Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 5. Slotslyngen :: 50. Hammershus
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
Kort
41. Pissebækken
42. Mulekleven
43. Finnens Top
44. Ravnedal
45. Blåholt
46. Ankermyre
47. Moseløkken
48. Hammersholm
49. Galgebakken
50. Hammershus
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Udkig gennem et slotsvindue mod syd

tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Hammershus Slotsruin 1864
 
Havrerod på Hammershus
 
Hammershus ca. 1900 med Hotel Hammershus og Moellers Pension i baggrunden
 
Hammershus paa Nordbornholm 1936. Fotograferet af AeroExpres og tilhoerer Kongelige Bibliotek
 
Hotel Hammershus i 1951. Fotograferet af Sylvet-Jensen og tilhoerer Kongelige Bibliotek.
 
Hotel Hammershus og Moellers Pension 1946. Fotograferet af Sylvest-Jensen og tilhoerer Kongelige Bibliotek
 
Moelledal - kommende adgangsvej til Slottet?
 
Laegeurter for foden af Hammershus
 
Soldatertaeger i parring på et Svalerodblad
 
Enblomstret fladbaelg
 
Aks-Aerenpris på Hammershus' sydskråning
 
Hammershusfaar spiser al opvæst
 
Hammershuslam hviler ud på Hammershus' sydskraaning
 
Hammershuslam
 
Hammershusobelisk i aftensol
 
Obeliskens tekst
 
Det danske rigsvåben - 1658
 
Hovederne i brænding
 
Sprækker i kystklipperne, Våde Ovn til venstre
 
Våde Ovn med udfældninger i loftet
 
Toerre Ovn under Hammershus
 
Toerre Ovn fører ind i klipperne
 
Toerre Ovn malet af Kieldrup i 1848
 
Knudret Hammergranit på Løvehovede-plateauet set mod nord
 
Knudret granit set mod syd
 
Knust granit i Løvehoved-massivet

Hammershus - Løvehovederne

UTM 0484568 / 6125065
 
Hammershus er Bornholms mest besøgte attraktion, idet mere end 200.000 mennesker kommer her i løbet af et år.

Staten ejer området, og der er indrettet besøgssted med udstilling og cafeteria, som er åbent i sommerhalvåret.

En skoletjeneste arrangerer guidede ture på Hammershus, og mere end 10.000 danske skolebørn kommer på denne måde hvert år til at opleve de barske betingelser for et middelalderliv på Slottet.

Området er veludstyret med informationstavler om dette og hint, og man skal afsætte mindst en time til på egen hånd at gå en tur på Slotsbanken. Læs nærmere her.

Hammershus et længerevarende byggeri

Mange forestiller sig, at Hammershus ligger på øens nordspids, men det gør den rent faktisk ikke. I alle sine dage fra omkring 1250 har den ligget her, og stedet er skabt til at forsvare. Byggeriet har stået på i århundreder. Borgen blev ombygget og tilbygget i en uendelighed.

Hammershus blev opgivet som borg i 1683 og helt forladt i 1743. Herefter blev den brugt som "genbrugsforretning". Fra det firkantede Manteltårn fjernede man på et år 50.000 munkesten og 6.000 teglsten!

Der er ikke noget at sige til, at der kun blev en ruin tilbage - en ruin, der i 1822 blev fredet. Siden slutningen af 1800-tallet er der herefter gjort en stor indsats for at restaurere de tilbageværende mure.
 
I 2013 fik Naturstyrelsen en større donation til både at restaurere ruinen og etablere et nyt servicecenter. Planen er at fjerne Slotsgården, det tidligere Møllers Pensionat, således, at der er et uhindret indkig til ruinen fra øst.
 
Som erstatning for det nuværende infocenter og kro har man fundet et gammelt projekt frem af skuffen. Et projekt, den kendte danske arkitekt Jørn Utzon har lagt streger til.
 
Planen er således, at indgangen til Slottet skal kanaliseres gennem den øverste del af Mølledalen, ovenpå en opfyldning, der allerede blev foretaget ved nedrivningen af Hotel Hammershus i slutningen af 1960'erne og som idag fungerer som bus-P-plads.
 
Hvad der ellers sker i sagen kan man orientere sig om ved at gå ind på Naturstyrelsens hjemmeside ved at trykke her.

Slottet en vintereftermiddag med truende snebyger

Læge- og krydderurter, de såkaldte levende fortidsminder, findes i stort tal ved slottet, og i forbindelse med restaurering og udgravninger kan f.eks. Bulmeurt vrimle op af den endevendte jord.

På sydskråningerne vokser sjældne tørbundsplanter som f.eks. Svalerod, der spises af de farvestrålende Soldatertæger, Topspirende Rapgræs, Glat Rottehale, Enblomstret Fladbælg, Liden Sneglebælg og Aksblomstret Ærenpris.

