Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 3. Hasles undergrund :: 30. Hasle Nordstrand
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
Kort
29. Hasle Sydstrand
30. Hasle Nordstrand
31. Bæla
32. Svartingedalen
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Stejl cykelvej på10.000 år gammel kystskrænt
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Baltiske Issø strandflade
 
Infotavlen ved cykelsti
 
Nutidens kystskraent nord for Hasle
 
Scolithos sandsten bragt til Hasle fra Sverige - med isen for 140.000 aar siden!
 
Skrænt med Juraaflejringer og Kaer-Svinemaelk paa stranden
 
Vanderosion i jurasand
 
Hasle Kystskraent set gennem grotte i Jurasand
 
Jurasand med kullag
 
Farvevajd
 
Kaer-Svinemael foran kystskraent
 
Juraler i vaeld nord for Hasle Havn
 
Blaagroen Star i vaeldet
 
Smultron paa lervaeld
 
Strand-Loppeurt i lervaeld

Hasle Nordstrand - Baltiske Issø

UTM 0481162 / 6116140
 
Tager man turen øen rundt på cykel, så skal der her lyde en advarsel! Umiddelbart nord for Hasle bygrænse på vejen nordpå kommer man ud for en voldsom nedkørsel med et fald på 17%. Det skyldes en af øens helt specielle geologiske fænomener!

For dengang indlandsisen var smeltet bort fra Bornholm for rundt regnet 14.000 år siden lå landet noget lavere i forhold til den omgivende vandstand i den daværende Baltiske Issø.

Den stejle bakke er slet og ret den gamle kystskrænt, og nedenfor ligger der nærmest et slettelandskab med strandgrus, aflejret på grundt vand tæt på kysten i denne Den Baltiske Issø. Og det vel at mærke 16 meter over havets nuværende overflade.
 

Infortavle vedr. fredningen af landskabet

 
Senere på turen øen rundt skal vi stifte bekendtskab med andre såkaldte baltiske issø-terasser. Og på Sydbornholm stod havet 12 meter højere end i dag.
 
Tryk her og læs mere om Den Baltiske Issø.
 
Den nuværende kystskrænt nord for Hasle består af aflejringer fra Jura, dog ikke de samme som syd for Hasle Havn, og der er ikke foretaget egentlige undersøgelser af forekomsten.
 
Nærmest havnen er det det fede ler, der dominerer og længere mod nord sand med lagdelt kul.
 
På grund af gunstige vækstbetingelser er kyststrækningen et sandt eldorado for botanisk interesserede med arter som Blågrøn Siv, Strand-Loppeurt, Kær-Svinemælk og Farvevajd.
 
Blaagroen Siv og Strand-Loppeurt
 
 
Da området af den daværende Hasle Kommune var udset til byudvikling med planlagte store byggegrunde og heraf følgende slørende boliger, så Danmarks Naturfredningsforening sig nødsaget til at nedlægge en fredningspåstand på arealet.
 
Bornholm har ikke for meget af den slags geologiske vidnesbyrd om hændelser umiddelbart efter den sidste istid, og det havde Fredningsnævnet for Bornholms Amt stor forståelse for.
 
 
Fredningskendelsen blev afsagt 17. september 2004 med følgende bestemmelser:
§ 1 Fredningens formål og område
Fredningen har til formål:
  • at bevare de landskabelige værdier,
  • at bevare de naturhistoriske værdier,
  • at bevare udsigten ud over havet og mod den gamle kystlinie,
  • at foretage naturpleje, og
  • at sikre offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder.
§ 2 Terrænændringer
Der må ikke foretages terrænændringer.
Der må således ikke ske udnyttelse af forekomster i jorden eller foretages opfyldning, planering eller afgravning af terrænet.
§ 3 Beskyttet natur
Sten- og jorddiger - uanset størrelse - og levende hegn må ikke fjernes eller beskadiges og skal stedse vedligeholdes.
 
§ 4 Bebyggelse
Der må ikke opføres ny bebyggelse, herunder medhjælper - og aftægtsboliger, skure, jagthytter, transformatorstationer eller lignende.
Der må ikke opføres pelsdyrfarme, grisefarme, stutterier, ridehaller eller andet landbrugsbyggeri.
Fredningen er dog ikke til hinder for opstilling af nødvendige mindre læskure til kreaturer, heste, får,geder og grise m.v. Dog kræves fredningsnævnets godkendelse af udformning, herunder materiale- og farvevalg samt størrelse og placering. Når brugen af disse anlæg ophører, skal de fjernes.
 
§5 Konstruktioner og anlæg m.v.
Der må ikke etableres andre faste anlæg og konstruktioner. Eksempelvis må der ikke anbringes usædvanlige hegn, tårne, vindmøller eller master, herunder master for luftledninger, og der må ikke føres luftledninger over arealerne.
Affald må ikke henkastes.
Der må ikke anbringes campingvogne, telte eller lignende.
§ 6 Arealernes anvendelse
Landbrugsarealerne kan drives som hidtil.
Landbrugsarealerne kan afgræsses eller henligge uden dyrkning og uden yderligere trævækst.
Arealerne uden for fredskov må ikke tilplantes med vækster over 2 m.
§ 7 Offentlighedens adgang og ophold
Offentligheden har ret til at færdes og opholde sig i fredningsområdet på eksisterende stier.
§ 8 Naturpleje og naturgenopretning
Regionskommunen har som plejemyndighed ret til at udføre naturpleje på arealerne til opfyldelse af fredningens formål.
Fredningen er ikke til hinder for, at der med ejers samtykke og med fredningsnævnets godkendelse gennemføres naturgenopretning til opfyldelse af fredningens formål.
 
§ 9 Forhold til anden lovgivning m.v.
Fredningen træder ikke i stedet for eventuelle tilladelser m.v. efter naturbeskyttelsesloven eller anden lovgivning, jævnfør naturbeskyttelseslovens §38, stk.6.

Kul fra planter, der voksede her for 200 millioner aar siden

 

Siderne er bygget i en WEB123