Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 6. Hammeren :: 62. Langebjerg
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
Kort
51. Hammerhavnen
52. Kongestolene
53. Salomons Kapel
54. Hammerodde
55. Anna Madse Skær
56. Osandet-Rosenkilden
57. Hammersøen
58. Hammerfyret
59. Krystalsøen
60. Opalsøen
61. Hammerværket
62. Langebjerg
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Langebjerg, en typisk bornholmsk klippeloekke
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Kantet Kohvede paa øens eneste vokseplads
 
Geder graesser Langebjerg af med orkildeet
 
Hylde-Goegeurt paa Langebjerg
 
Langebjerg i 1996
 
Udsigt fra Langebjerg mod nord
 
Langebjerg i 1860'erne
 
Stengaerde afgrænser Langebjerg mod SV
 
Fra toppen af Langebjerg er der en god udsigt
 
Langebjerg i 1880'erne med stenbrud
 
Stengaerde mellem matr. 369e og matr.cd
 
Mejselmaerker efter brydning paa toppen af Langebjerg
 
Stenbrud paa toppen af Langebjerg med udsigt mod Oest
 
Levende minde om en fjern fortid paa toppen af Langebjerg
 
Stenbrud på Langebjergs sydside
 
Oestsiden af Langebjerg med sommerhusbebyggelsen for foden af matr. 369e
 
Vaar-gaeslingeblomst i det tidlige foraar

Langebjerg - Hylde-Gøgeurt

UTM 0485598 / 6126414
 
Langebjerg har for mange bornholmske børn og for den sags skyld også voksne været et sted, man iagttog med ærefrygt.
 
Her boede nemlig den landskendte "trold" Krølle Bølle med sin familie, faderen Bobbarækus, moderen Bobbasina og søsteren Krølle Borra.

Langebjerg - en langstrakt klippeknold syd for Hammeren

Og når Hammerfyret kastede sine lysstråler på bjerget, og bornholmeruret slog 12 slag til midnat, åbnede bjerget sig, og Krølle Bølle kunne tage fat på nattens skarnstreger.
 
Læs mere om denne familie, der blev udtænkt i Jernbanemanden Ludvig Mahlers hovede under den tyske besættelse i 1940'erne ved at trykke her. Mahler havde tidligere haft ansættelse på Sandvig Station for foden af bjerget.
 
Der hersker helt sikkert en noget speciel stemning oppe på bjerget hver eneste nat klokken 12 med udsigten til Hammerfyret, de mange skibe på havet både mod øst over Sandvig-bugten og mod vest over Hammerhavnen samt lysene fra Sandvig.
 
Og hvis det er i forårets eller efterårets træktid, er der helt sikkert også ukendte lyde fra større fugleskarer i luften over bjerget.

Langebjerg i blomstringstiden

 
Men, det er om dagen og helst først på sommeren, Langebjerg skal besøges.
 
Blomstrende kirsebærtræer, Tyndakset og Hylde-Gøgeurt foruden et væld af andre planter, der har sine levesteder i øens klippeløkker, gør stedet til en spændende botanisk lokalitet.
 
Således har Kantet Kohvede sin sidste vokseplads på Bornholm netop her.
 
Men, for at have en "god og varieret flora" er det nødvendigt, at der er græssende dyr, der holder al opvækst af Eg, Ene, Tjørn og Slåen nede således, at de lyskrævende arter har en eksistens.
 
Således har det været for Hylde-Gøgeurt, der her på bjerget har en af sine sidste voksepladser på Bornholm.
 
Hvert år siden midt i 1980'erne er de blomstrende individer talt op, og det synes som om, at bestanden er i tilbagegang.

Blomstrende Hylde-Gøgeurt på Langebjerg 1997

 
Tidligere har det været gårdens ungkreaturer og geder, der har græsset arealet af.
 
Nu er det de store Herefordkreaturer, der også afgræsser markerne omkring Hammersholm, der har fået adgang til Langebjergs arealer via en gennemgang fra Nørreskoven over de tidligere Teglløkker.
 
Langebjerg blev i 1961 fredet og i 2010 tilbagekøbt af Staten.
 
På tidligere kort, tryk her, bemærkes, at Langebjerg omfattede tre matrikler, 369c, 369d og 369e, som sammen med Hammeren var en del af Allinge-Sandvigs Udmark.
 
Det var det blevet efter 1842, da Kongens Marker på Bornholm blev overdraget til øens by- og sognekommuner.
 
Efter Stormfloden i 1872 overdrog Staten i 1873 ved et skøde arealerne til Allinge-Sandvig, der efter en udmatrikulering overdrog hovedmatriklen 369a til Grosserer J C Martens for 32.000 kr, og han indledte graniteventyret på Hammeren, medens Langebjergmatriklerne blev afhændet til lokale landbrugere.
 
Matr. 369c på 15075m2 og Matr. 369d på 34043m2 blev samlet overtaget af en gård på Landemærket "nede i" Sandvig og Matr. 369e på 31651m2 af Grønbech fra Grønbechgården i Sandvig.
 
Der foregik ifølge oplysninger fra lokalhistorikeren Jens Riis Jørgensen meget forskellig aktivitet på Grønbechgården, Strandvejen 121, herunder købmandshandel, landbrug, brændevinsbrænding og mange tillidshverv, bl.a. deltagelse i bygning af Sandvig Havn.
 
I 1906 blev matriklen i en arvesag delt i 15 parter!
 
Det opragende Langebjerg, der som Klinten på Hammeren har været smukt formet af de store gletschere fra den seneste istid, har flere steder været udnyttet til stenbrydning.
 
På et kort fra 1880'erne, tryk her, er angivet en signatur for stenbrydning på matr. 369e i den østlige del af bjerget, og den dag i dag er det muligt at finde rester efter disse mange brud på hele bjerget.
 
I sin store afhandling om De svenske stenhuggere på Nordbornholm 1860-1921 i Bornholmske Samlinger IV. Række - 4. bind 2010 skriver Anne Dyhr, at:
"flere private har drevet stenhuggeri på Nordbornholm, f.eks. på Langebjerg, idet de blot lejede et areal af en landmand og derefter gik i gang med at bryde sten for egen regning".
Bjerget blev angrebet "fra oven", og efter nogle års brydning flyttede man andre steder hen, idet det afhugne stenros forhindrede yderligere brydning i dybden.
 
Og i disse mange små vandfyldte og lysåbne brud finder vi i dag en fauna, som er ganske spændende.
 
Her er gode levebetingelser for Lille Vandsalamander, medens det store Markfirben holder til på de varme og soleksponerede klipper.
 
Det er disse åbentliggende klippeflader, der er forudsætningen for en ekstrem høj temperatur i det tidlige forår til fremme af en flora bestående af græsset Tidlig Dværgbunke og korsblomsterne Flipkrave og Vår-Gæslingeblomst.
 

Siderne er bygget i en WEB123