Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 9. NordØstkysten :: 112. Klinterne
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
Kort
92. Stevelen
93. Salene
94. Bokul
95. Gudhjem
96. Nørresand
97. Sletten
98. Melsted
99. Kongensmark
111. Saltune
112. Klinterne
113. Randkløve
114. Ypnested
115. Sortevad
116. Bølshavn
117. Bølshavnstrand
118. Gyldensåen
119. Hellig Kvinde
120. Listed
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Klinterne - med udsigt til Gudhjem-pynten
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Klinterne strandeng 1987
 
Klinterne, fotograferet af Valdemar Myhre omkring 1910
 
1987 - Melet Kodriver - engang meget almindelig i strandengen for foden af Klinterne
 
1987 - Melet Kodriver i taette bestande på strandengen
 
1987 med Sten1 og Sten2 som pejlemaerker i strandengen
 
'1987
 
'1987

1987 - Rock pool omgivet af Melet Kodriver bag Sten2

Hoejdekurver på mark over strandengen, markeret med X - et direkte fald mod havet!
 
Nu - Overgoedet strandeng med Ager Padderok i maj 2007
 
Nu - Tykt lag af overgoedet grus, sand og jord med et taet taeppe af Ager Padderok over den tidlligere store bestand af Melet Kodriver
 
Nu - Mark skråner ned mod kyststi
 
Nu - Kyststien daekket af et tykt lag grus og sand i maj 2007
 
Mc Callums naturhavn ved Ingle Nook
 
Matrikelkort fra sidst i 1800-tallet
 
Ingle-Nook fra betonbryggen
 
Kås i klipperne Nord for Klinterne
 
Lars Rag og Signe Rag foran Raggahuset i Randkloeve. Fotograferet af Myhre og tilhoerer Svanekes Venner.

Klinterne - Redningssti - Kystfredning

- engang Danmarks smukkeste strandeng?

UTM 0502344 / 6114032
 
Lundebro eller Kjeldsebro er overgangen fra Nørre Saltune til Søndre Saltune samt overgangen mellem Østerlars og Østermarie sogne.
 
Har man ikke set det før, markerer en diabasgang sig meget flot her på stranden ud for Kjeldseåens udløb.
 
Det er den nordligste del af den gang, man kan følge fra Ekkodalens stejle klipper i sydvest til kysten her i nordøst. Læs mere ved at trykke her.

Landevejen forlader kysten og fører ret stejlt op over Blæsbjergbakken, der tit lyder sit navn! Kyststien følger det gamle redningsvæsens velanlagte redningsstier, der på grund af det særdeles gennemkløftede kystlandskab både har høje bakker og dybe dale.

Søndre Saltunes huse og landbrug har forlængst udspillet deres rolle som boliger for et mindre fiskersamfund, men anløbsstederne i de mange dybe indhak på kysten fornemmer man stadig.
 
Det er disse naturlige anløbspladser på kysten, der er benævnt kåse.
Rundt om på Bornholm finder man også mange stednavne med "Klint" - med oldnordisk oprindelse.
 
Det betegner et parti med klipper, der med den ene side står stejlt markeret ret op og ned i et ellers fladt landskab, og som til den anden side enten går fladt over i det øvrige landskab eller bare har en svagt fald ind i landet.
 
Man har flest "Klint"-lokaliteter inde i land, men her ved Søndre Saltune har man klipper, der står stejlt markeret ud mod havet, og som gennemskæres af Klintebæk.
 
Naturværdierne langs kysten ved Klinterne burde være sikret mod overgreb
 
For foden af disse Klinterne ligger en smal skærgård med små "pletter" af strandeng, der om foråret markerer sig i en skær lyserød farve af et utal af Melet Kodriver, der lokalt kaldes "Rö kjälinjatanj".
 
Her har de levet "i fred og ro" i umindelige tider og udviklet landets største samlede bestand i et strandengssamfund, der stort set har udviklet sig naturligt i pagt med vandets og isens påvirkning af kystklipperne.
 
Melet Kodriver har siden 1991 været beskyttet mod ødelæggelse ved dansk lovgivning! Ligeledes er de medtaget i beskyttelsen af fællesskabsarter i forbindelse med vedtagelsen af Natura2000-lovgivningen.
 
Læs mere om dette arbejde ved at trykke her.
 
