ibs Kirke 1
 
Ibs Kirke 2
 
Ibs Kirke 3
 
Ibs Kirke 4
 
Præstekilde og nye vej - med højdekurver
 
Præstekildens mulige placering
 
Præstekilden drænet ud til rørlægninger fra nye vejanlæg
 
Ibsker Skole

Sylten - Sct. Ibs Kirke - Præstekilde

UTM 0507578 / 6107962
 
I 1848 blev der anlagt et teglværk på Skovholms jord et stykke vej øst for Sct. Ibs. Kirke.
 
Det var en tidligere bestyrer af et teglværk ved Brogård i Olsker, der nu forsøgte sig med teglværksdrift på dette hjørne af øen.
 
Men, råvaren var den samme som i Olsker og som vi tidligere har set ved Rø, nemlig fedt issøler, aflejret i en isdæmmet sø i forbindelse med isens sidste afsmeltning fra øen for godt 12.000 år siden.
 

Sylten Teglværk 1880'erne

Teglværksejeren døde i 1863, men værket blev ført videre af først hans enke indtil 1874, og herefter af 4 interessenter til 1893, da al produktion af tegl- og mursten blev indstillet i Sylten.

Til stedet knytter der sig et navneforklarende sagn om, at en trop kurlændere, der i oldtiden hjemsøgte Bornholm, blev overvundet og "syltet" ned her i det lave fugtige engareal vest for Mandhøj.

Sct. Ibs Kirke er opkaldt efter Skt. Jacob og består af et romansk kor med apsis samt skib og et meget anseligt og svært bygget vesttårn.

Det er på 4 stokværk, som med undtagelse af det øverste alle er hvælvede. 2. og 3. stokværk har døråbninger ud til det fri og må antages at have været pakhusdøre.

Man har gennem dem kunnet indhejse varer til oplagring i de kølige rum, der har gjort dem velegnede til bl.a. at opbevare det smør, der så langt man kan skue tilbage har været øens vigtigste skatte- og handelsvare.

Ser man sig omkring i landskabet er der bevaret en del kulturhistoriske levn i form af bronzealderhøje i Pærehøj, Kanonhøj og Grydehøj mod nord og Mandhøj mod øst samt Helligkilden Præstekilde få hundrede meter længere mod SØ.
 

Præstekildfe i 1950'erne

Præstekilden var en af øens ni navngivne helligkilder fra katolsk tid, alligevel er den i dag drænet ud, ja vistnok dækket af en landevej!
 
På målebordsbladet fra 1940'erne kilden markeret som et mindre klartvanndet kildevæld, som i dag nærmest er helt og aldeles forduftet fra jordens overflade.
 
Drænrør og dybtliggende vandafledning fra den landevej, der blev forlagt øst om Sct. Ibs Kirke i 1960'erne har taget død på denne tidligere sø velbesøgte helligkilde.
 
Egentlig burde den vel retableres?
 
Som meget nær nabo til præstekilden blev Ibsker skole bygget, og her virkede Johan Andreas Jørgensen, der også var kirkesanger i den nærliggende kirke fra 1864 til 1902.
 
I 1900-1901 skrev han Bornholms Historie i 2 bind, og det var det første samlede værk om øens historiske baggrund.
 
Jørgensen havde i 1894 været med til at bygge Bornholms Museum i Rønne, og i 1902 flyttede han til Rønne for at være dets leder frem til 1908.
 

Siderne er bygget i en WEB123