Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 6. Hammeren :: 58. Hammerfyret
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
Kort
51. Hammerhavnen
52. Kongestolene
53. Salomons Kapel
54. Hammerodde
55. Anna Madse Skær
56. Osandet-Rosenkilden
57. Hammersøen
58. Hammerfyret
59. Krystalsøen
60. Opalsøen
61. Hammerværket
62. Langebjerg
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Hammerfyret med beboelse
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Hammerfyret bygget i 1871
 
Hammerfyret med fyrmesterhave i forgrunden
 
Toppen af Hammerfyret
 
Gamle fyrmesterboliger i 1870erne. Illustration i Haubergs BORNHOLM i Billeder og Text
 
Lokalhistorikeren Joern Uffe Hansen på det bortsprængte Stejlebjerg
 
Fyrpasserbolig SV for nye fyr
 
Solnedgang - set fra Stejlebjerg 23. juni 2013
 
Oernebjerg med GI-punkt
 
Oernebjerg - med GI-punkt
 
Oernebjerg-GI-punkt
 
GI-punkt på Oernebjerg
 
Oernebjerg - parabelmaerker i klippen
 
Kaelderbakken med iseroderede klipper
 
Store Fyr paa Oernebjerg
 
Oernebjerg-postkort
 
Signalstation og fyrmesterhave i forgrunden
 
Oernebjerg-stenbrud
 
Oernebjerg - russisk mindesten

Hammerfyret - Stejlebjerg

UTM 0484704 / 6126749
 
Kigger man på et ældre kort over Hammeren vil der optræde ihvertfald tre navne, man ikke umiddelbart kender betydningen af, og det er "Høje Meder", "Ørnemeder" og "Sæne Meder".

Hammerknudens toppe

Det har med fiskeriet "i gamle dage" at gøre og et Mede eller Meed er slet og ret kendemærker på land, som man på søen rettede sig ind efter for at finde de som regel gode fiskepladser.
 
Flertalsformen "meder" skyldes ifølge Stednavnebogen påvirkning fra de søfarendes sprog, der ofte sætter flertalsform på steder og benævnelser. Derfor "Ørnemeder", selv om der kun er een top at rette sig ind efter!
 
Før i tiden har det naturligvis været landskabets egne mærker som klippetoppe, skove, dale og gårde, man sigtede efter.
 
I dag er der kommet mange andre bygninger til som møller, siloer, fyrtårn og sømærker, af hvilke Utzons vandtårn i Svaneke er fremragende.
 
Men, det allerhøjeste punkt ovenpå Hammeren er "Stejlebjerg", hvor der allerede i 1801 under folketællingen blev henvist til et "Fyhr".
 
Dette Fyhrs historie er dokumenteret i et af Hammershus Birketings protokoller.

Bortsprængte Stejlebjerg 2012

Dette Birketing er iøvrigt emnet i Historikeren Jesper Vang-Hansens website, som iøvrigt omtaler alt, hvad der er værd at vide om hændelser og lokaliteter på Nordbornholm i middelalderen.
 
 
Om fyret er desuden skrevet i K E S Koefoeds bog Hammershus Birks Historie:
Ifølge en af disse protokoller besøgte en Commandant Løvenørn i 1799 Hammeren for at udvælge et sted til et "Søfyr".
 
Valget faldt på Stejlebjerg ved Gamle Dam.
 
Aaret efter "indlededes med Udlæggelsen og Takseringen af Jord til en Vej mellem Sæne og Sandvig til det nye Fyr og en Synsforretning med omstændig Beskrivelse af de nye Fyrbygninger paa Stejlebjerg, et aabent Kulfyr.
 
8de August 1801 afholdtes Synsforretning af et af Hans Winberg bygget Kulhus til Fyret, og nogen tid efter kunne Fyrinspektør Pedersen flytte ind i den nye Inspektørbolig ved Kulhuset.
 
Fyret var et Stenkulsfyr med et forbrug på 1 skæppe kul i timen, svarende til 1 hektoliter, eller en sæk fuld, på omkring 6 mørke nattetimer!
 