Afbraending af opvaekst

Da disse planter netop forekommer på steder med passende substrat, høj temperatur og stort lysindfald er det nødvendigt at fastholde en vegetation uden al for megen skyggevirkning.
 
Det kan gøres ved aktiv nedskæring og afbrænding af opvoksende busk- og trævækst samt afgræsning ved kreaturer og får.
 
Hermed vil man kunne opnå en win-win-situation: godt kød og en flora med sjældne blomster. Det er fårehyrden Jan Seerup, der står for afgræsningen med sine omkring 600 hammershusfår og lam. Læs mere om disse hammershuslam ved at trykke her.

Moderfaar med lam saettes ud på Slotsbanken på Dronningens fødselsdag 2005

I 2012 modtog Naturstyrelsen et større beløb til i 2013 og 2014 at foretage en grundigere nedskæring af opvæksten på hovedsagelig sydskråningen, og det er en forudsætning for, at fårene bedre kan komme ned i bundvegetationen.
 
Læs om dette naturgenopretningsprojekt ved at trykke her.
 
Ved Slotsbroen har en taknemmelig eftertid sat en stenstøtte - en mindeobelisk - til ære for de bornholmere, der med livet som indsats sørgede for, at Bornholm igen kom ind under og er forblevet under dansk overherredømme.
 
Skolelæreren og forfatteren Karl Magnus Kofods beskrivelse af situationen er ristet ind i hammergranit og kan læses ved at trykke her.

Obelisk ved indgangen til Hammershus

For dem, der kan huske stedet fra midt i 1960'erne, kan det oplyses, at Hotel Hammershus blev revet ned i slutningen af 1960'erne.
 
 
Løvehovederne, eller Kamelhovederne, eller hvad?
 
Man strides i flere guidebøger og blandt formidlere, om det er løvehoveder eller kamelhoveder, man ser i havet for foden af Hammershus.
 
Svaret må være: både og samt lidt mere til!

Solnedgang bag Hammershuskystens fire hoveder

Se blot på disse motiver ved soledgang:
 
KamelhovedetHundehovedet
Kamelhovedet - kigger til højre       Hundehovedet - kigger til venstre
 
Løvehovedet - kigger til venstreMenneskehovedet
Løvehovedet - kigger til venstre      Menneske - kigger til venstre
 
 
 
Opspraekket slotsbanke
 
Og så er der lige grotterne eller som de lokaldt kaldes ovne i klipperne under slottet.
 
Professor Axel Schou beskæftigede sig for snart 75 år siden en hel del med disse forhold og anskueliggjorde det ved sit store talent til at tegne forholdene på en livagtigt måde.

Axel Schous stregtegning over bornholmske stejlkyster: Helligdommen, Krogeduren og Slotsbanken

 
Disse ovne er i sin tid opstået ved, at bølgerne lokalt har udvasket stærkt opsprækkede granitpartier til de for øen så karakteristiske brændingshuler.
 
De findes både ved Jons Kapel, Helligdommen, Hammeren og så her i Slotsbanken.
 
Den våde Ovn skulle efter Schous udsagn kunne følges 50 meter ind i klippen og dens loft er på det højeste sted 12 meter over hulens bund.
 
Den tørre Ovn ligger i dag over havoverfladen og minder om de forhold, der herskede ved disse kyster kort efter isens afsmeltning for små 15.000 år siden, da havoverfladen på dette sted lå 20 meter højere end i dag.
 
Et malerisk motiv, der bl.a. blev foreviget af Kieldrup i 1848, tryk her.

Strandpille med Kamel- og Hundehovedet

 
Endelig er der granittens struktur på denne kyststrækning. Det er slet ikke den normale hammergranit, som man oplever i en blankpoleret form oppe i Slotsgården.
 
F.eks. viser strandpillen med Kamel- og Hundehovedet samt plateauet over Løvehovedet sig at være "knudret og grubet med talrige hulheder og fremstående smårygge".
 
Det har Geologen Jørgen Butzbach gjort rede for i en artikel i tidsskriftet "Natur på Bornholm, 2004", siderne 13-15.
 
Butzbach opstiller tre hypoteser til forklaring af disse specielle strukturers dannelse og hælder mest til, at det skyldes hændelser i forbindelse med op- og nedgående bevægelser i jordskorpen. De bevægelser, der i sin tid formede øen som en firkantet horst.
 
En pegmatitgang på stejlvæggen ved Løvehovedet anskueliggør disse voldsomme bevægelser, idet den flere steder er revet over langs brudplaner, og den er blevet forskubbet flere meter i vandret plan.
 
Butzbach ser frem til, at der en dag kommer en geologisk interesseret og studerer disse strukturer for at afdække oprindelsen.
 

Siderne er bygget i en WEB123