Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 7. Nordbornholm :: 64. Dalegårdsbrud
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
Kort
63. Madsebakke
64. Dalegårdsbrud
65. Æggehønen
66. Storedal - Tejn
67. Stammershalle
68. Troldskoven
69. Døndalen
70. Helligdomsklipperne
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Skiltet i bruddet
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Dalegaardsbruddet 2010 - i faerd medat gro til
 
Spraekkedal fra Sandkaas til Ruts Kirkevej
 
Dalegårdsgranit
 
Gadolinit
 
Bornholms granit
 
Gammelt Stenbrud - i lang tid kaldet Olsker Branddam
 
Adgang til spulerende-fredning
 
Spulerende
 
Spulerender og spuleflader
 
Bakkely-udstilling af Ole Christensens værker
 
Ole Christensen - efterår med haab om nyt liv
 
Gamledam i lyngarealer midt i 1800-tallet - udmatrikuleret indenfor lynggærdet til lodder af matrikel 95
 
Lysende mos i mørk klippehule

Dalegårds stenbrud - Krubbedal

UTM 0486702 / 6121073
 
Sydvest for gården Dalegård vest for Skt. Ols kirke ligger et "gammelt" stenbrud. En del af stenbruddet er blevet fredet med offentlig adgang ad en sti fra Dalegårdsvej. Kommer man i bil, kan der parkeres i vejkanten.
 
Kigger man på et geologisk undergrundskort over Bornholm kan man se - tryk her, at der omkring Olsker by forekommer et mindre afgrænset område med den lyse Hammergranit, helt omgivet af den mørkere Vang Granit.
 
Denne isolerede forekomst skyldes antagelig, at en "kuppel" af Hammergranit nedefra er trængt op gennem Vang Graniten!
 
I området ved Olsker har der været en del stenbrud i årenes løb, og en i geologiske kredse særdeles kendt lokalitet var "Sjælebakke-bruddet" ved Sjælemose tættere på Allinge.
 
Medens der blev brudt til omkring 1960 var der gode muligheder for i dette brud at se kontakten mellem Vang Granit og Hammer Granit.
 
Der er i dag ikke offentlig adgang til bruddet, og de geologiske forhold er ved at være slørede af tilgroning.
Stenbruddet ved Dalegård har tidligere været kendt for at rumme nogle store pegmatitgange med en del sjældnere mineraler som f.eks. det radioaktive Gadolinit.
 
Gadolinit indeholder en relativ stor mængde uran, og på grund af den kraftige gammastråling er de nærmeste omgivelser præget af 10-20 cm lange radierende sprækker i pegmatitten - populært kaldet en "hønserøv". Se nærmere ved at trykke her.
 
Dette radioaktive mineral er for længst hugget ud af pegmatitten her, men et alternativ til Dalegård er, at man besøger Allinge Havn, hvor der ved Sveriges-kajen er lagt en større granitblok fyldt med gadolinitter.
 
Dette granitstykke kommer godt nok fra Rønne Granit! Se nærmere ved at trykke her.
 
Geologiske lokaliteter i Olsker-området
1 Korsbjerg, 2 Krubbedal, 3 Dalegård, 4 Gamledam, 5 Skærpinge
 
Omtrent midt i Olsker sogn ligger lokaliteten Korsbjerg relativt højt, og ifølge Landebogen fra 1569 hed det "Korss biergid".
 
Det antages, uden at der er ført bevis herfor, at der har været rejst et kors på højen i forbindelse med den katolske korsbyrd.
 
Både Præstegården og Kirkeboet havde arealer på højen, som den senere udmatrikulering også har vist, og Korsbjergs 108 meter over havets overflade svarer til højden for plateauet, hvor Skt. Ols' kirke er blevet anlagt.
 
Stenbrydning var på det nærmeste en udfordring for driftige mennesker, idet granitten flere steder nærmest "gjorde sig til" i områdets mange rentskurede sprækkedale og fremstående klippekuller.
 
Således skete det i Krubbedal, sprækkedalen umiddelbart Syd for Korsbjerg.
 
