Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 8. Istidslandskabet :: 83. Kleven - Spælinge
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
Kort
71. Sct. Ols Kirke
72. Rø-linien
73. Slettevej
74. Rutsker Plantage
75. Rokkestenene
76. Stenrøret
77. Tudehøj
78. Krashave
79. Ruts Kirkebakke
80. Torpe Bakker
81. Klemensker
82. Splitsgård
83. Kleven - Spælinge
84. Rø
85. Brommevej
86. Rø Plantage
87. Nørre Borgedal
88. Donnemyr
89. Søndre Borgedal
90. Sigtedalen
91. Bøgeskoven
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Kleven i hoejsommersol
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Cykelvejsskilt i Kleven
 
Tog gennem Kleven. Foto fra DBJ Historien om jernbanen på Bornholm
 
Tog gennem Kleven. Foto fra bogen DBJ Historien om jernbanen på Bornholm
 
Kleven med foraarsflor af anemoner
 
Kleven om vinteren
 
Kleven i skaer foraarssol
 
Kleven med Tarmvrid Roen, Lind, Enebaer og Kirsebaer sidst paa sommeren
 
Tarmvrid Roen og Lind oeverst på klippebrant
 
Tarmvrid Roen i sensommersol
 
Tarmvrid Roen nummer 2
 
Foraarssol over Kleven

Kleven - Kløven - Spælinge

UTM 0489890 / 6116153
 
På den tidligere jernbanelinie mellem Klemensker og Rø er der i dag en fortrinlig cykel- og vandresti i bunden af en sprækkedal.
 

Tog gennem Kleven. Foto fra DBJ Historien om jernbanen på Bornholm

 
Nogle siger, at det er Danmarks smukkeste cykelsti!

I den vestligste del danner de stejle klippevægge en port, som smeltevandet under isens afsmeltning har måttet presse sig igennem fra øst - det må have været et veritabelt bølgebrus.

I dalens sydside afløses klipperne af våde engdrag og marker samt nyplantet granskov, medens nordsiden fortsætter som stejle klipper, delvis nedbrudt ved stenbrydning.
 
Men, hvad med navnet. Skal lokaliteten staves med et "e" eller et "ø"?
 
Det tidligste lokalitetsnavn findes på Hammers Kort fra 1746-50, og her hedder den "Klef Dalen".
 

Klef-Dalen i Hoejlyngen

 
I TrapDanmarks første topografiske beskrivelse af Danmark fra 1858-1860 er stedet fortsat stavet med et "e", og sådan fortsætter det i dette værks senere udgaver.
 
På Generalstabens nyere kortværk fra 1883 derimod er stedet blevet stavet med et "ö", og sådan fortsætter det på alle nyere statslige kortværk - altså med et moderne "ø".
 
Dog må navnet Kleven antages for at være det mest korrekte.

Kleven-hoejder

 
I nyere tid har især Rødel og Eg vokset sig store i denne beskyttede dal, hvilket har sløret det indblik til klippesiderne, som man havde, medens toget endnu kørte gennem dalen mellem Klemensker og Rø på vej mod Sandvig og retur til Rønne.
 
Giver man sig imidlertid lidt god tid og har man mod på at klatre på de sydeksponerede klippesider, skulle der være chancer for at se de "gode" bornholmske planter: Tarmvridrøn samt Rød- og Sort Dværgmispel.
 
Ligeledes kan man med en god kikkert nede fra stien få øje på Aks-Ærenpris og Svalerod, og hvis man virkelig tager sig god tid og passer rigtigt på ikke at komme til skade på skråningerne, vil de for Bornholm helt specielle bregnearter: Sort, Nordisk og Rundfinnet Radeløv også komme med hjem på notesblokken!
 
Sammen med klipperne under Hammershus er Kleven den lokalitet på Bornholm, der kan fremvise de fleste egnskarakteristiske plantearter.
 
Lyngen blomstrer i Kleven
 
De natur- og kulturhistoriske kvaliteter i området gjorde, at der i 1983 blev foretaget en landskabsfredning af området.
 
Læs om denne fredningssag ved at trykke her, og et kort over det fredede område ved at trykke her.
 
Spaelingemose
 
Spaelingemose tidligt foraar foer lssmeltning
 
Storeborg over Spaelingemose sidst paa sommeren
 
Aarets afkom af svaner i Spaelingemosen
 
Spaeling-Vandpileurt
 
Spaelinge Mose og Storeborg i hoestfarver

Spælinge Mose - Storeborg

UTM 0489890 / 6116153
 
Spælinge mose, der i 1700-tallet hed "Spælling Myr" er en tidligere Højlyngsmose ligesom moserne i Rø Plantage. En af de botaniske attraktioner i Spælinge Mose er netop Liden Aakande, som også findes i Rø Plantage-moserne!
I dagens landskab synes Højlyngen langt borte, men de to gårde Nygård og Lyngholt ved Rø-Klemensker landevejen er gamle lynglodder, og gårdene har ingen gårdnumre. Skærpingegård var den vestligste af gårdene i Rø sogn og Splitsgård den østligste i Klemensker, og begge havde de marker op til Højlyngen.
 
I Spælinge Mosens vestlige afgrænsning tårner tilflugtsborgen Storeborg sig op. Fra toppen af den har man en vid udsigt ud over moseområdet.

Under de to verdenskrige er der skåret tørv i mosen, hvorfor der i dag er store åbne vandflader ligesom i andre af øens større tørvemoser.

Det er i dag en fin fuglemose med ynglende vandrikse, rørhøns, blishøns samt gråænder og krikænder.

I de store tagrørbevoksninger hører man i yngletiden syngende rørsanger, kærsanger og rørspurv.
 
En oversigt over de dyr og planter, der er registreret i Spælingemose, kan ses ved at trykke her.

Og så er der ordet Spælinge. Det har faktisk ikke noget med mosen at gøre andet end, at den har fået navn efter gården Spælingegård.

Den hed i 1600-tallet "Spelling", og en granskning af oprindelsen til dette navn har givet som resultat, at det har noget at gøre med et oldnordisk ord "Spiling", der skulle betyde en "tynd flad stang".

Netop Spælingegårds beliggenhed i den dybe, smalle Spælingedal kunne om muligt have givet sådanne associationer.

Spaelingemose med Dvaerg-Aakander

 

Siderne er bygget i en WEB123