Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 8. Istidslandskabet :: 74. Rutsker Plantage
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
Kort
71. Sct. Ols Kirke
72. Rø-linien
73. Slettevej
74. Rutsker Plantage
75. Rokkestenene
76. Stenrøret
77. Tudehøj
78. Krashave
79. Ruts Kirkebakke
80. Torpe Bakker
81. Klemensker
82. Splitsgård
83. Kleven - Spælinge
84. Rø
85. Brommevej
86. Rø Plantage
87. Nørre Borgedal
88. Donnemyr
89. Søndre Borgedal
90. Sigtedalen
91. Bøgeskoven
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Lyng, fritliggende grundfjeld og ledeblokke
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Udstykningen af Rutsker Hoejlyng mellem Klemensker, Olsker og Rø
 
Rutsker Plantage i et isskuret landskab
 
Rutsker Plantage med store istidsblokke
 
Nutidig stenbestrøning ved Isfjorden nær Ilulissat
 
Ulvefod - rest efter Hoejlyngstiden
 
Spraekkedal gennem Rutsker Hoejlyng
 
Trommarakroging ved Krakkedal
 
Fritlagte klipper i Trommarakroging
 
Rutsker Hoejlyng, en tidligere del af Hoejlyngen

Rutsker Højlyng - Rutsker Plantage.

UTM 0490510 / 6118458
 
Bornholms Udmarker med Højlyngen havde fra umindelige tider ligget hen til fælles brug for øens indbyggere til lyngrivning, tørveskær og græsning for kreaturer.

Dette fællesskab blev ved lov hævet i 1832, og i 1842 blev der ved en ny lov truffet bestemmelser om, at der af de fælles udmarkers areal skulle 4.300 tønder land indtages til skovplantning for kongelig regning, og 16.300 tønder land skulle fordeles på øens landsogne.

Men, her gik det galt. Skulle jorden tillægges sognenes gårde, eller skulle den afhændes til øens nye befolkningsgruppe, husmændene. Det kunne man ikke blive enige om.

Man kæmpede mod hinanden i næsten 25 år, og der måtte en højesteretsdom til inden, husmændene kunne trække sig sejrrigt ud af striden.

Rutsker Højlyng som enklave mellem Olsker, Roe og Klemensker

Dommen blev efterfulgt af endnu en lov i 1866, og herefter blev der af de 16.300 tønder land udlagt 4.137 tønder land til skovplantning.

Der blev i hvert enkelt sogn, med undtagelse af Olsker, oprettet udmarksbestyrelser til varetagelse af skovtilplantningen, og efter 1868 skød de nye sogneplantager frem på den tidligere Højlyngen fra Rutsker Plantage i nordvest til Ibsker Plantage i sydøst.

Rutsker Plantage er på 134 ha. Undergrunden er domineret af det højtliggende grundfjeld, der stikker frem hist og her, måske smukkest ved cykelvejen gennem skoven, og planterne finder rodfæste i lerblandet morænesand.

Skoven er typisk plantageagtig med store partier af rødgran samt enkelte mindre afdelinger med bøg, skovfyr og blandet løvskov med birk og el.

Spraengt vandreblok i Rutsker Hoejlyng

I 1930 blev en del af Rutsker Højlyng fredet, idet det blev bestemt, "at de på arealerne beliggende store sten fra istiden ingensinde må fjernes, kløves, undergraves eller på anden måde gøres til genstand for noget angreb, der kan påvirke den naturtilstand, hvori de hidtil har henligget.

Desuden blev det besluttet, at man ved pleje af området skulle tilstræbe at bevare den vegetation med hedelyng og spredte enebærbuske, der var så dominerende i højlyngstiden.
 
Læs mere om denne fredning ved at trykke her.
 

Siderne er bygget i en WEB123