Krubbedal er den direkte forlængelse af Storedal ved Sandkås, med fortsættelsen videre ud i landskabet mod Sydvest med Gamledam og Nydam i Rutsker. Se kortet fra Milthers: Bornholms Geologi fra 1930 ved at trykke her.
 
Krubbedal er en omskrevet form af Krobbedal, eller som den hed i Landebogen i 1569: Kroppe dall.
 
Krobbedalstorp er den nu skovklædte dal, hvis forlængelse mod nord gik under navnet: Krobbedalsengen.
 
Hvad Krobbe i det hele taget betyder, har man ikke entydigt kunne forklare. Nogle har foreslået det ældre bornholmske navn for fisken Karudse, andre navne på Salater eller stauden Gederams!
 
Endelig er et gammelt bornholmsk udtryk for dådyr, Krobba, foreslået, medens man i nyere tid har anset navnet for at være det sammen som en Krybbe, nemlig den landskabelige form, dalen har haft op til det flade torp!
 
Stenbrydningen i Krubbedal varede ved frem til midt i 1960'erne, da man fik fritlagt en særdeles interessant geologisk formation, der i dag er fredet for eftertiden - med offentlig adgang under navnet Krubbedalfredningen. Se adgangsvej her.
 
Lokaliteten viser nogle isskurede rundklipper, som gletscherisen ved sin fremrykning over landskabet har været ansvarlig for.
 
Ved foden af disse rundklipper, ligger i den blankpolerede aplit et sæt render, der må være dannet af en vandstrøm, der igennem et snævert løb har spulet smeltevand og sedimenter afsted med høj hastighed og i en hvirvlende, cirkulerende bevægelse. Dette må være sket under isen eller lige udenfor isranden ved isens afsmeltning.
 
Tilsvarende spulerender kan i dag iagttages i den fritlagte granit på Bavnet ved NaturBornholm, og de tre Olsker-lokaliteter er nærmere beskrevet i Geologisk set - Bornholm, 52-59.
 
Det var også i læ af Korsbjerg og op til Krubbedal, billedkunstneren Ole Christensen sammen med sin kone i 1956 slog sig ned på et husmandssted, kaldet Bakkely.
 
Her var der et stenbrud, der kunne levere råstoffet, og med sine mange "organiske" monumenter gav han den døde granit en dramatisk livgivende udstråling.
 
Ole Christensen døde i 2000 i en alder af 68 år, men hans mange skulpturer pryder fortsat torve og pladser, hvor folk kommer og oplever "kraften" i granitten. Og i omegnen af Bakkely er der fortsat en større samling til offentlig beskuelse. Tryk her og se Soløje ved Bornholms Kunstmuseum ved Helligdommen.
 
For enden af sprækkedalen på den anden side af sogneskellet til Rutsker dominerede i middelalderen et større lyngareal, der forbandt Højlyngen med Borrelyngen.
 
Skærpinge hedder arealet i dag, og som navnet antyder, idet "Skærping" er en afledning af skarp, illustrerer det stedets uvejsomme landskab i form af at være stenet og ufrugtbart.
 
Arealet var en del af Kongens Mark, og i Amtmand Urnes optegnelser fra midten af 1700-tallet blev det kaldt Nydamsmark eller Nyedams Marken. Den blev i midten af 1800-tallet udstykket i nogle lynglodder med matrikel-nummer 95, Rutsker sogn. Matrikler, der i dag er knyttet til beboelser langs den i nyere tid omlagte Krogeholmsvej.
 
Og midt i dette naturområde i bunden af sprækkedalen strakte Gamledam og Nydam sig frem til de "blokerende" grusbakker nord for Sct. Ruts Kirke. Grus, der blev aflejret langs den første stilstandslinie ved isens afsmeltning.
 
Gamledam har trods de seneste 50 års naturlige tilgroning sporadisk rester af tidligere lyng i form af Blåbær, Hedelyng og Enebær. Og det er i dalens ur, at man fortsat kan opleve et af øens små vidundere - det lysende mos, Schizostega pennata.
 
Området er i privat eje, og der er ikke mere offentlig adgang langs søerne i sprækkedalen.
 

Siderne er bygget i en WEB123