Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 8. Istidslandskabet :: 81. Klemensker
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
Kort
71. Sct. Ols Kirke
72. Rø-linien
73. Slettevej
74. Rutsker Plantage
75. Rokkestenene
76. Stenrøret
77. Tudehøj
78. Krashave
79. Ruts Kirkebakke
80. Torpe Bakker
81. Klemensker
82. Splitsgård
83. Kleven - Spælinge
84. Rø
85. Brommevej
86. Rø Plantage
87. Nørre Borgedal
88. Donnemyr
89. Søndre Borgedal
90. Sigtedalen
91. Bøgeskoven
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Bakker og dale i Klemensker
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Knaekkebakken i vinterdragt
 
Runesten limet sammen
 
Kirken vindfloej
 
Runesten med inskription paa to sider
 
Snesmeltning ved Praestemosen
 
Praestemosen i efteraarsstemning
 
Mulighedernes land i Praestemosen
 
Bjoernebakkerne
 
Bjoernebakker - grus
 
Dammemosen oest for Klemensker
 
Udsigt fra Baekkegaard - hoejt over Sct. Clemens Kirke

Klemensker - i bakker og dale

UTM 0487463 / 6114301
 
Højt på en grusbakke, 118 meter over havets overflade, i et landskabsmæssigt dramatisk miljø og over en særdeles dyb smeltevandsdal har folk på denne del af øen tidligt i middelalderen bygget deres sognekirke og viet den til Sankt Clemens.
 
Grusbakkerne er den østligste manifestation af den senglaciale stilstandslinie, der går under betegnelsen Simblegårdslinien.
 

Clemens Kirke 1860'erne

Sankt Clemens sogn har i middelalderen været øens største og var hjemsted for ialt 86 gårde med kraftcentret omkring Degnegården, Præstegården og kirken - samt landevejskroen, der ihvertfald eksisterede midt i 1800-tallet.
 
Som flere andre bornholmske sognekirker blev den oprindelige Sankt Clemens Kirke nedbrudt i slutningen af 1800-tallet og en ny imponerende bygning i kløvet granit efter tegninger af Arkitekt L.H. Knudsen taget i brug den 3. december 1882.
 
Tidligere havde kirken haft et fritstående klokketårn, men også det blev fjernet ved restaureringen, og klokkerne hængt op i kirkens nye vesttårn.
 
Dog er der fortsat opstillet seks runesten i kirkens umiddelbare nærhed. Den ene har indskriften:
"Gunild lod denne sten rejse efter Ødbjørn, hendes ægtefælle; Krist hjælpe Ødbjørns sjæl i lys og paradis. Krist og Sankt Mikkel hjælpe Ødbjørns og Gunilds sjæl i lys og paradis".
 
Ligesom andre steder på øen kom andelsbevægelsen også til Klemensker, og efter at Bjørnemøllen var bygget på privat initiativ på det andet højdepunkt i området, kunne man i 1890 bygge det nye andelsmejeri Bjørnedal lige ved siden af op til kongevejen, der fra middelalderen forbandt Hammershus med Aakirkeby.
 
I 1950 blev mejeriet flyttet til sin nuværende placering og efter adskillige udvidelser er det i dag øens eneste af slagsen med en verdensanerkendt osteproduktion.
 
Brugsen kom til i 1902, og missionsforeninger som Indre Mission, Pinsebevægelsen og Baptisterne var hurtige med at få bygget hver deres samlingshuse i h.h.v. 1909, 1943 og 1939.
 
Klemensker grovvare og foderstofforretning kom til i 1915, og et af øens vartegn, den høje silo blev bygget midt i 1960'erne.
 
Jernbanen mellem Rønne og Sandvig blev lagt gennem Klemensker og virkede som samfærdselsmiddel i 40 år fra 1913 til 1953, og i 1959 byggede man Centralskolen og samlede børnene fra sognets tidligere fire forskoler.

Klemensker i 1950'erne

Det var i Præstemosen i bunden af smeltevandsdalen og for foden af grusbakkerne, også kaldet Bjørnebakkerne, i Søsende, Lektor Arne Larsen i 1949 gjorde sit livs opdagelse.
 
Han kunne nemlig konstatere, at Latterfrøen (Rana ridibunda) ynglede på Bornholm!
 
Indtil da var den ikke kendt fra Skandinavien, men bestanden af disse store grønne frøer her på øen er efterfølgende blevet studeret nøje af bl.a. polske biologer.

Latterfroer

F.eks. er det konstateret, at de genetiske forhold mellem dyr på Rügen, Wolin og Bornholm er meget ensartede og derfor tyder på et tidligere fælles ophav.
 
Som bekendt var Bornholm i de første årtusinder efter seneste istid et forbjerg på en halvø med fast forbindelse til det europæiske kontinent og de omtalte øer.
 
I de senere år er Præstemosen inddraget i et projekt Mulighedernes Land, hvor man har etableret et stisystem i Klemensker og nærmeste omegn. Tryk her og læs mere.
 
Omkring Klemens Kirke er og har der været flere lokaliteter, som har fået benævnelser, der henviser til deres placering i dette bakkede landskab.
 
Æggebjerg er en oval afrundet bakketop øst for kirkebyen, og i Landebogen fra 1569 var lokaliteten omtalt som Egebiergh.
 
I samme Landebog optrådte lokaliteten Bolleriis, nutidens Bolderis, som en betegnelse for den skov- og engstrækning, der lå nord for Degnegård og som landskabeligt hang sammen med Kirkemarken, vest og syd for kirken i det Søsende, der i dag betegner bakkelandskabet Bjørnebakkerne for enden af Kirke Soe, nutidens Præstemose.
 
Denne Kirkemark, som dannede grænse til Nyker sogn og ligeledes var skellet mellem Vestre og Nørre Herred, er i dag mere eller mindre gravet ud og omdannet til fundablokke, fliser og rør på AB beton.
 
Et særpræget navn på en lokalitet er 17. Selvejergård Bækkegård, der reelt ligger på toppen af en bakke, noget højere end kirken snarere end ved en bæk.
 
På flere kort fra begyndelsen af 1800-tallet hed gården også Bakkegård og lød gårdens beliggenhed ovenpå bakken, men da der i 1700-tallet også har boet en familie med slægtsnavnet Bech på gården er navneforbistringen opstået.
 
I dag ligger Bakkegård nærmest som ruin og trænger til en kærlig hånd fra en velmenende Klemensker Borgerforening.
 

Siderne er bygget i en WEB123