Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 8. Istidslandskabet :: 86. Rø Plantage
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
Kort
71. Sct. Ols Kirke
72. Rø-linien
73. Slettevej
74. Rutsker Plantage
75. Rokkestenene
76. Stenrøret
77. Tudehøj
78. Krashave
79. Ruts Kirkebakke
80. Torpe Bakker
81. Klemensker
82. Splitsgård
83. Kleven - Spælinge
84. Rø
85. Brommevej
86. Rø Plantage
87. Nørre Borgedal
88. Donnemyr
89. Søndre Borgedal
90. Sigtedalen
91. Bøgeskoven
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Lundehus
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Majblomst i Hoejlyngen og i dag
 
Nordre Borgedals groeft
 
Skovstjerne - som i Højlyngstiden
 
Kambregne - en rest-bevoksning ved Sigtevej
 
Kambregne i vejgroeft

Rø Plantage - Tilplantning af Højlyngen

UTM 0493356 / 6115091
 
Efter en lov i 1842 blev det bestemt, at der af statens udmarksarealer på ialt 21.000 tønder land, skulle de. 4.300 indtages til skovplantning for kongens regning.
 
Læs mere om dette initiativ ved at trykke her.

Noget over 1000 tønder land blev udlagt til "skovopelskning" omkring Lundehuset i Klemensker sogn, og senere er dette skovareal administrativt lagt ind under Rø sogn og kaldet Rø Plantage.

Rø Plantage blev i 1863 indhegnet af et 10 km. langt stengærde. Området var domineret af hedelyng, lyngbakker, lyngmoser og klipper, og her havde de omkringboende bønder et fælles græsningsareal for heste, kreaturer og får i sommertiden.

Roe Plantages del af Hoejlyngen 1864

I årene fra 1865 til1874 blev lyngen brudt, og området tilsået med en blanding af Rødgran, Skovfyr, Lærk og Birk.

Endnu findes rester af de oprindelige bevoksninger, især gamle Skovfyr, men voldsomme storme i 1956, 1967 og 1981 har bevirket, at plantagen i høj grad består af unge bevoskninger af nåletræer.
 

Stormfald i Rø Plantage

Selvom Rø Plantage som skov således er af nyere dato, har der i området udviklet sig en vegetation, der parret med stedets vilde natur med "bjerge" og dale indbyder til flere strøgture.

Disse ture kan man med fordel foretage ud fra P-pladserne ved ledvogterhusene Lundehus og det nu nedrevne Nordhus samt det tidligere skovfogedsted Borgedalshus.
 
I dag er der hverken skovfoged eller ledvogtere i plantagen, som administreres fra Rømersdal i Almindingen.
 
Men, det er muligt at overnatte en nat i eget telt, hvis man har lyst til det. Tryk her og læs nærmere.
 

Siderne er bygget i en WEB123