Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 10. Bondelandet :: 106. Bøgebjerg
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
Kort
100. Kobbeå - Stavehøl
101. Jernbanen
102. Østerlars Kirke
103. Lens Klint
104. Nybro - Østerlars
105. Risen
106. Bøgebjerg
107. Kløvedal
108. Skrulle
109. Østermarie
110. Glappe
121. Brændesmark
122. Louisenlund
123. Sorte Muld
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Fredningspael ved Boegebjerg
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Overdrev ved Boegebjerg
 
Boegebjerg sidst i 1880erne
 
Boegebjergoverdrev
 
Boegebjerg-vikingegrav
 
Boegebjerggrav
 
Boegebjergroese
 
Boegebjergkaer
 
Maj goegeurt i Bogebjerg-kaeret

Bøgebjerg - Grave og Oldtidsagre

UTM 0497394 / 6111562
 
Syd for Østerlars ligger et af øens største samlede områder med naturskov. Og sådan har det på det nærmeste ligget i 2.500 år.
 
I hvertfald finder man i skovbunden øens største system af oldtidsagre, marker fra jernalderen fra 500 før til 800 efter Kristi fødsel, og i det tidlige forår toner de markant frem i de millioner af hvide anemoner, der dækker skovbunden.
 
Markerne er i nyere tid markeret med egetræstolper, som anskueliggør de sammenhængende afgrænsninger i form af digevolde, terrassekanter og rækker af sten. Samlet kaldes de "agersystemer".
 
Oldtidsagre finder man endnu enkelte steder på Bornholm. De forekommer fortrinsvis på jorder, der ikke siden jernalderen har været inddraget i landbrugets omdrift, og som for en stor del er plantet til med skove og plantager, som har beskyttet agersystemerne mod ødelæggelse.
 
De bornholmske oldtidsagre har været gjort til genstand for grundige undersøgelser, og i en særdeles vægtig redegørelse har Viggo Nielsen i 2000 fremlagt resultaterne af disse undersøgelser i bogen "Oldtidsagre i Danmark - Bornholm", hvor undersøgelserne ved Bøgebjerg er beskrevet på siderne 145-164.

Og midt i dette minde om vore forfædres udnyttelse af jorden finder man så på Bøgebjerg en større samling gravanlæg fra bronzealder, jernalder og vikingetid.

Et større antal frilagte "kammergrave" sat op i flade sten viser, at de døde i vikingetiden er blevet gravlagt på eksisterende gravpladser, og en del ovale og runde stenlægninger dækker andre grave.
 
Gravfeltet paa Boegebjerg
Figur fra Forhistoriske Interesser 1996
 
Bøgebjerg er fredet og offentligt tilgængelig. Man kommer dertil ved fra Risenholmsvej at køre et stykke mod øst, og på en mindre P-plads inde i skoven er der fine oplysningsforhold om stedets kvaliteter.
 
Tryk her og læs mere om fredningen.

Noget, der ikke står beskrevet på oplysningstavlerne er områdets spændende flora. På grund af græssende kreaturer helt op til vor tid i de karakteristiske stengærde-omkransede klippeløkker og vel at mærke manglende omdrift og gødskning af jorden finder man fortsat såkaldte overdrev-arter.

I det tidlige forår kigger små grønne græslignende planter frem i det visne græs. Det er Markfrytle.

Senere på foråret springer de gule Eng-Kabbelejer ud i kæret sammen med Bukkeblad. Senere følger Trævlekrone og Kær-Høgeskæg og det slutter af med store og kraftige eksemplarer af Maj-Gøgeurt - for blot at nævne nogle af de mere iøjnefaldende.
 
Og fuglelivet er rigt med Nattergal samt Gulspurv og Bogfinke som de mere iørefaldende.

Boegebjergkaer

 

Siderne er bygget i en WEB123