Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 6. Hammeren :: 56. Osandet-Rosenkilden
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
Kort
51. Hammerhavnen
52. Kongestolene
53. Salomons Kapel
54. Hammerodde
55. Anna Madse Skær
56. Osandet-Rosenkilden
57. Hammersøen
58. Hammerfyret
59. Krystalsøen
60. Opalsøen
61. Hammerværket
62. Langebjerg
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Hedelyng over Osandet
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Sandstar som bunddække paa Hammeren
 
GI-punkt over Osandet
 
GI-punkt
 
Gasterenden - en sprækkedal ind i Hammeren fra nordoest
 
Gasterenden set fra Oest
 
Rosenkilden i Gasterenden
 
Rosenkilden i Gasterenden
 
Navlelav på klipperne i Gasterenden
 
Sort Radeloev i Gasterenden
 
Vaar-Spergel i Gasterenden
 
Oestersoebadet i 1980'erne
 
Boelgebadet under nedrivning i 2011
 
De sidste bassinrester efter Boelgebadet er ved at vaere brudt ned i 2011
 
Sankt Hans fest i Osandbugten

Osandet - Gasterenden - Rosenkilden

UTM 0485277 / 6127454
 
Osand Bugt og Sandvig er to sider af samme sag.
 
Osand hed tilbage i tiden Oasandet og refererer til den handling, de gamle fiskere foretog sig for at sikre sig agn til deres kroge, nemlig at trække "o" på sandbund i det lave vand ud for kysten. "O" er det bornholmske udtryk for vod!
 
I slutningen af 1700-tallet herskede kraftig sandflugt på Hammeren, og meget af sandet fandt sig til rette i sprækkedalen mellem Hammersøen og havet.
 
I få meters dybde afslører tørvelag, at Hammersøen tidligere har været noget større mod NØ end i dag!
 
Østsiden af Hammeren fremviser talrige eksempler på, hvor smukt rundslebne, ja nærmest spejlglatte klipperne kan være.
 

Klinten - en glatsleben rundklippe

 
Isen kom under sidste istid som store frembrusende gletschere direkte ind på kysten fra Ø og NØ og masede sig videre ind over Hammeren og sleb og polerede grundfjeldet af med den 48 meter høje "Klinten" som det smukkeste eksempel på en såkaldt "rundklippe".
 
Spadserestien mod Salomons Kapel går op gennem Hammer Gabet med højdepunkterne Tingbakken og Bavnebakken på højre hånd og Klinten samt den lille sprækkedal Gasterenden med Rosenkilden på venstre.
 
Højt på klipperne over Osandet bemærkes et GI-punkt. En markering, Geodætisk Institut har foretaget i opmålingen af Hammerknuden. Et andet GI-punkt finder man på klipperne ved Hammerens Fyr.
 
Læs mere om GI-punkter ved at trykke her.
 
Navnet Gasterenden har en lidt uklar betydning og oprindelse, idet "Gast" på bornholmsk står for noget uvirkeligt eller et genfærd.
 
Forklaringen kan med den udlægning være, at renden fra tid til anden har ligget hen i dis eller tåge, der først er forsvundet, når solen er kommet så højt på himlen, at den kunne blive brændt af.
 
Da der i foråret 1923 var blevet konstateret radium i vandet fra flere af de bornholmske kildevæld, kunne man i en artikel i Berlingske Tidende læse, at man på Bornholm var stærkt optaget af begivenheden, der ville være en virkningsfuld reklame for den skønne klippeø, og at der var overvejelser fremme om at oprette et dansk Wiesbaden på Bornholm.
 
I Wiesbaden i Tyskland havde man nemlig radiumholdige kilder, der havde udviklet byen til et kursted og årligt lokket tusinder af fremmede til.
 
Bornholm syntes ifølge artiklen, at hvis de nærmere undersøgelser holdt, kunne blive om ikke et Wiesbaden, så ihvertfald et dansk valfartssted for alle, der ved nydelsen af det sundhedsbringende vand søgte at vinde deres mistede helbred tilbage.
 

Ifølge en anden artikel i Bornholms Tidende fra august 1924 havde sodavandsfabrikken "Bornholm" i Sandvig efter konstateringen af radium i det vand, som fabrikken benyttede, været i betydelig fremgang.
 
 

Etikette fra Mineralvandsfabrikken Bornholm i Sandvig

 
 
Journalisten havde lejlighed til at se fabrikken, der gjorde et stort indtryk, selv om den naturligvis ikke blev drevet i større stil.
 
Man så indretningen, hvor flaskerne blev renset, børstet og skyllet, apparatet, hvor radiumvandet, der tages gennem en rørledning fra den radiumholdige kilde, ved eget tryk automatisk blev blandet med kulsyre dels til apollinaris, dels til citronvand.
 

Både apollinaris og citronvand blev forsynet med meget fikse etiketter, hvorpå man kunne se radiumsaltet udstråle sine helsebringende stråler.
 
Alle fandt, at fabrikkens citronvand smagte udmærket som det var, hvorimod mange nok ville mene, at apollinaris ville vinde ved tilsætning af whisky eller andre stærke sager!
 

Hvorom alting var, fabrikken havde haft en rivende afsætning til hoteller og private på Nordbornholm og havde vundet en sådan anerkendelse, at man uden vanskeligheder havde kunnet afsætte alt, hvad fabrikken var i stand til at fremstille.
 

Den daglige produktion var på ca. 1000 flasker, men efterhånden som produktion og afsætning ville blive tilstrækkeligt forøget, var det hensigten at anskaffe større maskiner, der var mere ydedygtige og arbejdsbesparende.
 

Tiden var imidlertid ikke for helse og rejser, og fabrikken fandt ikke tilstrækkelig afsætning for sine produkter og måtte lukke i starten af 1930’erne.
 
Dækspecialist Torben Rønne-Larsen har interesseret sig for de bornholmske bryggerier og mineralvandsfabrikker, og på en hjemmeside kan man læse mere om datidens helsebringende vand. Tryk her.

På grund af stedets særegne karakter og geologiske oprindelse - der findes intet tilsvarende i den sydlige del af rigsfællesskabet - har stedet også en helt speciel flora med Vår Spergel som det mest eksotiske element.

I begyndelsen af 1970'erne samledes lokale turistfolk og idrætsudøvere sig om et projekt, der gik ud på, at fremskaffe en helt ny form for svømmehal - en hal med bølger, og den skulle graves ned midt på stranden!

Mange turister og lokale har haft stor fornøjelse af at kaste sig i de "vilde vover", men projektet viste sig at være økonomisk ikke bæredygtigt, og det såkaldte Bølgebad er i dag historie - ligesom stenbrydningen på Hammeren.

Hammershuslam spiser gyvel på Hammerklipperne

 

Siderne er bygget i en WEB123