Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 6. Hammeren :: 55. Anna Madse Skær
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
Kort
51. Hammerhavnen
52. Kongestolene
53. Salomons Kapel
54. Hammerodde
55. Anna Madse Skær
56. Osandet-Rosenkilden
57. Hammersøen
58. Hammerfyret
59. Krystalsøen
60. Opalsøen
61. Hammerværket
62. Langebjerg
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Fugletraek over Hammeren studeres paa en smuk dag i april
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Bavnebakken yderst på Hammeren
 
Vandreblok frit på Bavnebakken 2010
 
Samme vandreblok 2017 - sløret af opvækst
 
Mindestenen over 3 faldne soefolk
 
Klinten maales op til 48 meter.
 
Ekstremrigkaer gennemvaedet af naeringsrigt vand midt i klippekysten
 
Jordbaerkloever paa strandengen ved Vragvig
 
Hvidformet Plettet Goegeurt i rigkaeret
 
Vandnavle i sure klippemiljoer
 
Rundbladet Soldug
 
Drejefod til haandtering af bundgarn i Osandbugten

Bavnet, Vragvig og Anna Madse Skær

UTM 0485922 / 6127669
 
Hammeren er Bornholms bedste lokalitet, når det gælder at kigge på fuglenes træk om foråret.

Fuglene kommer fra syd på en bred front fra de polske og tyske østersøkyster ind over hele Bornholm, men da øen spidser til mod nord, sluses de alle over Hammeren på deres vej videre til Sverige.

Der er flere gode udsigtsposter på Hammeren.
 
Det højeste punkt ved odden er den 41 meter høje Bavnebakke, hvor bavnen i sin tid stod klar til at blive tændt i tilfælde af fjendtlige angreb.
 
Det er også her, "Vagt huuset" synes at have stået ifølge Hammers kort i 1745-50, og går man rundt i området i dag støder man på en del bygningsfundamenter. Tryk her og se husets placering.
 
Også nogle vandreblokke har lagt sig tilrette her på Bavnebakken, bl.a. en hvid scolithussandsten. Den er bragt hertil af isen fra området omkring Simrishamn, og siden istiden har vejr og vind fået den til at knække i tre dele.
 

Scolithussandsten bragt hertil af isn fra et sted i nærhedens af Simrishamn

Ligeledes ligger en rødlig granit-vandreblok her tæt på Hammergabet. Tidligere har den ligget markant i landskabet, men i dag er den noget skjult af opvækst.
 
Medens småfugletrækket bedst iagttages helt ude ved odden, kigger man efter de store vingefang som musvåger, glenter og fiskeørne fra den 48 meter høje Klinten eller det 65 meter høje Hjortebjerg tættere på Ørnebjerget.

I vinterperioden kan man se alk, lomvie, tejst og skarv på havet udenfor Hammerodde foruden de almindeligere andefugle med edderfugl og toppet skallesluger som de hyppigste.

Også fra asfaltsvejen mellem Østersøbadet og Hammerodde er der gode observationsmuligheder langs det meste af østkysten mod Allinge og Tejn. I det fjerne skimtes Gudhjen-pynten.
 
På vejens højeste punkt står en sten til minde om tre druknede bornholmske søfolk ved Skoleskibet Københavns forlis i 1928.
 
Og det er ret ud for denne sten, at man i magsvejr kan se et skær omkring 20 meter fra klipperne.
 
Skæret har fået sit navn af, at to søskende, Anna og Mads, druknede her på en fisketur i en fjern fortid.

Anna Madse skaer ud for Hammerknudens oestside

Vigen umiddelbart nord for skæret hedder Vragvigen, og det henviser naturligvis til, at der på dette sted strandede et skib; men historien fortaber sig i fortidens glemsel.

På strækningen mellem Oasandet og Anna Madse Skær bemærker man mellem vejen og havet tre velbevarede skanseanlæg.
 
Det er nemt at forestille sig, at ikke mange fjendtilige både turde anløbe stranden i Sandvigen med disse forsvarsanlæg i brug!

Og så er der en karakteristiske flora i de små strandenge langs kysten mellem Hammerodde og stranden ved Oasandet.

Umiddelbart ser det ikke ud af noget særligt, men går man bort fra asfaltvejen og kigger nærmere efter, så er der en forbavsende stor variation i vegetationen.

På grund af undergrunden løber vandet ovenpå klipperne mod kysten og vælder ud i strandengen.
 
Men, det viser sig, at vandet har forskellige salte i sig, hvordan det end kan ske på så lille et område!

Indenfor Anemadse Skær pibler kalkholdigt vand frem, og det fremmer en såkaldt rigkærsflora med både Tormentil Potentil, Jordbær-Potentil, Maj-Gøgeurt, Plettet Gøgeurt og Melet Kodriver!

Lige i nærheden er det absolut kalkfattigt vand, der presser sig frem i engen, og her er det helt andre arter som Vandnavle, Rundbladet Soldug og Katteskæg, der dominerer et såkaldt fattigkær.

En tur nede i klipperne på de små grønne strandenge er derfor langt at foretrække med store oplevelser til følge end den behageligere, skønt mindre interessante oppe på asfaltvejen.
 
En noget usædvanlig konstruktion er fastgjort i klipperne og minder om en pullert til fastgørelse af skibes tovværk.
 
Mange har spekuleret over oprindelsen, der slet og ret er en drejeanordning til håndtering af bundgarn i bugten. Den blev etableret i 1950'erne og fungerer ikke mere efter hensigten.
 
Endelig har området i små fyrre år været præget af ASTEs bølgebad, der igen blev fjernet fra stranden i 2011.
 

Siderne er bygget i en WEB123