Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 8. Istidslandskabet :: 76. Stenrøret
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
Kort
71. Sct. Ols Kirke
72. Rø-linien
73. Slettevej
74. Rutsker Plantage
75. Rokkestenene
76. Stenrøret
77. Tudehøj
78. Krashave
79. Ruts Kirkebakke
80. Torpe Bakker
81. Klemensker
82. Splitsgård
83. Kleven - Spælinge
84. Rø
85. Brommevej
86. Rø Plantage
87. Nørre Borgedal
88. Donnemyr
89. Søndre Borgedal
90. Sigtedalen
91. Bøgeskoven
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Hedelyng - datidens karakterplante i Hoejlyngen
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Rundtur til Stenroeret
 
Fredet areal med stor fredet vandreblok
 
Fredensborg - foer 1870
 
Angantyrs Rör paa Gotland
 
Lav Skorzoner i Hoejlyngen - fortsat voksende i omraadet
 
Fredensborg i 1880'erne
 
Fredensborg - en lynglod anno 2013
 
Rester efter aeldre bebyggelse i den nuvaerende Rutsker Plantage
 
Krat Fladbælg i Højlyngen
 
Laerreds Myr i august 2013

Stenrøret - Fredensborg - Lærredsmyr

UTM 0489932 / 6118319
 
Da dele af Rutsker Højlyng blev fredet i 1930, var det bl.a. for at bevare "de på arealerne beliggende store sten fra at blive fjernet, flyttet, kløvet eller på anden måde gjort til genstand for angreb, der kunne påvirke den naturtilstand, hvori de hidtil havde ligget".
 
Derfor kan vi i dag gå os en tur på en times tid og opleve øens største koncentration af vandreblokke - dog ikke så fritliggende i lyngen som dengang, men bevaret af fremsynende forfædre.

Stenroeret

Af disse store sten er Stenrøret i det nordvestlige hjørne af skoven den største, omend navnet er noget fremmedartet.
 
Går vi imidlertid til vore nabolande, så finder man både i Sydsverige, på Øland og Gotland adskillige sådanne "rør", der er begravelsespladser fra jernalderen.
 
Her i landet kalder man sådanne begravelsespladser for stenrøser.
 
Tryk her og læs om Gotlands største såkaldte Rojr.
 
En anden røse på vor naboø kaldes Angantyrs Rör. Tryk på vedstående billede og læs mere om den røse. Endelig kender mange kongegraven i Kivik. Tryk her og læs mere om kongegraven.
 
Umiddelbart nord for den fredede del af "Lyngen" ligger der ved Lynggårdsvej endnu en af øens større vandreblokke, kaldet Munken. Tryk her og se, hvorledes den hviler på det blotlagte grundfjeld.
 
På matriklen umiddelbart vest for skovmatriklen med Stenrøret, matrikel 95al solgtes i 1870 en jordlod til en svensk indvandrer, der slog sig ned og dyrkede højlyngsjorden, matrikel 95aq og 95bq op til det husmandsbrug, der i dag er navngivet Fredensborg.
 
I hvert fald hedder det i Tinglysningsbogen for 8. juni dette år, at der foreligger "en Kendelse til Sognets Udmarkskasse".
 
I nogle senere folketællinger kan man læse, at stedet handles nogle gange - hver gang til en anden svensk indvandrer for i 1920 at blive solgt til K V W Hermansen, der selv kom fra Allinge.
 
I dag kan man i skoven umiddelbart NØ for Stenrøret erkende et fundament fra et hus, som i følge Frede Kjøller i hans Bornholms ukendte Stier skulle være fra sidste halvdel af forrige århundrede.
 
Altså endnu et levn fra denne svenske indvandring i den bornholmske højlyng! Blot er der her efterfølgende plantet skov, og de oprindelige "lyngpikkere" har måttet fortrække til et andet sted på Lyngen!
 
Endnu længere mod vest sluttede Rutskers andel i højlyngsjorderne af med mosearealet Lærrets Myr, nutidens Lærreds Myr.
 
Datidens Laerrets Myr
 
En højlyngsmose, der i tidens løb er blevet berøvet sit tørv, men som i dag igen er ved at gro til midt i en bølgende kornmark, om end ikke med tørvemos som "i gamle dage".
 
Navnet er det danske Lærred, der på bornholmsk skrives Larrit, og siden 1750'erne har mosen også været kaldt: Laritz Myr, Lærrets Myr, Laris Myre og Lauritzmyre.
 
Sidstnævnte nok snarere på grund af en forståelsesfejl i udtalen.
 
Men, hvorfor mosen her ude på Lyngen skulle have noget med Lærred at gøre, må foreløbigt stå hen i det uvisse!
 
I dag er mosen mere eller mindre udgrøftet og tørlagt.
 

Siderne er bygget i en WEB123