Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 9. NordØstkysten :: 118. Gyldensåen
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
Kort
92. Stevelen
93. Salene
94. Bokul
95. Gudhjem
96. Nørresand
97. Sletten
98. Melsted
99. Kongensmark
111. Saltune
112. Klinterne
113. Randkløve
114. Ypnested
115. Sortevad
116. Bølshavn
117. Bølshavnstrand
118. Gyldensåen
119. Hellig Kvinde
120. Listed
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Gyldensaasti starter ved Strandvejen med et led
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Gyldensaa - vandet loeber på den bare gnejs
 
Gyldensaaen i 1860'erne
 
Lars Trolle th. og Mogens Hansen tv. diskuterer en detalje vedr. insektlivet
 
Gyldensaa - bog af Lars Trolle og Mogens Hansen
 
Mogens Hansen foretager hydrologiske undersoegelser i den fredede Gyldensaa.
 
Gyldensaaens udloeb i Oestersoen
 
Fiskebodetomter på den flade Bølshavn Frihed
 
Littorinahavets strandflade op til 8,5 meters hoejde
 
Fiskebodetomter - set fra SV
 
Bølshavn Friheds havn i lae af klipperne
 
Stengaerde af Littorinahav-strandens rullesten
 
Boelshavn-stenen

Gyldensåen - Fiskeboder

UTM 0505721 / 6111497
 
Gyldensåen er sammen med Døndaleåen de to vandløb på Nordøstbornholm med omgivende såkaldte galleriskove, der er fredede.
 
Derfor behøver man ikke føle sig som uvelkommen "kratlusker", hvis man har lyst til at se nærmere på stedets fortræffeligheder og ikke har spurgt ejerne først.
 
Gyldensåens plante- og dyreliv er blevet undersøgt af Lars Trolle og Mogens Hansen, og deres resultater er i 1995 bragt i et særnummer, kaldet Gyldenså, af naturtidsskriftet Fjælstaunijns publikationer.
 
Er man interesseret i at anskaffe det, har det ISSN 0105-7391
 
Andre resultater af undersøgelser i den fredede dal er samlet på websitet "Fugle og natur", som kan læses ved at trykke her.
 
Gyldensåen har navn efter Gyldensgård, der i middelalderen hed Gyllandsgård.
 
Dette Gylland er højst sandsynlig en omskrivning af "Götland", hvorfor gården i sin tid må anses for at have været ejet af en person, der kom fra "Götland"!

Gyldensåen har sit udspring inde i daværende Højlyngen, i Lindesbjerg midt mellem Bastemose og Svinemose, og den løber først som Rakkerå gennem landbrugsområderne omkring Østermarie for at udmunde som Gyldenså på kysten mellem Bølshavn og Listed.

Fredningen af Gyldensåen blev foretaget i 1980, og den tilsigter at bevare de landskabelige værdier og især at beskytte de naturvidenskabelige interesser, som knytter sig til denne karakteristiske bornholmske sprækkedal.
 
Læs mere om fredningen ved at trykke her.
 
Formålet har altså været at beskytte dalen og dens nærmeste omgivelser mod eventuelle ændringer, der kan forringe eller ødelægge de landskabelige og naturvidenskabelige værdier, der knytter sig til vandløbet og ådalen.

Gyldensaa beskyttet for eftertiden

Det er derfor ikke til at forstå, at der fortsat fra tid til anden foretages landskabsændrende entreprenørarbejde i den nederste del af dalen.

Især når man ved, at netop dette stykke af fredningen er udlagt som såkaldt EU-Habitatområde til beskyttelse af denne form for fugtig å-skov med elletræbevoksninger.
 
Læs mere om argumenterne for at udpege det som et EU-Habitatområde ved at trykke her.
 
Fiskeboder.
I de Bornholmske Museers årbog for 2001-2002 skrev Arkæolog Finn Ole Nielsen, at det siden lærer J A Jørgensens tid har været kendt, at der har ligget mange fiskeboder fra det middelalderlige sildefiskeri på de udstrakte plane littorinahavstrande på Bølshavn Frihed umiddelbart nord for Gyldensåens udløb.
 
I sin indberetning til Nationalmuseet i 1886 skrev Jørgensen:
På forskellige steder af Bornholms kytstrækninger findes - altid på jævne sletter umiddelbart ud til stranden - en hel del gådefulde fordybninger med lave jordforhøjninger til indfatning. De findes stedse tæt samlede i store eller mindre grupper, en del af dem er ganske små, kun få alen i udstrækning, medens andre har en ret anseelig størrelse. De fleste består kun af en fordybning med jordvolde omkring, men ganske enkelte har mellemvægge i form af jordvolde og viser sig som en complex af fordybninger med mindre jordvolde til mellemvægge og tykke jordvolde til ydervægge. Der er altid en åbning i jordvolden, og denne åbning gav uvilkårligt indtrykket af at være en indgang. - Befolkningen på Bornholm kalder disse fordybninger "Boerne", og det er en meget udbredt mening, at det er gamle fiskerboliger".
I efteråret 2001 blev de første arkæologiske udgravninger foretaget, herunder en af de mange gruber på stedet, som viste sig at have været en meter dybe og lerforet.
 
Man har tolket dem som lergryder, hvori de nyfangede og gællede sild for en tid blev opbevaret i saltlage.
 
I en af de bedst bevarede boder konstaterede man, at den var en af flere parallelt placerede beboelseshytter med indgang mod havet og opbygget med trævægge, støttet af meter tykke græstørvsvægge med enkelte store sten, som adskilte de enkelte boder fra hinanden.
 
Fundene vidner om stor aktivitet i tidlig middelalder og det på et tidspunkt, hvor det store sildeeventyr ifølge de skriftlige kilder endnu ikke for alvor var kommet i gang.
 
Steder på Bornholm med sporefterfiskeboder
 
I august 1851 besøgte Kong Frederik den 7. og Grevinde Danner Bølshavn, og da de lokale indbyggere åbenbart syntes særdeles fattige, skænkede Kongen al sin Kongensmark til Bølshavnerne.
 
4. februar 1859 blev der underskrevet et "Kongeligt Arvefæsteskøde" til beboerne omfattende 12,9 ha. strandeng og -overdrev. Idag matrikel 214g Østermarie, der som Bølshavn Frihed tilhører Bornholms Kommune.
 
Midt på denne "frihed" blev der i 1945 rejst en kopi af den nok så kendte Gyldenså-sten, der i dag kan ses på kirkegården i Svaneke. Tryk her og se den originale.
 

Siderne er bygget i en WEB123