Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 10. Bondelandet :: 109. Østermarie
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
Kort
100. Kobbeå - Stavehøl
101. Jernbanen
102. Østerlars Kirke
103. Lens Klint
104. Nybro - Østerlars
105. Risen
106. Bøgebjerg
107. Kløvedal
108. Skrulle
109. Østermarie
110. Glappe
121. Brændesmark
122. Louisenlund
123. Sorte Muld
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Oestermarie kirker
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Oestermarie kirkeruin
 
Godthaab i 1937
 
27. Selvejergaards, Lauegaards, plads til hestene i kirkegaardsdiget
 
Degnegaarden - Marie Kofoeds Stiftelse
 
Pestilenurt paa kirkens jorder matrikel 3
 
Oestermarie Kirkeskole
 
Braendte Ole ved Stampergaard
 
Herolds eg-plade
 
Herolds Eg ved Koefoedegaard i Oestermarie

Østermarie - Godthaab - Brændte Ole

UTM 0501003 / 6110142
 
Ligesom Østerlars, der tidligere hed "Larskersen", har Østermarie heddet Markersen for Marie kirke sogn.
 
For at fortælle, at det var det østre Marie kirke sogn, blev det til Østermarie!
 
I lang tid omkring århundredeskiftet 1800-1900-tallet hed bebyggelsen ligeledes Godthaab efter en større Villa, der var blevet bygget ved vejkrydset umiddelbart nord for kirken.
 
Om ikke for andet så er Østermarie kendt for sin gamle kirke og de mange runesten, der i dag står her!
 
Under nedbrydningen af skibet og koret fremkom der så mange ejendommelige, hidtil ukendte arkitektoniske træk, at man skånede den nu fredede ruin!
 
Østermarie Ny Kirke er ligesom Klemensker, Rø og Vestermarie en forholdsvis ny kirke, bygget i 1880'erne til erstatning for den gamle middelalderkirke, der dog ikke nåede at blive revet helt ned - og som i dag er en større seværdighed end den nye.
 
Oestermarie Kirke 1750erne
 

Sydøst for kirkegårdsgærdet har Præstegården sin egen jord. Denne kirkens jord bestyres i dag af menighedsrådet, men forpagtes som regel bort til en af sognets bønder.

Her havde planten Rød Hestehov, der også kaldes Pestilensurt og Tordenskræppe, indtil en menneskealder siden sin eneste vokseplads her på øen.
 
Og man finder endnu i det fjerneste hjørne af marken nogle enkelte eksemplarer tilbage.
 
Når man tænker på, at Rød Hestehov, som ligeledes kaldes Pestrod, i middelalderen blev benyttet af munkevæsenet som et helsebringende droge til bl.a. beskyttelse mod den sorte pest, må man kunne mene, at den totale ødelæggelse af voksepladsen ved udgrøftning og nydræning burde have været forhindret.

Østermarie sogn er noget større end Østerlars, men byen har haft noget af den samme udviklingshistorie som Østerlars efter at jernbanen var kommet til byen i 1916 og igen blev nedlagt i 1952!

I byens omegn har to store egetræer fundet lokalbefolkningens bevågenhed. På Heroldsvej ved Koefoedegård finder man en eg med en inskription til minde om sangeren Vilhelm Herold.
 
"Her sad jeg ved den gamle eg
i sommerdage lange
og mindedes min barndomsleg
og mine manddoms-sange.
Nu stunder det mod høstens tid,
min sang er stilnet, lokken hvid.
Syng for mig, eg, din sang saa blid
i vinterens nat - den lange".
 
Desværre er plaquetten på Herolds eg blevet fjernet af en, der samler på uerstattelige kulturhistoriske effekter, men et billede fra 1997 kan bringe folks nostalgi tilbage for en stund!
 
Og ved indkørslen til Stamperegård Brændte Ole. En større eg, der for år tilbage ved et lynnedslag blev delt i to - og inde i en hulhed i træet fandt man liget efter en soldat.
 
Sagnet fortæller, at det var en dansk soldat, der i en krig havde gemt sig i træet, men af en eller anden årsag ikke kommet fri igen!
 
Læs om disse to egetræer og andre bornholmske kæmpetræer ved at trykke her.
 
 
Vejen ud gennem Højlyngen
 
Vejen ud af Østermarie mod Almindingen følger den gamle udmarksgade Præstegaden, og reelt har den tidligere Højlyngen strakt sig helt ind til nutidens bygrænse!
 
Tryk her og læs mere Østermarie og Højlyngen.
 

Siderne er bygget i en WEB123