Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 8. Istidslandskabet :: 73. Slettevej
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
Kort
71. Sct. Ols Kirke
72. Rø-linien
73. Slettevej
74. Rutsker Plantage
75. Rokkestenene
76. Stenrøret
77. Tudehøj
78. Krashave
79. Ruts Kirkebakke
80. Torpe Bakker
81. Klemensker
82. Splitsgård
83. Kleven - Spælinge
84. Rø
85. Brommevej
86. Rø Plantage
87. Nørre Borgedal
88. Donnemyr
89. Søndre Borgedal
90. Sigtedalen
91. Bøgeskoven
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Broeddegaardssletten op mod Krakken
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Isdaemmet soe paa Groenland 2013
 
Broeddegaardssletten i 1860'erne
 
Herluf Kofods gravemaskiner midt i 1970'erne
 
Gravning af issoeler
 
Stor Skallesluger i tidligere lergrav
 
Slettevej i 1980'erne
 
Roed stribet gnejs fra stenbruddet i Krakken
 
Lykkegaard i 1750 - omgivet af Hoejlyngsgaerdet
 
Postrutens træer fældes
 
Post- og maelkerutens sten og træer fjernet
 
Luftfoto med hoejdekurver, der markerer det fjernede hegn langs post- og maelkeruten

Slettevej - Issøler - Landskabsændring

UTM 0490514 / 6119394
 
Har man forladt Olsker-Rø-landevejen og kørt ind mod Rutsker Plantage opdager man et landskab, der nærmest er fladt som en pandekage og rigt forsynet med firkantede vandområder.
 
Det er tidligere lergrave. Her blev der nemlig frem til begyndelsen af 1970'erne gravet såkaldt issøler til teglværksindustrien inde i Rønne.
 
Leret havde den egenskab, at det var særdeles rent og frit for sten, idet det over lang tid var sedimenteret i søer med stillestående vand foran den smeltende isbræ.

Stenfrit issoeler

Lergravningen er ophørt og lergravene fyldt med vand. De fungerer i dag som erstatningsbiotoper for de mange vandsamlinger, der med Hedeselskabets hjælp siden sidst i 1800'tallet er drænet bort i det tidligere særdeles naturrige bornholmske landskab.

Det har vist sig, at især øens klenodie, den store grønne Latterfrø, har fundet sig tilrette i disse søer, og kommer man en varm maj-nat forbi disse damme, kan man være sikker på, at "man bliver grinet ud" af frøernes latter.

Latterfroer i gamle lergrave ved Slettevej

Inden kirsebærtræerne får blade og blomster, kan man gennem træerne se, at området med Rutsker Plantage lige vest for Slettevej rejser sig markant i området langs en nord-syd-gående "stødside" fra istiden.

I den nordligste del af området, det der på et landkort hedder "Krakken", fører en mindre vej ind i skoven, og lige i skovbrynet bemærker man et mindre stenbrud. Kigger man nøje efter viser det sig, at det er en rødlig gnejs, der er blevet brudt her.

En "Krak" er et bornholmsk udtryk for et areal, der i Højlyngstiden var dækket af mindre skove eller krat, som de løstgående dyr af en eller anden årsag ikke havde fået bidt ned.
 
Lykkegård eller rettere Løkkegård lå tættere på Højlyngen, og navnet skulle skyldes, at gården i middelalderen nærmest var løkket inde af højlyngsgærdet.
 
I forbindelse med blandt andet postbesørgelse og afhentning af mælk ved gårdene var der sidst i 1800-tallet etableret såkaldte post- og mælkeruter, som tit fulgte gårdenes ejendomsskel.
 
Sådanne markeringer af ejendomsskel har eksisteret i landskabet frem til vor tid. Men, den omsiggribende sammenlægning af dyrkningsjorder til større enheder har de seneste år i høj grad fjernet disse kulturminder.
 
Således også post- og mælkeruten fra Slettevej til Røvej langs skellet mellem Løkkegård og Brøddegård.
 
Og det har selvsagt indflydelse på biodiversiteten i landskabet, både den kulturhistoriske og den naturhistoriske, der klart forringes.

Sten fra postruten kastet i soe - beskyttet af naturbeskyttelsesloven!

Men, sådanne kulturminder er ikke beskyttet ved nogen lovgivning.
 
Dog er det ikke tilladt efter naturbeskyttelsesloven at kaste sten fra et nedbrudt hegn i et beskyttet vandområde.
 

Siderne er bygget i en WEB123