Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 8. Istidslandskabet :: 78. Krashave
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
Kort
71. Sct. Ols Kirke
72. Rø-linien
73. Slettevej
74. Rutsker Plantage
75. Rokkestenene
76. Stenrøret
77. Tudehøj
78. Krashave
79. Ruts Kirkebakke
80. Torpe Bakker
81. Klemensker
82. Splitsgård
83. Kleven - Spælinge
84. Rø
85. Brommevej
86. Rø Plantage
87. Nørre Borgedal
88. Donnemyr
89. Søndre Borgedal
90. Sigtedalen
91. Bøgeskoven
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Vej til Krashave
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Israndskort
 
Engkarse - Krassing
 
Krashavevej i regnvejr med vand i gamle enge
 
Sølvhejre ved Krasmose
 
Krashave i 1864
 
Ndr. Lyngvej efter matrikuleringen af Højlyngen
 
Krasmose 1864 - en tidligere tørvemose
 
Muradam i 1864
 
Muradam-spraekkedal
 
Muradam-spraekkedalen
 
Muradam i Højlyngen i 1750'erne
 
Vandfald i Gothegaardsskov
 
Vand vælder ud af klippen i Gothegaardsskov
 
Engen retableret i en mark med stop i drænet
 
Rødgraner er hugstmodne og store maskiner laver dybe spor i skoven
 
Troldekilden i januar 2012
 
Onsbjer-bakker i 1750'erne
 
Onsbjerg
 
Bedegadegårdene 1864
 
Onsbjerggaards nye dam ude i et hul i marken
 
Markdammen er groet til
 
Dammen drænes ud
 
Forår over Onsbjerg

Krashave - Muredam - Bedegade

UTM 0489568 / 6117272
 
Navnet Krashave kan forfølges tilbage til 1500-tallet til en tid, hvor landskabet umiddelbart vest for den nuværende Rutsker Plantage var domineret af lyngbakker med større og mindre vandsamlinger.
 

Krashavemose

Landskabet skyldes den anden af de stilstandslinier, som præger det nordbornholmske landskab og som mod syd fortsætter i Splitsgårdslinien og endnu længere sydpå til Aarsballe og Aasen i den østlige del af Almindingen.

Går vi blot 100 år tilbage var landskabet fyldt med vandsamlinger og med bevoksninger af "Krassing", det svenske navn for Karse.
 

Krashave i 1860'erne

Området er i dag gennemdrænet på kryds og tværs, og metertykke drænrør bringer i dag vandet bort fra denne "blomsterhave".
 
Ligeledes er Krashave mose, som under udmatrikuleringen af Klemensker sogn i midten af 1800-tallet havde fået sit eget nummer, Matr. 170, blevet udgravet og anvendt til brændsel.
 
Krasmose 1864
 
Klemensker Sogns lynglodder har under denne matrikulering fået matrikelnummer 175 med diverse "suffix"'er i form af et dobbeltbogstav.
 
Og som forbindelsesvej til disse nye lynglodder blev "Nordre Lyngvej" etableret som forbindelsesvej mellem Krashavevej og Petersborgvej.
 
Vejens kuperede forløb følger landskabets grusaflejringer med mange toppe og tilsvarende dale.
 
Også lokalitetsnavnene som "Grusvejen" og "Onsbjerg" samt nyere bebyggelsesnavne som Lyngkær, Mosekær, Bakkehus, Bakkehus og Granhøj, der fint angiver underggrundens geologi.
 
Især landskabet omkring Onsbjerg og Onsbjerggård er fortsat markant afsat i landskabet, selvom nogle af stedets grusbakker med tiden er næsten tømt for sit grus!
 
Onsbjergs grusbakker
 
Lokalitetsnavnet Onsbjerg daterer sig langt tilbage i tiden og skulle skyldes den nordiske mytologis navn for guden Odin!
 
Nordligst i Klemensker-lyngen ligger Muredam. Tidligere et større vådområde, der i dag er indtaget til kildeplads for Tejn Vandværk og i samme åndedræt nærmest tørlagt ved dræning og gravning af dybe grøfter ud til Tejn Å.
 
Muradam i 1750'erne
 
I kanten af det tidligere lynggærde lå gårdene med jord i smalle strimler ind mod Højlyngen, 3. og 4. Slg. Muregårde og 5. Slg. Gothegård.
 
I kilderne vedrørende navnene "Muredam" og "Muregård" nævnes både "muren", som sprækkedalens klippepartier så flot fremstår mellem rødgranerne i Gothegårdsskoven og "myren", som en blomstrende eng har fyldt det flade landskab ud for foden af muren.
 
 
Muradam i 1860'erne
 
Muredammen fik i 1830'erne sit eget matrikelnummer, Matr. 173.
 
På 5. Slg. Gothegårds NØ'lige lod og den tilstødende nabo lynglod, 175 bn, der senere blev plantet til som "Gothegårdsskoven" træder grundfjeldet frem som en markant sprækkedal i landskabet.
 
Muradam-forkastning - markeret i landskabet
 
Klipperne har i omkring 50 år været sløret af en plantet rødgran-skov, som i dag synes hugtsmoden.
 
I dette klippemassiv finder man Troldekilden, som fremstår som et trug i klipperne, hvor underjordsfolket i følge legenden skulle have badet deres børn.
 
Kilden synes i dag noget hengemt og måske glemt, ihvertfald er den fyldt op med flere års nedfald af blade og smågrene samt skygget af en opvækst af thuja.
 
Bedegadegårdene lå og ligger fortsat længere væk fra Højlyngen. Navnet har de fået ved, at der herfra gik en fægade, også kaldet Bedegaden, ind til det fælles bede eller græsgang i Højlyngen.
 
Resterne efter denne fægade hedder i dag Grusvejen.
 
Bedegaden
 
De gamle Matrikel 0-kort gengiver et detaljeret billede af landskabet med bebyggelse og hegn før landbrugsreformerne i 1800-tallet.
 
På ovenstående kort ses drivgaden føre fra de tre Bedegade-gårde mod øst til Højlyngen. Det fremgår, at udmarksgrænsen er flyttet, og det indtagne stykke mellem ind- og udmark er betegnet gårdenes fortoug.
 
Kortet er gengivet i Arkæologen Finn Ole Nielsens skrivelse om "Middelalderens Bornholm" fra 1998.
 

Siderne er bygget i en WEB123