Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 2. Sandflugtsskoven :: 25. Kullatippan
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
Kort
15 Sandflugten
16. Prins Christians Kilde
17. Skovly
18. Safirsø
19. Sorthat
20. Pyritsø
21. Smaragdsø
22. Klinkerfabrikken
23. Gamle Kulværk
24. Levka
25. Kullatippan
26. Rubinsøen
27. Glasværket
28. Klinkertoget
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Udsigt mod Roenne
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Kullatippan fra luften
 
Kullatippan set mod SV
 
Kullatippem - vand i kloeft
 
Kullatippan
 
Kullatippan i kløfter
 
Svovlkis i sandklump
 
Pyrit i sandklump
 
Tipvogspor og sildegamme med oplysning om kulbrydningen
 
Strand for foden af afroemning
 
Solen gaar ned bag Kullatippan

Kullatippan

UTM 0481283 / 6113796
 
Da man under 2. verdenskrig fjernede ler og sand fra kullagene længere inde i landet i den nuværende Rubinsø, blev det læsset på tipvogne og kørt ud til stranden og deponeret her.
 
Selvom det nu er langt over 50 år siden, ligger arealet fortsat nærmest ørkenagtigt hen, kun gennemskåret af regnvandskløfter og -render.
 
Og midt på arealet er der en opstilling af tipvogne med informationstavler om denne historie under projekt "Det maritime Hasle".
 
Kullatippan maeandrerer
 
Ikke en plante har fundet rodfæste på afrømningen, og det skyldes det meget sure miljø på grund af det store indhold af svovl i jorden.
 
Kun enkelte birketræer vokser forkrøblet på sandfladen, men det er tydeligt, at de har en rodforbindelse, der strækker sig ned til det tidligere jordlag under det afrømmede materiale.
 
Går man en varm og solrig sommerdag hen over Kullatippan bemærker man de tusindvis af små skinnende guldglinsende korn. Det er mineralet Pyrit, der i bund og grund er årsag til hele misèren herude.
 
Pyrit eller Svovlkis kaldes også narreguld, og det er kemisk en Jerndisulfid FeS2.
 
Det forekommer mange steder i vore omgivelser, men her på Kullatippan stammer det fra de mange lag af brunkul, der aldrig siden dannelsen i Juratidens skove har været i kontakt med luftens ilt, før det blev gravet op fra dybet og ført her ud på Kullatippan.

Enlig birk paa Kullatippan

 
Mange pyritimprægnerede sandklumper ligger spredt eksponerede på Kullatippans overflade, og tager man en sådan i hånden imponeres man af, hvor tung den føles i forhold til almindeligt sand eller granit for den sags skyld.
 
Pyrit har en massefylde på ca. 5, medens granit ligger på godt. 2.5!
 
En klump imprægneret sand blev en dag bragt hjem og lagt på et stykke komstadkalk på trappestenen under en tagrende, der tit løber over under regnvejr således, at sandklumpen både udsættes for vand og ilt!
 
En kemisk reaktion indtrådte meget hurtigt, og kalkstenen er blevet farvet ræverød af rust:
 
4FeS2 + 15O2 + 8H2O => 2Fe2O3 + 8H2SO4
 
Med andre ord:
Luftens ilt og regnvandet går i forbindelse med pyritten i sandklumpen, og der dannes rust og svovlsyre!

Roedfarvet kalksten under svovlkissand

Og det er det sure miljø på grund af svovlsyren, der gør livsbetingelserne på Kullatippan umulige for planter, og derfor det måneagtige golde landskab med regnvandskløfter og golde sandflader.
 
Og kigger man godt efter, er alle sten på stranden for foden af Kullatippans kystskrænt ræverøde af rust som trappestenen derhjemme.
 
Men, hvad med svovlsyren?
 
Den er skyllet ud i Østersøen. Og sådan vil det fortsætte indtil al pyrit i Kullatippan er opløst.
 

Siderne er bygget i en WEB123