Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 4. Ringebakkerne :: 38. Vang
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
Kort
33. Ginesminde
34. Jons Kapel
35. Blåskinsdalen
36. Duehullet
37. Store Ringebakke
38. Vang
39. Ringedalen
40. Krogeduren
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Vang-kysten med stenbrud i kystklipper og paa Store Ringebakke

tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Ringebakkerne 1860'erne med det senere Klondyke
 
Tipvognsspor paa forstranden ca. 1900. Billedet tilhoerer Bornholms Museum
 
Stranden neden for Klondyke
 
Klondykebrud fyldt med vand
 
Stengaerde mellem matr. 103h og 103b
 
Ansigt i vanggranit på Københavns Rådhus
 
Indramning af et af Christiansborgs vinduer
 
Rigsvåben i vanggranit på Christiansborg
 
Tverdalen mellem Store og Lille Ringebakke 1854
 
Tvaerdalen i 1963 med stenvaerk
 
Jernbanesporet fra Klondyke til Vang Stenhuggerier
 
Skæreriet fra 1946 og smedie med stenbrud i baggrunden
 
Søjlegang langs Stormgade
 
Lystbåd i havn
 
Vang kran under Hammershus
 
Vang pier-strand
 
Vang pier i en sommerkuling

Vang - Jacob Mogensen - Stenhuggeri

UTM 0483192 / 6122458
 
Ligesom Hellig Peder og Teglkås samt flere andre små fiskerlejer på øen har Vang oprindeligt været et naturligt landingssted for middelalderens bornholmske fiskere.
 
I andre af øens byområder har man fra tidligere haft en byvang udenfor byerne. Det har man dog aldrig haft ikke haft i Vang, der har ligget på en flad forstrand i ly af en stejl kystskrænt.

Vang midt i 1700-tallet ifølge Hammers kort

Alligevel har de bagvedliggende grønne marker ovenover Vang fra havet kunnet være opfattet som en sådan vang, og stedet har med navnet "Wegne" allerede forekommet i skriftlige beretninger i 1570'erne. Midt i 1700-tallet hed stedet Vang i følge ovenstående udsnit af Hammers kort.
 
Det var imidlertid ikke havets rigdomme af fisk, men grundfjeldet "i baghaven", der har bidraget til stedets vækst, og omkring 1900 var Vang et centrum for de nordbornholmske stenhuggerier.
 
Det startede med, at en stenhugger fra Nylars, Jacob Mogensen, der efter at have solgt sit stenhuggeri på Landemærket i Rønne til "De forenede" i 1895 lejede nogle matrikler af Ringemarken, tilhørende Hullegård, og etablerede Vang Stenhuggeri.
 
Ringemarken var en del af Kongens Udmark, der blev overdraget Rutsker Sogn i forbindelse med udskiftningen i 1832, og på et senere matrikelkort bemærkes, hvorledes der er sket en omfordeling af de kystnære matrikler.

Matrikler i Klondyke

Hovedmatriklen 103h er mod nord tillagt en del af matrikel 103i, kaldet 103ak, og mod syd matrikel 103ag fra hovedmatrikel 103b samt et ganske lille stykke 103ak af matrikel 103h, og det var på disse arealer, brydningen af granit blev påbegyndt.
 
Stenværket gav arbejde til mange stenhuggere, og Vang blev den faglige arbejderbevægelses fremskudte stillinger på Nordbornholm.
 
Selv mente Mogensen, at området kunne udvikle sig til et Klondyke med henvisning til guldgravereventyret i Amerika.
 
Efter at have fået en større ordre til Københavns Rådhus etablerede han på forstranden for foden af kystklipperne et spor til tipvogne for at man lettere kunne bringe stenblokkene til en "stenbane" ved havnen, hvor de kunne bearbejdes til monumenter og udskibes.
 
Tryk her og se tipvognssporet med "bremsen", dobbeltsporet, hvor en nedadkørende lastet vogn trak en anden og tom op ad sporet.