Og hele kystområdet er desuden underlagt en landskabsfredning fra 11. juni 1934, som efterkommere bør og skal efterleve.
 
bl.a. udtalte Naturfredningsrådet i forbindelse med fredningen, at
 
"det maa anse en Fredning af denne strækning for at være af betydelig videnskabelig Interesse.."
 
 
Tryk her og læs mere om vore forfædres store arbejde med at beskytte øens naturværdier på denne kyststrækning.
 
 
Men, så skete Katastrofen:
 
På grund af uhensigtsmæssig drift af landbrugsarealerne landværts redningsstien på det stærkt skrånende terræn kunne jeg ved et besøg i maj 2007 konstatere, at Danmarks indtil da smukkeste strandeng helt var omvandlet til en tør erosionskegle med sten, grus og rent sand samt en yppig vækst af alt andet end strandengsplanter!

Strandengen i 2007 - overgoedet og overlejret af sand og grus

Et voldsomt regnskyl eller en pludselig snesmeltning havde forårsaget en voldsom erosion i de skrånende marker med det resultat, at al gødning og letbevægelige jordmaterialer, sand og grus kunne blive skyllet ned i slugten og ud over strandengen samt dække den i et næsten 50 cm tykt lag i form af en stor aflejringskegle!
 
Selv opdagede jeg først fadæsen så sent som i maj 2007, men den særdeles frodige vegetation, blandt andet en nærmest tæppedannende Dynd-Padderok ude i strandengen tydede på, at katastrofen måtte være sket nogle år tidligere.
 
Og netop i marts 2005 havde man her på øen en sådan voldsom afsmeltning af vinterens snemasser!
 
Og dog, på et luftfoto fra foråret/sommeren 2007 fremgår det, at netop denne mark har undergået en nysåning af afgrøderne på store dele af de dele, der ligger nærmest kystskoven.
 
Man snakker i dansk lovgivning en del om bræmmer omkring sårbare naturområder.
 
At man også skulle have holdt en bræmme omkring denne skrånende mark skulle være "godt landmandsskab", men.... - der var dyrket lige til - ja rent faktisk ud over kanten!
 
Det landskab, der siden istiden her havde udviklet sig til noget ganske enestående dansk natur med rødlistede planter blev på nogle få timer skammeligt ødelagt - og årsagen, en landmands manglende omtanke for konsekvenser af at dyrke ud over kanten.
 
Nu - Tidligere Danmarks flotteste strandeng overgødet og overgroet af Ager Padderok
 
 
Englændarahavaijn
Kommer man ad redningsstien fra Saltune, bemærker man kort før Klintebækken et noget anderledes udseende hus.
 
Det hedder Ingle Nook og tilhørte i sin tid en englænder, Charles Campbell-McCallum.
 
Han arbejdede som engelsklærer i Danmarks Radio og havde i Randkløve fundet et fristed, hvor han fra 1919 ændrede sin beboelse til en engelskpræget idyl i det barske bornholmske kystlandskab.
 
Han havde købt et hus, kaldet Skrokkehuset, det nordvestligste og mindste af to, matr. 22k, og omdøbte det til Rock Joy. Senere købte han det større sydøstlige nabohus med klippepartiet Klinten, matr. 22l, og det var det, han gav navnet Ingle Nook.
 
Ligeledes byggede han et anløbssted for både i en naturlig kås i klipperne ud for grundene. Også på dette sted finder man en karakteristisk strandengsvegetation med bl.a. en mindre bevoksning af Melet Kodriver og Akeleje
 
Charles Campbell-McCallum, der var født i Australien i 1882, kom i mere end en menneskealder til at præge stedet med etableringen af en klippehave med mange lækroge for østenvinden i Klinterne , og han døde i 1973.
 
I en nekrolog i Jul på Bornholm fra 1974 har H V Jørgensen fortalt om C C-McCallums liv på Bornholm. Et liv i et hjørne af Bornholm, hvor der foruden de to nævnte huse også var et tredje, det såkaldte Raggahuset, som imidlertid blev nedrevet omkring 1930.
 
Her boede i sin tid Lars og Sine Bæk, der lokalt havde fået kælenavnene Lars og Sine Rag.

Tre Huse i Randkloeve omkring aarhundredeskiftet 1800/1900. Fotograferet af Myhre og tilhører Svanekes Venner

 

Siderne er bygget i en WEB123