Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 6. Hammeren :: 53. Salomons Kapel
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
Kort
51. Hammerhavnen
52. Kongestolene
53. Salomons Kapel
54. Hammerodde
55. Anna Madse Skær
56. Osandet-Rosenkilden
57. Hammersøen
58. Hammerfyret
59. Krystalsøen
60. Opalsøen
61. Hammerværket
62. Langebjerg
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Skilt viser vej til kapellet
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Bornholmsk Roen ved Salomons Kapel
 
Salomons Kilde
 
Salomons Kapel i aftensol
 
Salomons Kapel
 
Skoleklassse studerer på en ureglementeret maade Salomons Kapels ruiner!
 
Salomons Kapel fra luften
Kaas med baaden Pluto
 
Godt goedet ksytvand - med groenne alger
 
Jægerstenalderens beboelsesplad
 
Fortidens strandsump hoejt over Salomons Kapel
 
Proevefaelt i lyngfladen
 
'Nulparcel,
 
Senglaciale strandsten
 
Brand i Hammer-lyngen
 
Brændte Hedelyng-planter
 
En afbraendt flade efter et par aar
 
Hedelyng i klippespraekke
 
Strandeng umiddelbart vest for Salomons Kapel
 
Kystnaert strandoverdrev og fattigkaer. Et voksested for Tranebær
 
Slangetunge i strandengen
 
Soldug
 
Rosa rugosa ud i strandengen ved Kragkaas
 
Vibefedt og troldurt
 
Troldurt
 
Guldkilden er ved at vaere daekket af kraftig opvaekst
 
Rydning i Guldkilden efteraaret 2015

Salomons Kapel - Guldkildens flora

UTM 0485002 / 6127476
 
I middelalderen sirlede der livgivende vand frem i Salomons Kilde i nærheden af Bornholms nordspids.
 
Den var en af flere helligkilder på øen, som folk valfartede til for at blive helbredt. Især Sankt Hans aften skulle det være gået "hedt" for sig ved mange af disse helligkilder!

Solnedgang Sankt Hans aften - set gennem indgangen til Salomons Kapel

Det fortælles om silden i middelalderen, at den om efteråret stod så tæt ved Østersøens kyst, at man dårligt kunne ro sig igennem stimerne. Markederne ved Falsterbo og Skanør er legendariske.

Det tiltrak købmænd fra Hansestæderne, og der blev også her på øens nordspids oprettet et større sildemarked på den jævnt skrånende flade på nordvestsiden af Hammeren.

Kapellet blev bygget, så der fra indviet jord kunne lyses en Guds velsignelse over de store fangster og folk i almindelighed.

Men, silden forsvandt pludseligt, og folk fortrak. Oven i det var der i årene efter 1775 en voldsom sandflugt, der forvandlede området mellem kapellet og Sandvig til nærmest et hvidt klitlandskab.
 
I Rawert og Garliebs Bornholmsbeskrivelse fra 1815 er dette omtalt på følgende måde:

"Straks Norden for Sandvig begynder Flyvesandet, hvorover man har en besværlig og tung Vej for at naa til og bestige det Bierg, der danner Bornholms nordligste Spids, Hammeren. Den nordligste Del heraf er næsten blot et stort Sandhav, og kun faa Steder paa den saakaldte Nordhammer er blevne fri for Flyvesandets ødelæggende Virkninger.
 
Omtrent for 40 aar siden kendte man intet til dette Onde. Hele Hammeren var da en frugtbar Græsgang, den brede Dal mellem Hammersø og Havet var en skøn Eng. En stærk Storm efter en en stræng Frost rev en liden Aabning i det vegetabilske Dække, rodede Sandet op af Dybet, og spredte det over den omliggende Græsgang.
 
Den Tid havde man let kunnet standse dette Onde, dersom man havde beplantet Stedet og belagt det med Grønsvær. Men Ligegyldighed eller maaske Uvidenhed lod de paakommende Storme have deres frie Spil; snart blev hele Nordhammeren berøvet sit frugtbare Dække, og i kort Tid havde Ødelæggelsen erholdt sit nuværende Udseende og truer med aldeles at overføje og ødelægge Sandvigs og Allinges ringe Opland.
 
Fordum har Hammeren været bedækket med Skov; nu ser man kun Træernes Rødder og nøgne Klipper hist og her rage op af Sandet".
 
I dag har vegetationen igen fået sandet bundet, og kun ruinerne, brønden over helligkilden og stednavne på kortet røber, at der her har været basis for et større fiskersamfund.

Baltiske Issoe-strandlinie (med kraftig grøn stribe )

Kort efter isens afsmeltning for omkring 15.000 år siden lå området noget lavere i forhold til den omgivende vandstand end nu, her på Hammeren mere end 21,5 meter!
 
Omkring 250 meter Øst for Salomons Kapel bemærker man et svagt terrassehak i landskabet, og nedenfor denne noterer man sig lave strandvolde med afrundede strandsten - såkaldte "hâvkalla".
 
Især i hjulsporene kommer disse strandsten til syne.

Gravplads med rester fra beboelse i Jægerstenalderen

Det er på denne strandflade man har udgravet bopladser fra jægerstenalderens yngre del. Fra disse bopladser har de tidligste bornholmere drevet jagt og fiskeri langs kysten og knogler i deres møddinger viser, at man bl.a. har fanget sæl.
 
