Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 9. NordØstkysten :: 115. Sortevad
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
Kort
92. Stevelen
93. Salene
94. Bokul
95. Gudhjem
96. Nørresand
97. Sletten
98. Melsted
99. Kongensmark
111. Saltune
112. Klinterne
113. Randkløve
114. Ypnested
115. Sortevad
116. Bølshavn
117. Bølshavnstrand
118. Gyldensåen
119. Hellig Kvinde
120. Listed
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Sortevad - stenbro fra gammel tid
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Soelyst 1746-50 med Elissebaek
 
Buskebaekken loeber gennem Sortevad
 
Baekkens sidste loeb over kystklipperne
 
Buskebaekkens udloeb over kystklipperne
 
Jaettegryde i kystklipperne
 
Margrethekapellet
 
Maglegaard
 
Apennina-anemone i Magelegaardsskov
 
Kyststien foelger den gamle vej over Sortevad

Sortevad - Peder Oxe - Maglegård

UTM 0504309 / 6112378
 
Sortevad er det sted mellem Bølshavn og Ypnested, hvor den gamle kystvej passerede Buskebæk, der i middelalderen hed Ellise Aae.

Soelyst, matr. 76h i 1860'erne

I dag løber redningsstien dels langs med og dels gennem kystskov, men sådan har det helt sikkert ikke været tidligere, idet intakte stengærder i bevoksningen fortæller, at der tidligere har været løstgående kreaturer, som har græsset kystarealerne af.
 
Skoven er derfor af nyere dato!

Følger man Buskebækken til havet bemærker man straks to forhold. For det første er klipperne lige uden for udløbet nærmest sortgrønne af store og kraftige bevoksninger af grønalger.

Her kan man nærmest sort på hvidt, ihvertfald sort på grønt!, få syn for sagn om, at der virkelig er "krudt" i bækkens vand , og grønalgerne synes at stortrives på stedet.

Et andet forhold, der straks slår en i møde, er de mange større og mindre jættegryder i kystklipperne.

Det har været således, måske på det tidspunkt, Littorinahavets overflade lå noget højere end i dag, at bølgerne har fået større og mindre sten til at kværne sig ned i den underliggende klippe.

Tidligere har folk haft den tro, at en jættegryde er frembragt af overnaturlige væsener - derfor må der her efter antallet af jættegryder at dømme have boet en hel familie af sådanne personer!
 
Soelyst matr. 76h år 2000 - et udtjent husmandssted i yderkanten af sognetSoelyst - husmandsstedet har haft nytte af en venlig, maaske heldig haand!
 
Den lokale husmand på stedet, kaldet Sølyst med matrikelnummer 76h, havde som andre avlsbrugere på NØ-kysten sin jord helt ned til havstokken, hvor ungkreaturer kunne gå og græsse hele sommeren.
 
Stedet er med sine små 20 tønder land i nyere tid som landbrugsbedrift blevet urentabel, og efter et ejerskifte omkring år 2000 er dyrene i staldene skiftet ud med appelsiner i et orangeri!
 
Fra middelalderens katolske periode lå der tæt på kysten et antal kapeller, og her ved Sortevad lå Skt. Margrethe-kapellet lidt oppe i land ved gården Maglegård. Ruinerne er fortsat bevaret.

Maglegård selv er en gammel herregård, der omkring 1490 ejedes af en bornholmsk Ridder ved navn Niels Aagesen.

I 1553 overtog Rigsråden Peder Oxe gården. Han var specielt interesseret i havebrug, og han sørgede for, at der blev indført en større mængde frugtbuske til gårdens frugthave.
 
Skypumpe over Østersøen med Maglegårds marker i forgrunden
 
 
Maglegård ligger højt over kysten, og når der engang i mellem i sensommeren kommer kold luft ind over øen og videre ud over den opvarmede Østersø, er der chancer for at se skypumper. Læs mere om skypumpernes dannelse ved at trykke her.
 
Apennina-anemonens forekomst på Bornholm har længe været et mysterium, men jeg har forsøgt at føre bevis for, at det netop var denne Peder Oxe, der også bragte denne bornholmske nationalplante til gårdens skove. Læs mere ved at trykke her.
 
I 1659 fik Jens Koefoed ejerskab til Maglegård som honorar for sin deltagelse i opstanden mod svenskerne i 1658. Han fik den som officersgård i sin egenskab af at være nyudnævnt Landskaptajn.

Et epitafium (mindetavle) i Østermarie kirke viser fra denne periode Jens Koefoed "tillige med hans tvende Hustruer og 24 Børn, tolv Sønner og tolv Døtre", som Thurah skrev i sin beskrivelse fra 1756.

I midten af 1700-tallet havde den danske konge store jordebesiddelser på øen, men ved "den store auktion" i 1744 solgte Christian den Sjette 221 gårde, 10 huse og 3 jordelodder.

Siden det år har alle øenes gårde mere eller mindre været "selvejergårde", deres fortid og gårdnummer til trods!

 

Siderne er bygget i en WEB123