Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 2. Sandflugtsskoven :: 28. Klinkertoget
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
Kort
15 Sandflugten
16. Prins Christians Kilde
17. Skovly
18. Safirsø
19. Sorthat
20. Pyritsø
21. Smaragdsø
22. Klinkerfabrikken
23. Gamle Kulværk
24. Levka
25. Kullatippan
26. Rubinsøen
27. Glasværket
28. Klinkertoget
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Klinkertoget over stejlepladsen
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Stranden med Klympinj nord for Kullatippan
 
Klympinj på stranden
 
Peder Olsens Havn
 
Peder Olsens baadehus
 
Peder Olsens Havn - baadene trukket op
 
Sogneskelstenen naermest stranden med H for Hasle
 
Sogneskelstenen inde i skoven med K for Klemensker
 
Oernekullerne, en roesegravplads paa Strandmarken
 
Shelters i Hasle Sydskov
 
Hasle Vandrerhjem paa Hasle Faelled
 
Siersteds Minde

Klinkertoget - Hasle Lystskov

UTM 0481919 / 6113243
 
Hasle havn blev første gang udgravet som en råstofgrav i 1830'erne, idet man havde opdaget, at der var en ret stor forekomst af kul på stedet.
 
En ny uddybning foregik i 1870'erne, og der blev etableret en skinnevej fra kulværket i skoven, det senere Hasle Klinker og Chamottestenfabrik.
 
Populært sagt, var det øens første jernbanelinje, i begyndelsen med hesteforspand, men senere motoriseret.
 
Endnu i 1960'erne var toget i drift og transporterede varer fra fabrikken til udførsel over Hasle havn.
 

Klumpe Hall paa Hammers Kort 1746-50

På Hammers kort over denne del af "Clemensker Sogns Strandmark" fra 1746-1750, noterer man en stedbetegnelse: Klumpe Hall.
 
I tidens løb er navnet "moderniseret" efter den bornholmske udtale. Først "Klømpijn" og siden "Klympen", som stedet hedder i dag.
 
Det er navnet på en af de største vandreblokke, øen har haft. Høj som et hus!
 
På grund af den generelle mangel på granit på denne del af øens vestkyst, blev den sprængt i stumper og stykker, og de tildannede brosten skulle i sin tid være lagt i en del af Hasles Vestergade.

Klympinj banket i små stykker

 
I bogen "Danmarks Kæmpesten" har August F. Schmidt skrevet om stenen og benævnt den som "en smukt formet Klippeblok, der lå fremtrædende på Strandbredden, vistnok omtrent ved Skellet mellem Hasle Bys Jorder og den tidligere Klemensker Strandmark, nu Hasle Landsogn.
 
Stenen skulle være slynget af en Jættekvinde fra Sverige mod en Kirke på Bornholm, vistnok Knudskirke".
 
Endnu ligger der nogle få rester efter den tidligere så store sten, også kaldet "Lilaklømpijn".
 
Lokalhistorikeren Arne Ipsen har skrevet om stenen, tryk her.

Skydebanen

"Toget" kørte over Hasle Fælled med skydebanen fra 1863 og videre ind i skoven, som blev plantet i anden halvdel af 1800-tallet.
 
Ved den gamle sognegrænse passerede det sogneskelstenen med inskriptionerne "K" for Klemensker og "H" for Hasle. Endnu en tilsvarende sten står tættere på stranden.
 
Et par stene, der med deres sigtelinje var så vigtige i datidens afgørelser, om et skibsvrag på stranden tilhørte det ene eller det andet sogn! Tryk her og læs mere om datidens tvistigheder sognene imellem.
 
Tæt på stenen, nærmest stranden og på Klemensker Strandmark-siden er der opført nogle fiskerskure, og en mindre havn er anlagt for foden af kystskrænten.
 
Efter initiativtageren, Peter Olsen, hedder stedet "Peter Olsens havn". Bl.a. er et redskabsskur bygget op med en båd som tag!
 
Endnu længere mod nord helt ude på kysten ligger en skanse, der har fået navnet Sankt Anna.
 
Den nordlige del af Sandflugtsskoven blev overtaget af Hasle Købstad i 1891, og lidt nord for Ørnekullerne, bestående af en høj og 7 røser, har man rejst et mindesmærke over Hasles foregangsmand Lærer H.C.Siersted, der døde i 1907, men som i mere end en menneskealder havde været med i alt, hvad der rørte sig i og omkring Hasle, bl.a. tilplantningen af skoven.
 
I forbindelse med den øgede turiststrøm til øen fra især Tyskland, blev der i 1912 bygget et Hasle Badehotel i skoven mellem Ørnekullerne og havet.
 
Hotellet eksisterer ikke mere, idet det brændte ned til jorden i 1935 og på dets areal er opført et sommerhusområde, kaldet Campanella.
 
På Hasle Fælled er opført et vandrerhjem, bestående af de træbarakker, der under sidste verdenskrig udgjorde Levka Lyttestation.
 
Tryk her og læs mere.
 
Skoven er i dag særdeles afvekslende. I skovbunden finder man flere bevoksninger af nyindvandrede nordiske arter af Vintergrøn og Knærod, se her, og i flere af de større træer finder man sortspætternes store redehuller. Fuglene selv er dog forsvundet fra øen.
 
Om vinteren rummer skoven en overnatningsplads for kragefugle, der fra hele Nordvestbornholm søger herind ved skumringstid.
 

Siderne er bygget i en WEB123