Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 6. Hammeren :: 60. Opalsøen
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
Kort
51. Hammerhavnen
52. Kongestolene
53. Salomons Kapel
54. Hammerodde
55. Anna Madse Skær
56. Osandet-Rosenkilden
57. Hammersøen
58. Hammerfyret
59. Krystalsøen
60. Opalsøen
61. Hammerværket
62. Langebjerg
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Opalsoen, set hoejt oppe fra
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Opalsoen ved at fyldes med vand i 1970'erne
 
Opalsoen i 1970'erne - badning fraraades paa grund af kviksand
 
Opalsoens falkeklipper
 
Opalsoefloret
 
Opalsoens gyvel
 
Ekstremsport i Opalsoen
 
Skovdistriktet informerer om vandrefalken og spærrer Hammerbruddet af i februar 2005

Hammerbruddet - Opalsøen

UTM 0484837 / 6126197
 
Mennesket har en modellerende effekt på landskabet, og især arbejdet med at fjerne øens råstoffer resulterer i længerevarende effekter i form af nye levesteder for dyr og planter.
 

Opalsoen med udsigt til Hammershus og Vang

I de sidste 150 år har øens landmænd været medvirkende til, at øen er blevet mere og mere tør.
 
Mose- og engarealer er tørlagt og opdyrket, og den øvrige landbrugsjord gennemdrænet.

Det har givet som resultat en mindre såkaldt diversitet i flora og fauna i det åbne land, og flere tidligere almindelige arter er enten helt forsvundet fra øen eller er blevet meget sjældne.

Imod denne fjernelse af levesteder for dyr og planter har råstofindustrien arbejdet. Den har i sit virke indirekte medvirket til, at der er opstået nye levesteder, først og fremmest store dybe søer.

Og det er lige akkurat det, der er sket på Hammeren.
 
Godt nok har man for år tilbage arbejdet på steder, hvor det i overfladen var let at både bryde granit og skaffe sig af med den, men i den senere periode blev der afstukket retningslinier for, hvor dette måttes ske.

Og således i Hammerbruddet i den sydvestlige ende af Hammersøen, hvor der hver dag frem til engang først i 1970'erne blev sprængt store stykker granit ud af klippen til senere forarbejdning i store knuseværk med skærver som resultat.

Men, 1. november 1972 var det slut, og siden har vand fyldt den dybeste del af bruddet op.
 
Daværende formand for Allinge-Sandvig Turist- og Erhvervsforening, ASTE, Svend E Klausen gik herefter tit ture på Hammeren sammen med sin kone Käthe, og en dag, de ad stien kom fra Krystalsøen ud med kig ned til det nu vandfyldte stenbrud, blev Klausen opmærksom på, at vandet havde opnået samme farve som stenen i konens ring.
 
Det var en opal!
 
Kort tid efter skulle Bornholms Tidendes lokalredaktør, Jørgen Marcussen, skrive om bruddet som skøjtebane for stedets ungdom, og i denne artikel kom det for første gang på print, at bruddet nu hed Opalsøen.
 
Senere accepterede Skov- og Naturstyrelsen navnet. 
 
Og sådan blev det!
 
De øverste rå og sønderskudte klippevægge udviklede sig til fortrinlige redepladser til måger alliker og et enkelt par tårnfalke. Selv et af landets eneste par Baltisk Sildemåge har fundet sig tilrette i Hammerbruddet.
 
Og i 2005 skete så sensationen. Vandrefalken genindvandrede til øen efter at have været borte i mere end 50 år som ynglefugl. Et par var ved at finde sig tilrette i det gamle Hammerbrud.
 
Skovdistriktet sørgede for, at området blev hegnet ind således, at disse for øen genindvandrede fugle kunne finde fred og ro til deres forehavende.
 
Men, det folkelige pres på området til friluftsaktiviteter var stort, og man har fra myndighedernes side måttet opgive afspærringen og tillade forskellige former for ekstremsport.
 
Vandrefalke har senere flere gange tidligt på ynglesæsonen vist interesse for dette tidligere stenbrud, men har igen fortrukket og med held slået sig ned på tidligere ynglepladser på Hammerklipperne samt ved Mulekleven. Tryk her og læs mere.
 

Siderne er bygget i en WEB123