Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 5. Slotslyngen :: 44. Ravnedal
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
Kort
41. Pissebækken
42. Mulekleven
43. Finnens Top
44. Ravnedal
45. Blåholt
46. Ankermyre
47. Moseløkken
48. Hammersholm
49. Galgebakken
50. Hammershus
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Ravn over Ravnedal

tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Ravnedalefteraar
 
'Ravnedalen
 
Udmatrikulering af Hoejlyngen i 1864
 
Roede soejler på Store Nordiske Nords bygning, hugget i granit fra Borrelyngen. Foto fra WIKIPEDIA
 
Fredninger ved Ravnedalen
 
Stenbrud taet paa Knaegten
 
Smedebygning fra stenbrydningens tid
 
Munkegaards dam tidligt foraar
 
Valdemar Mikkelsen fortaeller om sine undersoegelser
 
Et af Valdemar Mikkelsens proevefelter
 
Ravnedal, Hedelyng og klipper
 
Goegelilje paa graessede omraade i Ravnedalen
 
Skraaninger i Ravnedalen - levesteder for Fugleedderkoppen
 
Cykelvej gennem Ravnedalen med faar

Ravnedalen - Borrelyngen - Knægten

UTM 0485385 / 6123840
 
Ravnedalen lyder i dag sit navn. Godt nok kan man fortsat ikke finde ravnenes rede i selve dalens klipper, men de er i nærheden og afslører sig jævnligt med deres klangfulde "korrrp".
 
Geologisk er Ravnedalen en sprækkedal, der mod syd kan følges flere kilometer. Mod nord fortsætter den i Paradisdalen helt frem til Hammershus.

Ravnedalhoejdekurver

Ravnedalen adskiller Borrelyngen og området ved Knægten, og der har i lang tid været foretaget stenbrydning i dette højtliggende granitområde.

Borrelyngsvaerket 1956. Fotograferet af Sylvest

I begyndelsen af 1940'erne blev brydningen intensiveret i Borrelyngen, og midt i 1950'erne var der foruden det større brud øst for Borrelyngsvej flere små vest herfor.
 
Det var i disse vestlige brud, at der efter stenbrydningens ophør blev etableret en dyrepark midt i 1980'erne.
 
I den sydlige del af Ravnedal umiddelbart til højre for cykelvejen ligger endnu et af de i dag nærmest tilgroede stenbrud.
 
I dette Ravnedalsbrud bemærker man, at granitten ikke ligner den hammergranit, man finder andre steder i de nordbornholmske granitbrud - den er rødligere, hvilket bl.a. kan opleves på Kongens Nytorv i København.
 
De seks søjler, der omgiver hovedindgangen i Store Nordiske Nords bygning, er alle hugget i granit, hentet i Borrelyngen.
 
I bruddet kan man iagttage, at stenbruddet er fyldt med såkaldt "skriftgranit".
 
I granittens pegmatitgange er kvarts vokset sammen i en "stænglet" struktur, og det gør, at granitten alt afhængig af, hvordan den er blevet brudt, antager forskellige former for "tegn", der videre kan fortolkes som skrift!

Knaegten - en Bautasten

Umiddelbart øst for Ravnedal oppe på fladen finder man "Knægten", en mere end mandshøj bautasten omgivet af en større mængde røser. Så her har der været en større begravelsesplads tilbage i tiden. Også mange små stenbrud findes i området.

På grund af stedets kulturhistoriske og naturhistoriske værdier købte staten i 1970'erne Munkegård samt andre arealer i Ravnedalen og i Borrelyngen og lagde arealet til Slotslyngen.
 
Munkegaard - nedrevet i begynden ag 1970'erne. Foto: Frede Kjøller i Jul paa Bornholm
 
Munkegårds bygninger, der på Hammers Kort fra 1746 blev kaldt "Paa Hallene" på grund af deres høje placering i landskabet, blev revet ned, men havens træer og planter har overlevet, bl.a. nogle fine pæretræer!
 
Og gårdens kreaturvandingsdam, der i følge Hammers Kort også eksisterede i 1746, er blevet renset op til gavn for stedets hensygnende bestand af løvfrøer, der igen synes at have fået det bedre på Nordbornholm.
 
Umiddelbart efter erhvervelsen påbegyndte Statsskoven en naturpleje på arealerne med det sigte, at genskabe nogle af fortidens vegetationstyper, der havde gjort det bornholmske landskab så tiltrækkende såvel for den lokale befolkning som for turister.
 
Professor Valdemar Mikkelsen, der selv stammede fra Olsker sogn, fulgte denne naturpleje siden 1973 og foretog specielt i perioden 1979-1993 mange analyser af vegetationen i udvalgte prøvefelter.
 
Resultaterne af disse undersøgelser er publiceret i flere tidsskrifter, og her på øen kan man læse om dem i Bornholmske Samlinger III. Række Bd. 3 fra 1989 samt i Fjælstaunijn 1994 og 1996.
 
I et par andre artikler i Fjælstaunijn fortæller først Sara Ketil Eriksson, Birgitta Eriksson og Per Ketil i 1997 om den 4. maj 1997, da de "på en stejl klippebakke bevokset med ene, kirsebær, elm, ask og med solpåvirket undervegetation af lyng, revling og meget friskt og tørt græs løst og i tuer genfand en bestand af Fugleedderkoppen, Atypus affinis".
 
Disse iagttagelser tages op i en ny artikel i Fjæstunijn i 2000, hvor Anders Aasberg gør sig nogle tanker om Fugleedderkoppens fremtid på Bornholm.
 
Konklusionen er, at
"chancerne for at bevare fugleedderkopperne på Bornholm er gode, hvis blot pleje sættes ind på de lokaliteter, hvor arten er udbredt. Der vil ofte være tale om strategisk fældning af de mest skyggende træer og krat på udvalgte sydskråninger.
Opfølges sådanne fældninger med moderat fåregræsning vil fugleedderkoppen fortsat kunne trives og måske endog spredes, og således forblive en del af den særegne bornholmske natur for eftertiden".
Og det er netop sådan, at naturplejen er foregået siden 1974.
 

Siderne er bygget i en WEB123