Fyret tændtes første gang den 21. Juni 1802 og kunde nu sprede det farlige Nattemørke til megen Gavn og Glæde for Sømændene paa Havet og maaske i mindre Grad for Sandvig Bjergelav, der nu maatte se deres vragindtægter nedskaarne.

1802-fyret som ombygget i 1838. Original findes på Søfartsmuseet i København

På herredskortet fra 1864 var fyret fortsat placeret på Stejlebjerg medens Inspektørboligen ses opført længere mod nord.

Det første Hammerfyr på Stejlebjerg med tilkoerselsvej

Lokalhistorikeren Jørn Uffe Hansen har i en artikel i tidsskriftet Bornholmske Samlinger 2012 skrevet om et besøg, den Prøjsiske Generalkonsul Quehl aflagde på Hammeren i august 1855, og et afsnit lyder sådan:
"... Ved en ikke stor men dyb indsø forlader vi vognen for at klatre op ad Stejlebjerg. Under dette følger vi til at begynde med en fjeldbæk, der styrter os i møde oppefra. Derpå tjener fyrtårnet på højden os som vejviser..."
Det moderne Hammerfyr blev med granit fra Hammeren opført i 1871 på "Ørnemeder", der på det tidspunkt var omdøbt til Ørnebjerg, 74 meter over havets overflade. Fyret selv er 21 meter højt.
 
Hvad angår Ørnebjerg, så skulle det være sådan, at det var det sted, hvor Kongeørnen havde sit sidste redested i Danmark.
 
Det er dog ikke efterprøvet i naturhistoriske skrifter, og beliggenheden ud til havet har snarere været redested for et par havørne i fordums tid.

Fyret afløste det åbne kulfyr på Stejlebjerg, men selv om den levende ild var afløst med en lampe, var det alligevel ikke godt nok! Heller ikke lyset fra det nye fyr viste sig at være tilstrækkeligt!

For med en lyskegle omkring 100 meter over havniveau, helt nøjagtigt 91 meter, kunne der opstå situationer, hvor skydækket og eventuelt tågedis lå betydeligt lavere således, at lyset ikke kunne nå at advare skibsfarten.
 
Derfor blev Hammerodde Fyr bygget som aflastning og taget i brug i 1895! Tryk her og læs mere.
 
Hammeren Fyr vedblev dog at virke frem til 1990, hvorefter fyr og fyrbygninger i 1992 overgik fra Farvandsvæsenet til Naturstyrelsen.
 
Går man lidt rundt i området NV for Hammerfyret møder man først en gammel signalstation, der nu er overflødiggjort som sådan og i dag fungerer som fårestald.

Andre bygninger har ligget her under sidste verdenskrig, men er igen fjernet. Kun jerankre i grundfjeldet minder om disse hedengangne ufredstider.

Andre mærker fra den gang, det gik endnu hårdere til på dette udsatte sted, finder man i den glatslebne granit.
 
Nogen steder ser man parabelmærker, der er opstået ved at gletscherisen skurede ind over grundfjeldet og efterlod disse "tegn" i klippen.

Andre steder er der glatslebne vandrender, der fortæller, at smeltevandet under den store iskappe også har haft stor indvirkning på landskabets udformning.

Ved stien ned mod fyrhaverne og Sibirien er rejst en mindesten i rødlig granit. Det er en sten, daværende Fyrmester Carlsen fandt liggende i græsset og som viser sig både at bære en femtakket stjerne og med kurillisk skrift: Premiereløjtnant Erastob, N. E. 1918 1945.
 
- Et tavst minde om en ukendt russisk soldat, der endte sit unge liv på Hammerknuden i arbejdet med at skabe fred i verden!
 
På samme sti kan man i grundfjeldet syd for mindestenen se nogle moderne "helleristninger" AD og KC fra 27-7 1900. Datidens grafitti.

Oernebjerg - sten med ristning på stien

Den ideelle tur til Hammerfyret opnår man en sen aften midt i maj, hvor man fra Sandvig vandrer op ad øens eneste rigtige serpentinevej gennem Humledal og nyder koret af nattergale!
 

Siderne er bygget i en WEB123