Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 8. Istidslandskabet :: 91. Bøgeskoven
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
Kort
71. Sct. Ols Kirke
72. Rø-linien
73. Slettevej
74. Rutsker Plantage
75. Rokkestenene
76. Stenrøret
77. Tudehøj
78. Krashave
79. Ruts Kirkebakke
80. Torpe Bakker
81. Klemensker
82. Splitsgård
83. Kleven - Spælinge
84. Rø
85. Brommevej
86. Rø Plantage
87. Nørre Borgedal
88. Donnemyr
89. Søndre Borgedal
90. Sigtedalen
91. Bøgeskoven
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Skilt mod Boegeskoven
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Bobbebroeddan tidligt foraar
 
Tyskebroeddan
 
Bøgeskoven midt i 1700-tallet
 
Skov i Bobbeaadalen - set fra nye Bobbebro
 
Avnboeg-blomsterrakle
 
Avnboeg - blade og frugter
 
Avnboeg, ogsaa kaldet Hvidboeg
 
Bobbebroeddan med skov i bunden
 
Bokul set fra Salenevej med Boegeskoven
 
'Stengaerde
 
Et traengt stengaerde i nutidens landbrugsland
 
Boegeskoven dyrkes op - midt i 1930'erne

Bøgeskoven - Bobbe-/Tyskebrøddan

UTM 0495245 / 6117114
 
"Bobbe" er den bornholmske betegnelse for et overnaturligt væsen, der fra tid til anden lod sig se på bestemte tidspunkter og forskellige steder, f.eks. under en bro som en "Åbobbe".

Bobbeåen har sit udspring i grusbakkerne syd for Splitsgård og løber gennem Rø Plantage som Borgedalsbæk for øst for skoven at fortsætte som Brommeå, inden den ved Sigte løber videre som "Bobbeå".

Åen har i køretøj kunnet forcere på tre steder.

Gamle Bobbebro

 
Den gamle Bobbebro blev for over 100 år siden anlagt umiddelbart øst for Bobbegård. Siden er landevejen Rø-Toft blevet bygget med en større udgravning og opfyldning i Bobbebrøddan.
 
Endelig kom først i 1950'erne den nye strandvejsbro: Bobbebroen ved Salene. Tryk her og læs mere.
 
Landskabet i dette lille hjørne af Bornholm er præget af to store sprækkedale, der er uddybet under og kort efter seneste istid for omkring 15.000 år siden.
 
Ved at følge denne gamle landevej fra Toft til Rø skulle man først forcere Bobbebrøddan og senere Tyskebrøddan inden man var nået op til datidens Store Hallegård oppe på Hallen.

Boegeskoven i 1860'erne

 
Gården var dengang 7. Vornedegaard i Rø Sogn, men den er blevet revet ned sidst i 1800-tallet og jorden lagt til nutidens Tyskegård. Det var på Store Hallegårds jord datidens Bavnehøj var placeret.

Koer afgraesser marker, der tidligere var Boegeskov

Bøgeskoven er i dag et begreb for et højtliggende landskab ved nutidens Salenevej. Tidligere har her været en større bevoksning af Avnbøg, som i dag er helt væk, men som fortsat kan opleves i ådalene i bunden af Bobbebrøddan og Tyskebrøddan og videre mod vest ind mod Brommevejen.
 
I forbindelse med åbningen af jernbaneforbindelsen mellem Rønne og Sandvig med en nybygget station i Rø skrev daværende Sagfører Johan Bulmer et indlæg om Rø Sogn, hvis historie indtil da synes at have været sparsomt kendt.
 
Det følgende er at læse i Bornholmske Samlinger Bind IX fra 1915, og om Bøgeskoven noterede han:

Sydøstlig i Rø Sogn er en nu i Hovedsagen skovløs og af forskellige Husejendomme bestaaende Strækning, som kaldes Bøgeskoven. Beboerne af denne Strækning siges at bo i Bøgeskoven.

Paa denne Strækning har rimeligvis for Aarhundreder tilbage været en Skov hovedsagelig af Avnbøg (Hvidbøg),
idet den almindelige Bøg (Rødbøgen) ikke har vokset vildt paa Bornholm.
Nu findes der ved den omtalte Strækning kun nogen Skov hist og her, saaledes navnlig i Bobbedalen (Grænsen mod Østerlarsker Sogn) og paa Strandbakkerne.
Panum beretter i sin Beskrivelse over Bornholm af 1830 S. 70 en Fortælling om, at der paa den omhandlede Strækning "før har været saa tæt en Bøgeskov, at man, naar man steg op i et Træ, kunde, uden at stige ned, gaa fra det ene Træs Top til det andet en Tønde Land i Omkreds".

Efterat Skoven paa den omtalte Strækning for nu Aarhundreder tilbage var blevet borthugget, blev Strækningen til en Lyngmark, der kom til at henligge til Fællesbrug (navnlig kreaturgræsning) ligesom Højlyngen og andre bornholmske Udmarker.

Bulmer mente, at skoven i sin tid blev hugget ned og arealet "sprunget i Lyng" på grund af, at der i middelalderen skulle leveres store mængder brænde til Slottet - Hammershus.
 
Ved udmatrikuleringen af Kongens Lyng i 1840'erne fik området matrikelnummer 108 som de andre lynglodder i Rø Sogn.
 
Og herefter kunne datidens "udbyggere" skaffe sig jord til opdyrkning af den tidligere Bøgeskov til steder med nutidens navne som Bøgely, Bøgelund, Højvang og Aahave.
 

Siderne er bygget i en WEB123