Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 7. Nordbornholm :: 68. Troldskoven
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
Kort
63. Madsebakke
64. Dalegårdsbrud
65. Æggehønen
66. Storedal - Tejn
67. Stammershalle
68. Troldskoven
69. Døndalen
70. Helligdomsklipperne
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Troldskoven - Kjølleregårdsskoven gennemskåret af kystvejen med cykelsti og rasteplads
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Littorinahavbund med afrundede strandsten - begroet med mos
 
Rodvaeltet træ med rodkage og strandsten
 
Floejlsfod og efeu på udgået elm
 
Elverhoej
 
Erosion og polerede klipper under Elverhoej
 
Bjoernegrotte i Troldskoven
 
Indgang til bjoernegrotten
 
Bjoernegrotten omgivet af opvoksende traevaekst
 
Eg og klipper i Troldskoven

Troldskoven-Elverhøj-Zoologisk Have

UTM 0491918 / 6121216
 
Troldskoven og Elverhøj er relativt nye benævnelser for det, der før turisternes invasion til øen i slutningen af 1800-tallet hed Kjølleregårdsskoven med høj og øens måske største vandreblok.
 
Rygtet siger, og i dette tilfælde kan det personificeres i forfatteren Christian Stub-Jørgensen, der i Jul paa Bornholm for 1958 henviser til:
"den tyskfødte ejer af Hotel Stammershalle, Rolf Müller, som i årene omkring den første verdenskrig slog etablissementet op fra kro til badehotel, langtfra ejede det sproglige mådehold, som falder en bornholmer naturligt; tværtimod svælgede han i de fadeste turistklicheer"!
 
Men, vidnesbyrd i området fortæller, at her har levet mennesker langt tilbage i tiden.

Først skal man bemærke, at denne typiske bornholmske kystskov med ask, elm og kirsebær vokser på en forstrand af rullesten, som stammer fra en tid, da havets overflade lå relativt højere end i dag.

Især kommer dette fænomen til udtryk, når et træ under en kraftig storm lægger sig ned med rodkagen synlig - det er glatte afrundede rullesten, der kommer til syne mellem rodtrævlerne.

Iøvrigt er "efeu" eller vedbend et meget karakteristisk element i skoven og gør den særdeles "troldeagtig", og størsteparten af elmetræerne er døde af elmesyge. Det giver mulighed for andre organismer, og svampen fløjlsfod lyser op på en stålgrå vinterdag.
 
Skovbunden er særdeles frodig, og om foråret er den dækket af både blå, gule og hvide anemoner samt et stort opbud af den gulblomstrede vorterod.
 

Blegblaa Anemone i Troldskoven

 
Også i denne skov er der af velmenende mennesker blevet plantet en klon af Blegblå Anemone, som jeg mener i sin tid er bragt til øen af den danske Rigsråd Peder Oxe. Læs nærmere ved at trykke her.
 
Kæmpestenen ligger som tag over en naturligt dannet hule i klippen, Elverhøj, og her er der fundet rester efter beboelse i bondestenalderen for måske 6.000 år siden.
 
Uden at der er ført bevis herfor, må stenen være en af øens største såkaldte vandreblokke. Den har tidligere ligget frit eksponeret på Litorinahavets strand og ladet sig erodere og polere af vandets ufattelige kræfter.
 
Skibssætningen ved stien lige indenfor i skoven er ikke blevet undersøgt arkæologisk, men stammer antagelig fra yngre jernalder, et sted mellem 400 og 800 efter Kristus.
 
14 bautasten indgår i denne skibssætning, der i struktur minder om skibssætningen ved Hellig Kvinde ved Bølshavn. Men, det vides, at endnu flere bautasten er fjernet fra området i tidens løb, bl.a. til brug som dæksten i broer over vandløb i nærheden.
 
Tilbage står der fire bautasten enkeltvis i skoven.
 
Et andet sted i skoven støder man på en cementindhegning, en rest fra den gang, der fra Hotel Stammershalle blev forsøgt drevet et zoologisk haveanlæg med bjørne og løver m.m.
 
Haven dækkede ialt 6 tønder land, og den blev taget i brug 1. april 1934.
 
I 1938, da hotellet skiftede navn til Elverhøj-Kroen eksisterede den zoologiske have fortsat, men med udbruddet af 2. verdenskrig i 1939 blev stedet overtaget af de tyske besættelsestropper, og hoteldriften samt driften af den zoologiske have hørte op.
 
Der er ikke senere forsøgt etableret zoologisk have i området, og de gamle anlæg er efterhånden opslugt af fremspirende skov.
 
Hotellet er i de senere år blevet renoveret og har åbent i sommersæsonen - besøg det og få mere at vide om denne spændende side af den bornholmske turismes historie.
 

Siderne er bygget i en WEB123