Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 10. Bondelandet :: 121. Brændesmark
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
Kort
100. Kobbeå - Stavehøl
101. Jernbanen
102. Østerlars Kirke
103. Lens Klint
104. Nybro - Østerlars
105. Risen
106. Bøgebjerg
107. Kløvedal
108. Skrulle
109. Østermarie
110. Glappe
121. Brændesmark
122. Louisenlund
123. Sorte Muld
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Hedelyng og Engelsoed paa Braendesmark
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Braendesmark-stengaerde
 
Braendesmark i 1750erne
 
Braendesmark-lyngen tilplantet med roedgran eller sprunget i egeskov
 
Braendesmarkhoejder
 
Kurehoej
 
Kuremoellen på toppen af Kurebakken på fortidens Braendesmark
 
Braendesmark i 1930erne
 
Braendesgård ved Vaseaaen
 
Apennina anemone i Vaseaaen ved Braendesgaard
 
Kandelabereg ved Kirkevej

Brændesmark - Kuremøllen - Bauner

UTM 0505638 / 6110629
 
Nutidens landskaber er helt forskellige fra det bornholmske landskab, man kunne opleve før udskiftningen i midten af 1800-tallet.

Brændesmark er som en anden "Kongens Mark" et areal, hvor de omkringliggende gårde kunne drive deres kreaturer, heste og får på græs. Ligeledes kunne man hente brændsel i form af tørv og lyng.

Navnet "Brændesmark" kommer af, at man i middelalderen på denne "lyngmark" skar "Brigne" i form af bregner og buske til brændsel.
 
I 1700 tallet hed Brændesmark Prens Mark og dannede som et ingenmandsland sognegræsen mellem Østermarie og Ibsker.

Braendesmark efter udmatrikuleringen i 1860erne

Kører man i dag fra Østermarie-Svaneke-landevejen mod NØ ad Tuevej kommer man igennem et skovområde, omgivet af stengærde - det var den centrale del af "Brændesmarken".

Flere steder i denne tilplantede plantage stikker grundfjeldet frem af undergrunden, og det er den egentlige årsag til, at stedet ikke tidligere har været dyrket op.
 
Den øvrige del af lyngmarken ligger på den anden side af sogneskellet mellem Østermarie og Ibsker.
 
De "gamle gårde" med hver deres gårdnumre, ligger fint i periferien af denne "udmark", hvorimod flere mindre husmandsbrug er anlagt inde på Brændesmark i sidste halvdel af 1800-tallet, da udmarksjorderne blev solgt til sognenes beboere.
 
I dag har flere af disse vokset sig store til gårdstørrelse!
 
Brændesmark ligger højt i landskabet, og på det højeste punkt har man haft en bavnebakke, hvor man tændte ild i ufredstider for at advare den øvrige befolkning mod eventuelle farer. Læs mere om disse bavnebakker ved at trykke her.
 
Bronzealderhøjen Kurehøj ligger flot markeret tæt på nutidens samfærdselsåre og Kuremøllen kan få vind i vingerne fra alle verdenshjørner.

Kuremoellen badet i Purloeg

Kuremøllen har navn efter den nærliggende Kuregård, der fra 1700-tallet var ejet af slægten Kure, i 1737 Niels Andersen Kure.

Brændesmarken afgrænses mod øst af klippemassivet Dorilleklippen, af flere lokale kaldet Dorlia eller Dorlja, hvis "sprække"-lignende fremtoning har været årsag til navnet, der kan tydes i retning af, at man "fra havet kommer op til "døren gennem klippen" og videre ind i udmarken"!

I 1867 fandt Lægen Poul Holm for første gang Blegblå anemone voksende ved Brændesgård, og her finder man dem fortsat.
 
Ligeledes er det her, man kan opleve den gamle Kandelaber-eg, der i følge Spor i Landskabet, tryk her, er øens tykkeste træ. I oktober 1995 blev den målt til at have en omkreds på 706 cm!
 
Læs mere om øens egetræer og brændevinsege ved at trykke her.
 

Siderne er bygget i en WEB123