Hvalros i vanggranit på Københavns Rådhus

Mogensen ejede selv tre skonnerter til denne sejlads!
 
Men, men. En kraftig vestlig storm ødelagde i 1905 dette for vind og vejr udsatte jernbanespor, og efter at det igen var repareret tog endnu en storm i 1906 sporet, og siden er der ikke forsøgt at bringe granit over forstranden.
 
Man kørte i stedet granitblokkene ad en vej ned i bunden af Ringedalen og videre til havnen forbi Vang Vandmølle. Tryk her og se stenbryggen frilagt efter et kraftigt regnskyl.
 
Mogensen gik i kompagniskab med et firma i København, "Københavns mekaniske Stenhuggeri", men da dette gik fallit trak det Mogensen med i faldet, og han måtte afstå sine aktiviteter i Vang!
 
Historien om graniteventyret i og ved Vang er forbilledligt beskrevet på de plancher, projektet "Det maritime Hasle" har udarbejdet og som kan studeres i et renoveret bindingsværkshus med stråtag ved P-pladsen på Vang Havn, hvor man kan læse:
I 1911 solgte Jacob Mogensen firmaet til Holm og Strøberg. Fra 1941 var A/S De danske Granitbrud ejer af bruddet. Vang Granit A/S, under Kosangas, overtog bruddet i 1969 og drev storstilet skærveproduktion til 1975. I starten af 1980'erne kom der atter nye ejere, A/S Hasle Granit, hvor Superfos i 1992 overtog aktiemajoriteten.
Lokalhistorikeren Jørn Uffe Hansen mener i en artikel i Bornholmske Samlinger 2014, at dette ikke stemmer med virkeligheden, idet Mogensen i 1906 solgte til C Wienbergs Stenhuggerier, der igen solgte videre til Holm og Strøberg i 1911.
 
Man var på det tidspunkt begyndt at bryde i Strandbjerget godt 300 meter syd for havnen, hvor der i 1920 blev opført et motorhus med dieselmotor til luftkompressorer, knuseværk og faldhamre.
 
Da granitten her var af ringe beskaffenhed flyttede man virksomheden til Tværdalen, lavningen mellem Store og Lille Ringebakke.
 
På den tidligere "stenbane" på Vang Havn er der etableret en mindeudstilling over stenhuggernes "mindre heldige" arbejder, bl.a. en del arbejder, der skulle være anvendt ved bygningen af Christiansborg Slot efter branden i 1884.
 
På en mindetavle er et vers af den svenske arbejderdigter Dan Andersson, oversat efter svensk af Valdemar Thorvald Hansen Svarth. Tryk her og læs teksten på tavlen og digtet: I timmerkojan på Sami.
 
Svarth var i følge lokalhistorikeren Jørn Uffe Hansen fascineret af Dan Anderssons digte, og linien "Gnisslande kugger i hjulet" er blevet til Gnistrende kugger i hjulet, velvidende, at ikke én dansker aner, hvad "kugger" er. Til orientering skal det nævnes, at kugger er det svenske og rent faktisk også det gammelnordiske og dermed bornholmske navn for "tænder i et tandhjul"!
 
Vang er i dag et yndet tilholdssted for turister, og havnen har hver dag i sæsonen et stort antal gæstende sejlere. Bussen mellem Rønne og Sandvig kører ned til havnen hver time, og kyststien fra Hasle til Hammershus går gennem Vang.
 
Defekt hjørne i et hugget emne gav ingen løn!
 
 
Oprydningen efter stenbrydningen under projektet Mulighedernes Land har gjort Vang til et yndet mål for "søndagsturen", og da folk normalt kommer i bil, kan parkeringsforholdene engang imellem virke kaotiske.
 
Også den restaurerede lastepier indbyder til en spadseretur, og herfra kan man se Vangkysten så at sige "fra havet". Og der er etableret en fin sandstrand med gode bademuligheder.
 

Siderne er bygget i en WEB123