Det er den danske stat, der ejer området og som sørger for, at vegetationen bliver holdt nede ved hjælp af græssende får.
 
Et mindre vandløb springer ud i den nordvendte skråning vest for Klinten og løber efter et større kær videre mod sydvest gennem tæt opvækst af Gyvel og Birk samt El og har sit udløb sydvest for Kapellet.
 
I vandløbets nærhed vokser Tørvemos, Sphagnum i forskellige arter samt Vandnavle og Smalbladet Kæruld, og i denne måtte af mos finder man også flere steder den kødædende plante Rundbladet Soldug.
 
Denne sammensætning af planter indikerer, at man har at gøre med et såkaldt "fattigkær", der er karakteriseret ved at vandet både har en lav pH-værdi og er fattig på næringsstoffer.
 
Hedelyng, Revling og Blåbær er nærmest tæppedannende i en måtte af Sand-Star, og er man heldig skulle det være muligt også at få både Tyttebær og øens eneste bestand af Mosebølle at se "et sted i området".
 
Først på sommeren er kæret domineret af et blomsterflor af orkideer, domineret af Plettet Gøgeurt. Også Skov-Gøgelilje er registreret her og den mest seværdige plante har hidtil været nogle få bestande af Bakke-Gøgelilje, svenskernes Natviol.

Engang i mellem går der ild i lyngen, men hvis det blot sker på tidspunkter, hvor der ikke er fare på færde for folk og fæ, må man anse det for at være en god og effektiv form for "naturpleje" - og naturlig, for sådan er det jo sket uden menneskets indvirken ved lynbrande før menneskets ankomst på jorden.

For at kunne gøre sammenligninger med hvad der ville ske, om man intet foretog sig, er der etableret en såkaldt "0-parcel" ca. 200 meter SØ for kapellet og som viser, hvordan hele Hammeren ville være vokset til i skov, hvis man bare havde ladet stå til - siden staten overtog plejen på arealerne i begyndelsen af 1970'erne.
 
Et godt sted at blive klog på de processer, der naturligt foregår omkring os mennesker - en slags naturens frie spil!
 
Men, dette spil er på grund af menneskets uforstand ved at tage livet af nogle for Bornholm ganske enestående plantesamfund.
 
Og det skyldes introduktionen af Rynket Rose, Hybenrosen Rosa rugosa i landskabet omkring fyrvæsenets boliger på Hammerodde. Herfra har den bredt sig både langs kysten mod Sandvig og især mod vest.
 
Følger man kystlinien fra Salomons Kapel mod vest bemærker man de forskellige væld oppe fra bakkerne. Her er der planter som Mose-Troldurt, nok øens eneste kendte vokseplads for tiden.
 
Ligeledes bemærkes den kødædende plante Vibefedt i nogle væld og Rundbladet Soldug i andre.

Tranebaer vokser to steder paa Bornholm - bl.a. ved Guldkilden

Tranebær har en ganske fin bevoksning på et større fladt væld, og det er øens anden kendte vokseplads!
 
Og så er der en bevoksning af bregnen Slangetunge i kystklipperne ud for Guldkilden.
 
Guldkilden
Kilden har fået sit navn for at indeholde et "guldglinsende mineral i vandet".
 
Men, guld er det næppe, snarere en belægning af guldskinnende jernbakterier, der arbejder med at ilte vandets indhold af såkaldte Ferro-ioner til Ferri-ioner.
 
Har man fulgt stedets udvikling de seneste 30-40 år må man befrygte, at stedets tidligere så righoldige plantevækst om føje år er historie, idet en meget kraftig opvækst i kildeområdet ændrer forudsætningerne radikalt.
 
Det tog Naturstyrelsen fat på i vinteren 2015/2016, og det resulterede i, at der i foråret 2016 kunne konstateres en bevoksning af Tue-Star. Første fund af arten i over 100 år! Tryk her og læs mere.
 
Selv om den særdeles invasive rose Rynket Rose, Rosa rugosa, måske ikke er den største synder i Guldkilden, så er den absolut en trussel for alle andre plantesamfund Hammeren rundt.
 
Læs om den voksende internationale opmærksomhed på plantens skadevirkninger ved at trykke her.

Rugosa-rosen i strandengen

Det er blevet værre år for år, og myndighederne, i dette tilfælde den danske stat, har indset nødvendigheden af at gå til kamp mod uvæsenet, og især i efteråret 2015 er store mængder Rynket Rose skåret ned og brændt.
 
En ny 15 årig driftsplan for området fra 2015 til 2030 har hæftet sig ved de trusler, rosen udøver, og der er blæst til en forstærket kamp mod planten.
 
Tiden vil så vise, om denne indsats kan mindske rosens udbredelse eller, om den i sidste ende vil være den stærkeste i denne kamp!
 
De for Bornholm så enestående plantesamfund på dette nordligste hjørne af øen er i den grad truede, og den højt besungne biodiversitet, som EU på vore efterkommeres vegne ønsker at bevare, kræver derfor fortsat en målrettet kamp mod uvæsenet.
 

Siderne er bygget i en WEB123