Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 10. Bondelandet :: 108. Skrulle
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
Kort
100. Kobbeå - Stavehøl
101. Jernbanen
102. Østerlars Kirke
103. Lens Klint
104. Nybro - Østerlars
105. Risen
106. Bøgebjerg
107. Kløvedal
108. Skrulle
109. Østermarie
110. Glappe
121. Brændesmark
122. Louisenlund
123. Sorte Muld
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Skrulle skyder sig op fra den lave eng
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Skrulle - en helligdom fra bronzealderen - midt i marken
 
Helleristningsstenen omgivet af Kvik midt i afhøstede kornmark
 
Gran plantet i tidligere egeskov
 
Flaeskedal - en del af Kelseaa-spraekkedalen
 
Flaeskedalsvej i Flaeskedalen
 
Studebylodder i 1860erne
 
Rester efter Lillegaardsmyr og loekker

Skrulle - Flæskedal - Studeby

UTM 0499081 / 6111320
 
Skrulle er en fordanskning af det svenske udtryk "skrylle", der betyder "at optage et stort rum" samt at "skyde op i en pukkel".

I Skrylle paa Hammers kort fra 1750

Det er sådan, man oplever landskabet, hvis man her en tidlig forårsdag kommer kørende ad Skrullevej fra øst. Gennem den åbne naturskov øst for Skrullegård ser man, hvordan landskabet pukler sig op. Og midt i disse pukler ligger Skrullegård godt beskyttet.

For en menneskealder siden var det populært at fælde naturskoven og plante rødgran. Det har man også gjort i Skrulle, men rødgran egner sig ikke særlig godt til granitterrænet, og skoven ser i dag noget stormhærget ud.

Landskabet er relativt højtliggende, og to helleristningssten tyder på, at det i bronzealderen har været et samlingssted og at der er udført religiøse handlinger på stedet.

Det vides andre steder fra, at helleristningssten bevidst og ubevidst er fjernet fra moderne landbrugsarealer, idet de siges at være en hæmsko for effektivt landbrugsdrift.

Men, da det er vor tids kulturarv, må man mene, at vor tid må have råd til at kunne bevare disse kulturlevn idet en fjernelse af stenen eller ødelæggelse af stedet vil være uigenkaldelig.

Flæskedal
Det noget uskønne navn Flæskedal henviser til en meget naturskøn sprækkedal med græssende køer og blomstrende kirsebærtræer.
 
Sprækken har i Højlyngs-perioden været mere markant afsat i landskabet med den mæandrerende Kjeldse Aa løbende i bunden.
 
Navnet skulle skyldes en hændelse i tidligere ufredstider, hvor de lokale havde gravet "flæsk" ned i dalen for senere, når freden havde sænket sig over området, at grave det op igen.
 
 
Studeby
Grænsedragningen mellem Østermarie og Østerlars sogne er lagt i dette landskab.
 
I Østermarie lå Aaløsegård som sognets Selvejergård nr. 1, og i Østerlars Lillegård som dette sogns Selvejergård nr. 29.
 
Læs mere om Selvejergårde og Vornedegårde ved at trykke her.
 
Lillegaards Myr
 
Tæt på Lillegaard, men indenfor Højlyngsgærdet, lå Lille Gaards Myr, der må have været et veritabelt naturområde i middelalderen!
 
Ligeledes inde på Lyngen SV for Lille Gaards Myren var der allerede først i 1700-tallet etableret en del udbyggersteder, der samlet havde fået betegnelsen Studebye.
 
Dette navn skulle angiveligt skyldes det forhold, at kvæget, der fra gårdene udenfor højlyngsgærdet var sendt på sommergræs i Højlyngen, her kunne samles i nogle studeløkker.
 

Siderne er bygget i en WEB123